Dansk Fjernvarme ser frem til samarbejdet med NEKST
Nu bliver der sat national fokus på udfasningen af gas og den grønne omstilling ved dannelsen og præsentationen af den Nationale Energikrise Stab (NEKST), som kommer til at operere med to arbejdsspor; farvel til naturgas i danske hjem og mere sol og vind på land. Inspirationen skal blandt andet findes i NOST beredskabet, der bidrog til håndteringen af krisen under CORONA pandemien.
- For at styrke vores forsyningssikkerhed, arbejdet med grøn omstilling og udfasning af naturgas, kan den nye Nationale Energikrisestab få en helt afgørende rolle. Det, der blandt andet gjorde NOST beredskabet effektivt og succesfuldt, var netop den tætte involvering af de relevante sektorer, som sikrede et stærkt mandat bag de nødvendige beslutninger og sikrede, at beslutningerne også kunne bæres ud i livet, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
- NEKST har et kæmpe potentiale for at blive skelsættende i den grønne omstilling. Her venter en række større beslutninger om, hvordan vi prioriterer i de projekter, der i dag er med til at presse arbejdsmarkedet, sådan at vi frigør de nødvendige ressourcer til at levere på opgaven med at udfase naturgas og udrulle mere grøn fjernvarme.
Dansk fjernvarme har allerede en række anbefalinger til opgaver, NEKST kan gå i gang med. Blandt andet prioritering af anlægsarbejde for at sikre flere faglærte til den grønne omstilling, risikoafdækning af fjernvarmeudrulningen ved for eksempel midlertidig tilslutningspligt og flere midler i fjernvarmepuljen.
Tre mål om mere grøn varme
Dansk Fjernvarme ser positivt frem til NEKST første tre overordnede målsætninger, der skal arbejdes med de næste syv måneder. Målsætningerne er: Projekter på plads i 2023, effektiv udrulning af fjernvarme og grønne individuelle og fælles varmeløsninger.
- Siden energipriserne fløj i vejret og krigen brød ud i Ukraine, har fjernvarmesektoren oplevet en enorm efterspørgsel på fjernvarme nu og her. Den bedste fjernvarme kræver ordentlig planlægning, og derfor tager fjernvarme tid at få rullet ud. Men ved at kigge på hele processen fra efterspørgsel til godkendt projekt, kan der findes effektiviseringsmuligheder, som kan få fjernvarmen endnu hurtigere ud til borgerne, siger Kim Mortensen og påpeger, at det kræver ligeledes en effektivitet bag de beslutninger, NEKST kommer med.
Dansk Fjernvarme har for nylig fået opgjort i en undersøgelse, at der i 2022 kom cirka 58.400 nye fjernvarmeforbrugere. Heraf var de ca. 43.000 konverteringer af boliger der havde en anden energikilde. Det tal er ikke set højere i 30 år.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Nyt projekt viser vej mod Power-to-X i hovedstadsregionen19.4.2024 10:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Power-to-X kan potentielt spille en stor rolle i hovedstadsområdets grønne omstilling – men det kan blive en udfordring at finde fysisk plads til anlæggene. Det viser en ny analyse, der præsenteres i dag fredag.
NECCS: Første CCS-pulje i Danmark med flere vindere17.4.2024 11:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Selvom puljen leverer mindre end forventet, så er afgørelse om NECCS-pulje et vigtigt skridt på vejen til at modne markedet for CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.
Flot og ansvarlig aftale om Grøn Fond15.4.2024 09:34:40 CEST | Pressemeddelelse
Det er en flot aftale om udmøntning af Grøn Fond, der netop er indgået. Det mener Dansk Fjernvarme i en reaktion til aftalen.
Solide NEKST-anbefalinger - her er de tre mest effektive14.3.2024 08:06:55 CET | Pressemeddelelse
Mange gode anbefalinger fra NEKST, der nu skal gøres til virkelighed. Lad os starte med de tre, der har størst effekt, lyder det fra forsyningsselskabernes brancheforening.
Skatteministeriet sender stor ekstraregning til varmeforbrugerne13.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Stik mod de politiske intentioner har Skatteministeriet udsendt lovforslag, der sender stor regning til varmeforbrugerne. Dansk Fjernvarme kalder lovforslaget helt uhørt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum