Dansk Metal

Danske virksomheder er højproduktive

Del
Med den netop udgivne rapport fra De Økonomiske Råd slår vismændene fast, at produktiviteten i danske virksomheder er god og i vækst.

Rapporten er den første fra vismændene i deres rolle som Produktivitetsråd. Dansk Metal er enig med De Økonomiske Råd i, at dansk økonomi og danske virksomheder i overordnede træk er højproduktive, og at der heller ikke er et nævneværdigt problem med væksten i produktiviteten.

”Produktivitet er vigtig i for velstandsniveauet i samfundet, men, som det også fremhæves i rapporten, skal hensynet til produktiviteten afvejes mod andre samfundsøkonomiske hensyn. Det kommer rapporten godt omkring, og det er en vigtig debat også fremadrettet, hvordan vi bliver liggende på den stigende produktivitetskurve”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

En af rapportens vigtige pointer er, at den økonomiske politik har betydning for, om lønmodtagere uddanner sig i tilstrækkelig grad, og om virksomheder investerer i ny teknologi. Begge er tiltag, der fremmer produktiviteten. Rapporten slår ligeledes fast, at den danske industris konkurrenceevne er god. Og når man inddrager udviklingen i bytteforholdet, ser det endnu bedre ud.

”Vi har set en rivende udvikling over de seneste årtier i industrien, hvor vores produktivitet er steget voldsomt. Det har resulteret i markante fordele for Danmark, der i den grad er kommet på verdenskortet igen som et land, hvor der er gode produktionsmuligheder. Både for danske virksomheder, der har flyttet produktionen hjem, men også i kraft af udenlandske firmaer, der placerer deres virksomheder i Danmark”, siger Thomas Søby.

Fagforbundet Dansk Metal kan genkende billedet af en meget stærk dansk industri, som beskrives i rapporten. Danmark har haft en produktivitetsudvikling, der har udviklet sig rigtig pænt og tilmed en meget god konkurrenceevne. Det afspejler sig også i den stigende beskæftigelse og en arbejdsløshed blandt medlemmerne af Dansk Metal på 2,4 procent.

”Det er glædeligt, at det endnu en gang slås fast, at dansk økonomi er højproduktiv, og at vi sammenlignet med lande, der ligner os, heller ikke sakker bagud på væksten i produktiviteten. Jeg vil egentlig trække den så langt, at hvis vi i 2012 havde vidst, hvad vi ved om produktiviteten i dag, så var der aldrig blevet nedsat en produktivitetskommission”, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Danske Metal.

Regeringen har en målsætning om at øge Danmarks BNP med 35 milliarder kroner alene ved at øge produktiviteten.

Læs De Økonomiske Råds rapport om Danmarks produktivitet her.

Yderligere information og kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye