Dansk opfindelse bevarer muskelmassen hos covid-patienter

En forskergruppe fra Aarhus Universitet har udviklet en særlig biokompatibel elektrode til elektrisk muskelstimulering, som gruppen har integreret og 3D-printet på medicinske støttestrømper.
I vinterhalvåret 2020/2021 blev strømperne testet på indlagte covid-patienter. Undersøgelserne blev afsluttet i marts, men bortset fra et casestudie (i Ugeskrift for Læger) er data endnu ikke offentliggjort. Projektgruppen afslører dog, at resultaterne er meget lovende.
Strømperne blev testet på 16 covid-19 patienter, der gav tilladelse til at afprøve støttestrømpen under deres indlæggelse. Deltagerne var indlagt på hospitalet i fem til syv dage og fik en støttestrømpe på hvert ben, men der var kun elektroder på den ene strømpe. Benet uden elektroder på støttestrømpen fungerede som kontrol.
Via elektroderne blev deltagernes lårmuskler elektrisk stimuleret 30 minutter, 2 gange dagligt med en individuelt tilpasset intensitet.
"Undersøgelsen viste, at disse patienter mistede ca. 10 pct. af deres muskelmasse efter blot fem til seks dages indlæggelse. Med den nye teknologi har vi imidlertid været i stand til at modvirke tabet," siger Charlotte Suetta, overlæge og professor ved Københavns Universitet og leder af de kliniske forsøg i projektet.
Muskeltab er et alvorligt problem for indlagte patienter. Særligt for patienter, der har brug for intensiv pleje, og som ligger i respirator i længere perioder. At komme sig oven på det muskeltab, flere ugers total inaktivitet medfører, kan tage måneder eller år, og nogle patienter vil endda aldrig restituere fuldt ud.
Elektrisk stimulering af muskler er ikke en ny opfindelse, men der er flere ulemper ved de ellers eksisterende løsninger. Eksempelvis besvær med at få elektroder af og på og hudirritation i de stimulerede områder.
”Her er vores opfindelse meget lettere at gå til, fordi elektroderne er en integreret del af stoffet,” siger Shweta Agarwala, der er ekspert i printet elektronik, og som har stået for den elektroniske del af setup’et, som er udviklet vha. teknologiske landvindinger inden for netop printet elektronik.
Elektroderne består af tre ultratynde, fleksible lag, som kan printes direkte på mange forskellige typer stof, og som gør det muligt at stimulere musklerne via strømpen med minimal irritation.
”Og eftersom elektroderne er en integreret del af strømperne, holder de også til hospitalernes renseprocesser,” fortsætter adjunkten.
Aarhus Universitet har indtil videre printet knap 600 støttestrømper til medicinsk brug, og det forventes, at strømpen kan benyttes til et langt større publikum end blot covid-patienter, herunder eksempelvis sengeliggende patienter helt generelt, samt hjælp til genoptræning og for kørestolsbrugere.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og forskergruppen består af adjunkt Shweta Agarwala, lektor Peter Høgh Mikkelsen og forskningsassistent Youssif Mehri fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, lektor Jens Vinge Nygaard fra Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet og professor og overlæge Charlotte Suetta ved Københavns Universitetshospitaler i Herlev og Bispebjerg.
Gruppen har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, Innovationsfonden og Lundbeckfonden.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Shweta Agarwala
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Tel.: +45 93521874
Mail: shweta@ece.au.dk
Overlæge, professor Charlotte Suetta
Københavns Universitet
Tel.: +45 23339493
Mail: charlotte.suetta@regionh.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
