Dansk opfindelse bevarer muskelmassen hos covid-patienter
En forskergruppe fra Aarhus Universitet har udviklet en særlig biokompatibel elektrode til elektrisk muskelstimulering, som gruppen har integreret og 3D-printet på medicinske støttestrømper.
I vinterhalvåret 2020/2021 blev strømperne testet på indlagte covid-patienter. Undersøgelserne blev afsluttet i marts, men bortset fra et casestudie (i Ugeskrift for Læger) er data endnu ikke offentliggjort. Projektgruppen afslører dog, at resultaterne er meget lovende.
Strømperne blev testet på 16 covid-19 patienter, der gav tilladelse til at afprøve støttestrømpen under deres indlæggelse. Deltagerne var indlagt på hospitalet i fem til syv dage og fik en støttestrømpe på hvert ben, men der var kun elektroder på den ene strømpe. Benet uden elektroder på støttestrømpen fungerede som kontrol.
Via elektroderne blev deltagernes lårmuskler elektrisk stimuleret 30 minutter, 2 gange dagligt med en individuelt tilpasset intensitet.
"Undersøgelsen viste, at disse patienter mistede ca. 10 pct. af deres muskelmasse efter blot fem til seks dages indlæggelse. Med den nye teknologi har vi imidlertid været i stand til at modvirke tabet," siger Charlotte Suetta, overlæge og professor ved Københavns Universitet og leder af de kliniske forsøg i projektet.
Muskeltab er et alvorligt problem for indlagte patienter. Særligt for patienter, der har brug for intensiv pleje, og som ligger i respirator i længere perioder. At komme sig oven på det muskeltab, flere ugers total inaktivitet medfører, kan tage måneder eller år, og nogle patienter vil endda aldrig restituere fuldt ud.
Elektrisk stimulering af muskler er ikke en ny opfindelse, men der er flere ulemper ved de ellers eksisterende løsninger. Eksempelvis besvær med at få elektroder af og på og hudirritation i de stimulerede områder.
”Her er vores opfindelse meget lettere at gå til, fordi elektroderne er en integreret del af stoffet,” siger Shweta Agarwala, der er ekspert i printet elektronik, og som har stået for den elektroniske del af setup’et, som er udviklet vha. teknologiske landvindinger inden for netop printet elektronik.
Elektroderne består af tre ultratynde, fleksible lag, som kan printes direkte på mange forskellige typer stof, og som gør det muligt at stimulere musklerne via strømpen med minimal irritation.
”Og eftersom elektroderne er en integreret del af strømperne, holder de også til hospitalernes renseprocesser,” fortsætter adjunkten.
Aarhus Universitet har indtil videre printet knap 600 støttestrømper til medicinsk brug, og det forventes, at strømpen kan benyttes til et langt større publikum end blot covid-patienter, herunder eksempelvis sengeliggende patienter helt generelt, samt hjælp til genoptræning og for kørestolsbrugere.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og forskergruppen består af adjunkt Shweta Agarwala, lektor Peter Høgh Mikkelsen og forskningsassistent Youssif Mehri fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, lektor Jens Vinge Nygaard fra Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet og professor og overlæge Charlotte Suetta ved Københavns Universitetshospitaler i Herlev og Bispebjerg.
Gruppen har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, Innovationsfonden og Lundbeckfonden.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Shweta Agarwala
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Tel.: +45 93521874
Mail: shweta@ece.au.dk
Overlæge, professor Charlotte Suetta
Københavns Universitet
Tel.: +45 23339493
Mail: charlotte.suetta@regionh.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum