Nordisk Teaterlaboratorium

Danmarkspremiere på ny forestilling med Odin Teatret

Del
Odin Teatrets nye forestilling, Den døves hus, en teatercapriccio om den spanske maler, Goya, instrueret af Eugenio Barba, får premiere på Holstebro Kunstmuseum 27. februar

Den døves hus er en teaterforestillings-capriccio om den spanske maler Francisco Goyas (1746-1828) biografi og værker, instrueret af Eugenio Barba og med skuespillerne Else Marie Laukvik, Rina Skeel og Frans Winther på scenen.

Francisco Goya er betragtet som den vigtigste spanske maler og gravør i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede.

Den døves hus har premiere torsdag den 27. februar kl. 20.00 på Holstebro Kunstmuseum. Samarbejdet mellem Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret om at lade premieren foregå i en af museets udstillingsrum er en naturlig følge af, at kunstmuseet i sin samling ejer et eksemplar af den vidunderlige grafiske serie med 80 blade, Los Caprichos, som Francisco Goya offentliggjorde i 1799 med titler og kommentarer. I forbindelse med premieren er der lejlighed til at se Los Caprichos.

Forestillingen opføres også fredag den 28. februar kl. 20.00 og lørdag den 29. februar kl. 14.30.

Goya levede i en urolig tid med politisk turbulens i det meste af Europa. Som 46årig blev han fuldstændigt døv. I forestillingen befinder vi os i hans hus i eksilet i Bordeaux. Det er hans sidste nat. Hans elskerinde gennem mere end 30 år, den livlige Leocadia Zorilla, slipper sin fantasi og sine erindringer løs.

Teksten til forestillingen er forfattet af Else Marie Laukvik og Eugenio Barba. Scenografi har Else Marie Laukvik og Rina Skeel stået for med Jan de Neergaard som scenografisk konsulent. Rina Skeel har fungeret som forestillingens instruktørassistent. Forestillingen opføres på engelsk.

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye