Finansloven skal tilgodese det private erhvervsliv mere
Regeringen har præsenteret sit udspil til finansloven for 2025. Dansk Metal glæder sig over, at regeringen vil lave reglerne om, så lærlinge og elever kan tjene penge på lige fod med studerende på SU.

Som reglerne er i dag, må du som lærling eller elev ikke tjene en eneste krone udover din lærlingeløn. Hvis du gør det, mister du retten til gratis a-kasse under din uddannelse. Er du derimod studerende på SU må du tjene op til 24.500 kr. inkl. SU.
”Det er dybt uretfærdigt, når man gør forskel på unge mennesker på den måde. Når politikerne taler om, at arbejdsudbud er den nye valuta, så giver det ingen mening, at lærlinge skal straffes for at tage et fritidsjob. Vi har efterspurgt det længe, og derfor er vi glade for, at regeringen fra 2025 vil sidestille lærlinge og elever med SU-studerende, men det bør altså ske med tilbagevirkende kraft, for skævheden har eksisteret i hele 2024. Alene i Dansk Metal er flere hundrede unge medlemmer blevet ramt,” siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.
Samtidig med at regeringen har offentliggjort sit finanslovsforslag, har regeringen også offentliggjort Økonomisk Redegørelse, august 2024, som beskriver det økonomiske bagtæppe for finanslovsforslaget.
Konklusionen er meget klar: Dansk økonomi står bomstærkt, og der er grønne tal på bundlinjen i statens husholdningsbudget. Men i f.eks. byggeriet er man på randen af en overophedning. Derfor undrer det Claus Jensen, at regeringen vil genindføre det såkaldte håndværkerfradrag.
”Dansk økonomi har formentlig aldrig stået stærkere. Beskæftigelsen slår nye rekorder måned efter måned, og der er meget få ledige. Men det kan også gå for stærkt. Og så kan økonomien blive overophedet. Der er stor mangel på arbejdskraft – ikke mindst i byggeriet. Derfor undrer det mig, at regeringen vil genindføre håndværkerfradraget, som i værste fald kan være med til at udløse en overophedning i økonomien,” siger Claus Jensen.
Claus Jensen opfordrer politikerne til at styrke det private erhvervsliv mere og ikke bare per automatik bruge pengene på offentligt forbrug.
”Det er vigtigt med gode daginstitutioner og uddannelser, et stærkt sundhedsvæsen og tryghed. Men forudsætningen for at politikerne har penge til at tilbyde befolkningen uddannelse, sundhed og tryghed er nu engang, at der er en stor og stærk privat sektor, som tjener penge hjem til Danmark. Derfor er det enormt vigtigt, at politikerne ikke bare per automatik bruger pengene på den offentlige sektor, men også husker at styrke det private erhvervsliv, så vi også har noget at leve af om 5 og 10 år. Den erkendelse savner jeg generelt blandt politikerne i Folketinget,” siger Claus Jensen.
I finanslovsforslaget er der lagt op til forringelser af samarbejdet med arbejdsmarkedets parter – både i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd, som regeringen vil nedlægge, og på arbejdsmiljøområdet. Dansk Metal advarer mod den udvikling.
”Vi har verdens mest velfungerende arbejdsmarked i Danmark. Og det har vi altså ene og alene, fordi arbejdsmarkedets parter samarbejder, taler sammen og løbende bliver inddraget. Det bør man ikke gamble med,” siger Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny aftale kan sikre dansk skibsbygning4.7.2025 19:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Politisk aftale om bygning af forsvarsskibe i Danmark er et fremskridt for dansk forsvarsindustri og vores sikkerhed. Det kan skabe massevis af arbejdspladser.
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum