Danskernes demokratiske sindelag gælder ikke altid for personer med ekstreme holdninger
De fleste danskere bakker op om grundlæggende demokratiske rettigheder, men hver fjerde dansker ser gerne, at myndighederne indskrænker disse rettigheder for personer med ekstreme holdninger. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Forbud mod at stille op til valg, forbud mod fredelige demonstrationer og fratagelse af partistøtten.
Et forholdsvis stort mindretal af danskerne ser gerne, at myndighederne indskrænker grundlæggende demokratiske rettigheder for personer eller grupper med ekstreme holdninger. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.
”Langt de fleste danskere har et demokratisk sindelag. Men det er bemærkelsesværdigt, at hver fjerde dansker faktisk er parat til at fratage mennesker med ekstreme synspunkter demokratiske rettigheder, som vi normalt regner for helt fundamentale i vores samfund”, siger Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker i VIVE.
VIVE har taget temperaturen på danskernes opbakning til en række konkrete, demokratiske normer. Omkring hver fjerde dansker ser gerne, at rettigheder bliver begrænset for personer eller grupper med ekstreme holdninger. De resterende tre fjerdedele er enten imod eller har ingen klar holdning.
Til gengæld er stort set ingen danskere klar til selv at handle aktivt udemokratisk. For eksempel mener under 3 procent af danskerne, at det er i orden at ødelægge valgplakater eller chikanere politikere eller vælgere med ekstreme holdninger.
”Danskerne tager helt klart afstand fra selv aktivt at begå udemokratiske handlinger. Det gælder også, selvom de har stærke politiske holdninger og har meget lidt sympati for politiske modstandere”, siger Rasmus Tue Pedersen.
Danskere, der er meget interesserede i politik, bakker mest op om demokratiske rettigheder. Det gør de, selvom de er langt ude på fløjene i forhold til enten udlændingepolitik eller økonomisk politik.
Tilslutningen til demokratiske normer er højest blandt danskere med en lang videregående uddannelse, og lavest blandt danskere, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse.
Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Boligministeriet gennem deres årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.
Sådan svarer danskerne
- 26 procent er helt eller delvist enige i, at myndighederne bør kunne forbyde fredelige demonstrationer for grupper med ekstreme holdninger. 50 procent er helt eller delvist uenige.
- 27 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør kunne få partistøtte. 42 procent er helt eller delvist uenige.
- 22 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør have lov til at stille op til valg i Danmark. 52 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at ødelægge valgplakater fra politikere med ekstreme politiske holdninger. 90 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere politikere med ekstreme holdninger, hvis det kan få politikerne til at melde sig ud af politik. 89 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere andre vælgere, hvis man ved, at de stemmer på politikere med ekstreme holdninger. 92 procent er helt eller delvist uenige.
Om undersøgelsen
VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 2.000 danske borgere. Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med Epinion.
I den efterfølgende databehandling er data blevet vægtet for at sikre, at besvarelser afspejler den danske befolkning på centrale demografiske, geografiske og holdningsmæssige variable. Specifikt har VIVE vægtet på køn, alder, region, uddannelse og stemmeadfærd.
Kontakter
Nina Louise AagaardKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 09 87niag@vive.dkRasmus Tue PedersenSeniorforsker, ph.d.VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tlf:33 48 08 02ratp@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag med myndighederne16.8.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når myndighederne i en børnesag inddrager de berørte børn og unge, er det oftest for, at de kan bidrage til sagen med information og dokumentation. Men børnene og de unge føler sig tit ikke som en aktiv part i deres egen sag. En ny indsamling af viden fra international forskning afdækker børn og unges erfaringer med inddragelse og peger på, hvordan den kan styrkes.
Biseksuelle klarer sig dårligst i forhold til uddannelse, job og trivsel9.8.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE afdækker levevilkår og samfundsdeltagelse for LGBT-personer i Danmark. Den viser, at opgjort på seksualitet er biseksuelle den gruppe, der generelt klarer sig dårligst målt på blandt andet uddannelse, arbejde og tilfredshed med livet.
Danmark klarede sig godt gennem covid-19-epidemien på ældreområdet20.6.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sammenligning med andre lande klarede Denmark sig godt, selv om der var udfordringer med hygiejne og adgang til test og værnemidler. Det viser en ny undersøgelse, der kigger på baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen.
Grønlandske børn bliver oftere anbragt end danske børn24.5.2022 08:57:51 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra grønlandske familier i Danmark anbringes oftere uden for hjemmet end danske børn. Familiernes vanskelige situation, sprogvanskeligheder og kulturelle misforståelser er blandt forklaringerne.
Unge fra udsatte boligområder uddanner sig som aldrig før25.4.2022 08:29:10 CEST | Pressemeddelelse
Det har positiv betydning for børn og unges udvikling og uddannelse, når kommuner og boligorganisationer går sammen om at løfte et boligområde og dets beboere. I disse områder rykker børn og unge markant mere på blandt andet uddannelse, end tilfældet er uden for disse områder. Især unge med ikkevestlig baggrund uddanner sig i stort omfang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum