Dansk erhvervsliv skriger på kloge hoveder

Højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt er en mangelvare i dansk erhvervsliv. Det dokumenterer en undersøgelse blandt knap 900 medlemmer af IDA's lederpanel. I undersøgelsen svarer 74 procent af IDA-lederne, at de inden for de seneste to år har oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og den helt store udfordring er rekruttering. Her svarer 65 pct., at de har haft konkrete problemer med at tiltrække de rette medarbejdere de seneste to år.

Det store flaskehalsproblem, som undersøgelsen afdækker, bekymrer formand for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam.

”Manglen på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelige kompetencer har efterhånden hjemsøgt dansk erhvervsliv i lang tid. Ledigheden er lav og har været det længe. Det er naturligvis positivt for det enkelte IDA-medlem, at der er høj efterspørgsel på deres viden og kunnen. Men det er ualmindeligt skidt nyt for dansk erhvervsliv, for det er en barriere for vækst og velstand,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Og den risiko er velbegrundet. I undersøgelsen svarer 40 procent af lederne, at de må agere ildslukker ved selv at træde til, 35 procent må trække på andre dele af organisationen, og 26 procent må hyre konsulenthjælp uden for virksomheden. Fælles for de løsninger er, at de både er kortsigtede og kostbare for den enkelte virksomhed.

Hver tredje leder svarer, at man i deres virksomhed også tænker mere langsigtet og opkvalificerer nuværende medarbejdere. Og det er glædeligt, mener Juliane Marie Neiiendam.

”Kompetenceudvikling og efteruddannelse er et af midlerne til at komme disse flaskehalsproblemer til livs,” siger hun.

Men de røde advarselslamper blinker for alvor i og med, at 20 procent svarer, at de har måtte afvise ordrer, og 14 procent har outsourcet opgaver på grund af manglen på teknisk og naturfaglig hjernekraft. Dermed går vækst og nye arbejdspladser uden om Danmark.

”Vi har i årevis advaret om, at manglen på tekniske og naturvidenskabelige vidensarbejdere er en barriere for øget vækst og velstand og i sidste ende risikerer at sende arbejdspladser uden om Danmark. Det scenarie er virkelighed nu. Imens ser vi, at man fra politisk hold lægger op til, at vi som nation skal lukke os mere og mere om os selv samtidig med, at der spares på uddannelsessystemet og forskning. Det hænger ikke sammen. Vi skal minde os selv om, at disse flaskehalsproblemer ikke er et dansk fænomen. Vi ligger i hård konkurrence med landene omkring os for at tiltrække de klogeste hoveder,” siger Juliane Marie Neiiendam.