Telia Danmark

Danskerne lagde mobilen fra sig under landskampen mod Wales

Del

Data fra Telias mobilnetværk viser, at danskerne lagde mobilen fra sig under 1/8-finalen mod Wales lørdag aften. Antallet af sms’er og specielt opkald tog et dyk i timerne omkring kampen. Danskernes massive støtte til landsholdet viser sig også i dataene – antallet af mobiltelefoner i Holland lørdag var fem gange større end normalt.

Landskampen mod Wales lørdag bød på endnu en historisk fodboldaften, og det er nok ikke gået nogens næse forbi, at fodboldfesten fortsætter.

Data fra Telias mobilnetværk viser også, at danskerne følger med. I forbindelse med lørdagens kamp viser tal fra Telias netværk følgende:

  • På kampdagen var antallet af danske mobiltelefoner i Holland knap fem gange større end de foregående tre lørdage.
  • Antallet af sms’er faldt små 10 pct. omkring kampstart kl 18. Herefter steg tallet løbende og toppede med en stigning på i alt 20 pct. hen imod slutfløjtet ved 20-tiden.
  • Opkaldsaktiviteten faldt markant omkring kampen. Omkring kl 18 dykkede tallet små 40%, men efter 4-0 sejren var sikret, blev der for alvor ringet tillykke med en stigning på omkring 80% efter kampen var slut.

Telias netværk med mere end 4.000 antennepositioner i Danmark afspejler ofte strømninger i samfundet.

”Store aktiviteter kan aflæses i vores netværksdata. Her er landskampen mod Wales ingen undtagelse, for tallene viser tydeligt, at når først kampen er fløjtet i gang, så lægger mange af os telefonen lidt til side. Til gengæld kan vi også se, at det blev fejret med både klassiske sms’er, men i høj grad opkald, da først kvartfinalen var sikret,” siger Daniel Askeroth, teknologidirektør i Telia.

Data i denne analyse inkluderer mere end 1,4 mio. mobilkunder og omfatter både privat og erhvervskunder hos Telia, de brands Telia ejer samt de selskaber, der benytter Telias netværk.

Kontakter

Billeder

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum