Dansk Metal

Dobbelttogter for skoleskibene er godt nyt for Det Blå Danmark

23.8.2024 13:35:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Det er positivt, at regeringen i sit finanslovsforslag afsætter penge til, at skoleskibene DANMARK og Georg Stage kan stævne ud to gange årligt de næste fire år. Det skriver Dansk Metal.

”Alle analyser peger på, at Det Blå Danmark får brug for nye, dygtige medarbejdere i fremtiden – både til lands og til vands. Derfor er det meget positivt, at regeringen sikrer tryghed i en årrække for de mange danskere, der ønsker at stævne ud med skoleskibene”, siger Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har annonceret, at regeringen i sit finanslovsforslag afsætter penge til, at de to skoleskibe får to togter de næste fire år. Det vækker glæde i Dansk Metal, der repræsenterer mange medlemmer i Det Blå Danmark.

Med dobbelttogter de kommende fire år, vil op mod 1.144 unge ifølge ministeriet få mulighed for at komme ombord på de to skoleskibe.

”Dansk Metal har gennem flere år og senest denne sommer, efterlyst en mere langsigtet og flerårig finansiering af skoleskibene. Derfor er det positivt, at regeringen har lyttet til både os og de mange andre aktører i og omkring Det Blå Danmark”, siger Johan Moesgaard Andersen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye