MejeriforeningenMejeriforeningenMejeriforeningen

Danskerne kender ikke til central smag for at spise bæredygtigt

Del
Langt størstedelen af danskerne kender ikke grundsmagen umami, viser ny undersøgelse. Det kan få store konsekvenser for omstillingen til mere bæredygtig kost, fordi umami er den vigtigste af grundsmagene for at spise bæredygtigt, siger ekspert.

Den bæredygtige kost er for alvor kommet på dagsordenen den seneste tid, ikke mindst med debatten om nye mærkningsordninger, der skal guide forbrugerne til at træffe mere bæredygtige valg.

I omstillingen af vores kost spiller smag en afgørende rolle, men her står danskerne overfor en udfordring, viser en ny undersøgelse, som Mejeriforeningen står bag. Hvor flere end 8 ud af 10 kender smagene salt og sød, kender færre end hver fjerde dansker den femte grundsmag umami, der ifølge Ole G. Mouritsen, professor i gastrofysik ved Københavns Universitet, kan siges at være den vigtigste, når det kommer til omlægningen til en mere bæredygtig kost:

“Mennesket har været kødspiser i mere end to millioner år, og tragten efter smagen af kød, som netop er umami, ligger dybt i vores gener. Grøn, bæredygtig mad mangler umami, og det er derfor, at de fleste finder det svært at spise mere grønt og mindre kød. Men da det er umami-smagen af kød, vi eftertragter, og ikke kød som sådan, ligger løsningen lige for: at tilføre det grønne den umami, som det mangler. Der skal kun lidt til, og det kan være små mængder af kød, æg, ost eller forskellige fermenterede fødevarer.”

Fokus skal fremme forståelse

Udfordringen med at få flere til at spise bæredygtigt kommer også mere eksplicit til udtryk, når danskerne spørges direkte til de klimakostråd, der blev præsenteret i begyndelsen af sidste år, og meget peger på, at smag også her spiller en stor rolle. Undersøgelsen viser nemlig, at de tre sværeste råd for danskerne er at spise mindre kød (47%), som er en stor kilde til umami, at spise mindre af det søde, salte og fede (46%) samt at spise planterigt, varieret og ikke for meget (43%). Hos Mejeriforeningen ser man resultaterne som tegn på et øget behov for at gøre klimakostrådene konkrete for danskerne:

“Det peger på, at vi som mejerisektor har et ansvar for at være med til at vejlede forbrugerne, og det er klart, at det er noget, vi skal være opmærksomme på. Der kan eksempelvis være et behov for i højere grad med udgangspunkt i klimakostrådene at forklare, hvordan de enkelte råvarer kan komplimentere hinanden. Det kan for mange være et stort skridt at spise mere plantebaseret, fordi det kan opfattes som på bekostning af de smage og madtraditioner, man er vant til. Men sådan behøver det ikke være, og det billede skal vi i hele fødevaresektoren være med til at ændre,” fortæller Merete Myrup, der er ernæringschef i Mejeriforeningen.

Data:

Undersøgelsen er gennemført af Norstat for Mejeriforeningen i februar 2022 med 1512 respondenter fordelt repræsentativt på køn, alder og geografi. Undersøgelsen udføres i ramme af et EU-projekt, der gennemføres i fem medlemslande, med fokus på mejerisektorens rolle i en bæredygtig kost.

 

Hvor godt vil du sige, du kender fødevarer, der er kilder til de fem grundsmage?

 

Sødt

Salt

Surt

Bittert

Umami

Kender rigtig godt

42%

38%

33%

25%

15%

Kender godt

42%

45%

44%

38%

23%

Kender lidt

12%

12%

18%

30%

30%

Kender ikke

4%

5%

5%

7%

33%

Hvilke af kostrådene, synes du, er lettest for dig at efterleve? Rangeret på en skala fra 1-7 med 1 som lettest og 7 som sværest. Nedenstående er summen af svarene for 6-7 og viser de sværeste klimakostråd at efterleve for danskerne.

Råd

Procentfordeling

Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk

47%

Spis mindre af det søde, salte og fede

46%

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

43%

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

32%

Spis mad med fuldkorn

13%

Sluk tørsten i vand

12%

Spis flere grøntsager og frugter

9%

 

Kilder:

Fødevareministeriet, Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke: https://fvm.dk/klimamaerke/danmark-skal-have-et-statskontrolleret-klimamaerke/

 

Kontakter

Morten Vester Haldrup
+45 53 72 74 55
morten.h@adviceas.dk

Information om Mejeriforeningen

Mejeriforeningen



Følg pressemeddelelser fra Mejeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mejeriforeningen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye