Trods europæisk førsteplads i økologi mangler Danmark at opdage økologisk ost, brød og pålæg

En liter økologisk mælk kommer fra en ko, som har nydt tilværelsen med god plads, massevis af timer på græs og udelukkende GMO-fri kost. Det samme gør en skive økologisk ost.

Selvom de to produkter kommer fra det samme dyr, som har levet under de samme økologiske vilkår, er der – pudsigt nok – langt færre danskere, der fisker den økologiske ost ud af kølemontren end den økologiske liter mælk.

Det er til trods for, at danske mejerier de seneste år har gennemgået en rejse mod ikke bare endnu større smagsoplevelser og kreativitet, men også mod flere økologiske produkter.

I 2021 udgjorde økologisk mælk således 44,6 procent af danskernes samlede forbrug af mælk, mens økologisk ost kun udgjorde 11,2 procent, fremgår det af Økologisk Landsforenings seneste markedsrapport.

Men hvordan kan det være? Handler det alene om pris, eller er det også et spørgsmål om forbrugerpsykologi? Eller mangler de økologiske oste simpelthen bare at blive opdaget og smagt?

”Vi er i Danmark gode til at producere økologisk mælk og ost, og det er noget, danskerne elsker. Forbrugerundersøgelser viser endda, at når danskerne vælger de økologiske udgaver, så handler det om dyrevelfærd, klima og sundhed, og derfor er det tankevækkende, at der er så stor forskel på, hvad danskerne vælger”, siger Ejvind Pedersen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers afdeling for økologi.

Økologi boomer – nogle steder

Inflation, stigende energipriser og økonomisk usikkerhed har ikke overraskende indflydelse på vores indkøbsvaner.

Helt generelt har danskernes forbrug af økologi dog været støt stigende de seneste mange år. Siden 2010 er detailsalget af økologiske fødevarer tredoblet fra 5,1 milliarder kroner til 16 milliarder kroner i 2021, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at økologiske føde- og drikkevarer står for 13 procent af det samlede salg, hvilket gør Danmark til europamestre i at købe økologisk.

Som eksemplet med økologisk mælk og ost viser, er der store forskelle mellem de forskellige produkter.

Fokus på paradoks

Et andet eksempel er salget af økologiske bananer, som for længst har passeret den magiske 50-procentsgrænse og nu udgør 79,5 procent. I den helt anden ende køber vi kun 5,2 procent af vores pålæg økologisk, viser tallene fra Økologisk Landsforenings rapport.

”Bananer er uforarbejdede i modsætning til pålæg, og mælk er uforarbejdet i forhold til ost. Noget kunne tyde på, at det også handler om, at økologi kædes sammen med, hvor langt fra kilden man selv oplever, at produktet er,” siger Ejvind Pedersen.

Det er netop dette paradoks, som Mejeriforeningen forsøger at sætte fokus på med en ny kampagne. Den skal få danskerne til i højere grad at tænke over, hvorfor man putter økologiske æbler, gulerødder og æg i kurven, mens den økologiske ost ikke i samme omfang har fundet vej til kurven.

"Med kampagnen håber vi, at danskerne i højere grad opdager de mange både klassiske og nye oste, som mejeristerne de seneste år har arbejdet på at fremstille økologisk," siger Anja Koch Rasmussen, der er senior marketing manager hos Mejeriforeningen.