AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dansk økonomi klarede sig godt i 2020 sammenlignet med andre lande

Del

Målt på forbrug og beskæftigelse gik det mindst lige så godt for dansk økonomi som for svensk økonomi i 2020, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Danmark lukkede ellers hårdere ned for samfundsaktiviteten end Sverige. Ifølge cheføkonom viser det, at tilliden til ikke at blive smittet er afgørende for økonomiens genopretning.

ØKONOMISK KRISE

Da coronapandemien ramte Danmark, og samfundsaktiviteten blev sænket på grund af restriktioner, tog flere centrale nøgletal for dansk økonomi sig et voldsomt dyk.

Både BNP, det private forbrug, investeringerne, eksporten og beskæftigelsen led alvorlige knæk i andet kvartal af 2020. Siden rettede økonomien sig op igen, og på flere parametre kom Danmark bedre ud af 2020 end andre lande. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Et år efter coronapandemiens udbrud i Danmark kan vi se tilbage på et 2020, hvor vi oplevede tilbageslag for økonomien. Men vores BNP-dyk var på stort set samme niveau som i Sverige, der ellers havde valgt en helt anden strategi, end vi havde i Danmark,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Danmark kom ud af 2020 med et BNP, der var lå i indeks 97,4 mens Sverige lå i indeks 97,9 og USA i 97,6. I Euroområdet lå BNP nede i indeks 95,0 og i Storbritannien lå det på indeks 92,2.

Svenskernes private forbrug faldt mere

I 2020 faldt det private forbrug 2,4 procentpoint mere i Sverige end i Danmark.

”Sverige blev lige så hårdt ramt, selvom de ikke fulgte en lige så hård nedlukningsstrategi. Det tyder på, at det ikke bare er selve restriktionerne, men mindst lige så meget frygten for at blive smittet, der afgør, om man tager ud og spiser eller går i biografen,” siger Erik Bjørsted.

”Det er styrende for økonomien, hvor mange penge folk bruger. Det siger sig selv, at det rammer økonomien, når der bliver lukket ned for restauranterne, hotellerne og oplevelsesindustrien i øvrigt. Men tallene afslører, at svenskeres forbrug faldt endnu mere,” siger han.

Læs analyse her 

International sammenligning: Seks økonomiske nøgletals udvikling for coronakrisen

Tabellerne herunder viser den indekserede udvikling fra fjerde kvartal i 2019 til henholdsvis tredje eller fjerde kvartal i 2020.

BNP under coronakrisen

- 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020
Danmark 100,0 98,7 92,0 96,8 97,4
Euroområdet 100,0 96,3 85,0 95,6 95,0
Sverige 100,0 99,7 92,2 98,1 97,9
UK 100,0 97,1 78,6 91,3 92,2
USA 100,0 98,7 89,9 96,6 97,6

Anm: Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af OECD.

Det private forbrug under coronakrisen

 - 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020
Danmark 100,0 97,2 92,7 96,5 97,6
Euroområdet 100,0 95,5 83,7 95,3  
Sverige 100,0 98,0 90,3 96,0 95,3
UK 100,0 97,2 76,7 91,1 91,0
USA 100,0 98,2 88,8 96,8 97,4

Anm: Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af OECD.

Investeringer under coronakrisen

- 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020
Danmark 100,0 106,4 97,4 105,5 101,9
Euroområdet 100,0 96,8 80,8 87,1  
Sverige 100,0 96,8 96,0 99,4 96,7
UK 100,0 109,1 72,1 102,7 116,7
USA 100,0 98,4 86,6 98,3 103,4

Anm: Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af OECD.

Eksport under coronakrisen

- 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020
Danmark 100,0 97,3 86,0 91,4 90,9
Euroområdet 100,0 96,2 78,0 91,1  
Sverige 100,0 103,3 84,3 96,9 101,2
UK 100,0 86,2 77,3 76,4 76,5
USA 100,0 97,5 75,4 84,7 89,0

Anm: Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af OECD.

Beskæftigelse under coronakrisen

  4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020
Danmark 100,0 99,7 97,9 98,2
Euroområdet 100,0 99,4 97,9 98,2
Sverige 100,0 99,0 97,7 97,6
UK 100,0 99,9 99,3 98,9
USA 100,0 99,4 87,2 92,3

Anm: Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

Overgang fra ledighed til job

Tabellen viser, hvor mange procent af de ledige, der fra ét kvartal til det næste er kommet i beskæftigelse.

  4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020
Danmark 36,1 34,5 22,9 36,4
EU 20,7 19,6 15,9 21,1
Sverige 26,8 23,4 21,5 24,4
UK 20,8 19,1 17,4 18,2

Anm: Figuren viser, hvor mange procent af de ledige i et pågældende kvartal, der er i beskæftigelse i det efterfølgende kvartal.Data sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

Læs analyse her 

Kontakter

Billeder

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Mere end råd til velfærdslov: Offentlige finanser vil være markant overholdbare, selv hvis velfærden følger med demografien11.11.2021 05:05:00 CET | Pressemeddelelse

Trods flere børn og ældre vil der være mere end råd til at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis vi nøjes med at følge velfærdsloven, vil staten på langt sigt have overholdbare offentlige finanser svarende til knap seks procent af BNP. Det svarer til 140 milliarder kroner om året. Det er halvanden gang mere, end coronakrisen har kostet.

Positiv prognose: Antallet af langtidsledige lavere end før coronakrisen ved udgangen af 202316.10.2021 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse

Der vil være cirka 12.000 færre langtidsledige ved udgangen af 2023 ifølge prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed vil antallet af langtidsledige på det tidspunkt være lavere end før coronakrisen. Det står i kontrast til efter finanskrisen, hvor langtidsledigheden først var tilbage på før-krise-niveau i 2017. Prognosen skønner samtidig den højeste vækst i BNP siden 1994 og 75.000 flere beskæftigede ved udgangen af 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum