
Danmarks første internationale folkeskole bliver på Lolland
Den internationale skole skal understøtte kommunens andre bosætnings- og rekrutteringsinitiativer. Det gælder under de næste 10 års byggeri af Femern-forbindelsen, hvor mange udenlandske medarbejdere, nogle sammen med familien, vil søge mod Lolland. Og det gælder, når tunnelen til Tyskland står færdig, og Lolland skal udnytte de store potentialer, som placeringen midt i den nye Femern-region giver.
Der arbejdes med en placering i tilknytning til Maribo Gymnasium og opstart i sommeren 2021 med fem klasser for 0.-9. klassetrin.
Borgmester Holger Schou Rasmussen siger:
”En international folkeskole er en strategisk investering, der skal bidrage til at realisere kommunens udviklingsstrategi og de store ambitioner, som Lolland Kommune har i forhold til bosætning og rekruttering."
"Det store Femern-byggeri er netop gået i gang, og vi skal som kommune udnytte alle de potentialer for vækst og udvikling, som byggeriet giver os. En international folkeskole skal styrke rekruttering af international arbejdskraft og tiltrække borgere, der kan bidrage til at skabe et bæredygtigt Lolland.”
Den internationale skole etableres efter KIG-loven (loven om kommunale internationale grundskoler) og er dermed den første skole i Danmark inden for den lovgivning. KIG-loven betyder, at skolen er en del af det kommunale skolevæsen med egen ledelse, egen bestyrelse og egen økonomi.
Skolen er betalingsfri og er derfor en attraktiv mulighed for både elever med udenlandsk baggrund og for danske elever.
Halvdelen af undervisningen vil foregå på engelsk, mens den anden halvdel vil være på dansk. Eleverne afslutter med Folkeskolens Afgangsprøve og bliver samtidig Cambridgecertificeret, hvilket betyder, at eleverne får adgang til videre uddannelse både på danske ungdomsuddannelser og på internationale IB-programmer i hele verden.
En international uddannelse er en billet til fremtiden
Udvalgsformanden for Børne- og Skoleudvalget, Signe Lund, siger:
”En international folkeskole bliver et meget spændende og ambitøst supplement til vores skolevæsen i Lolland Kommune. Skolen skal tiltrække både danske elever og internationale elever, så miljøet på skolen bliver et samlingspunkt for familier med et internationalt mindset."
"I de kommende år vil vores lokalsamfund blive forandret. Lolland vil få mange internationale borgere, der bosætter sig eller lever her i en årrække, mens de arbejder på Femernbyggeriet. Dem skal vi byde velkommen og invitere ind i den danske kultur og de stærke traditioner, vi har for fællesskab og sammenhold."
"Vi lever i en globaliseret verden, hvor danske elever har hele verden som potentielt arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at en international uddannelse kan være en billet til fremtiden, også for de danske elever.”
Det er en stor opgave at etablere en international skole fra bunden, og Lolland Kommune er derfor på vej til at indgå i et samarbejde med rådgivningsfirmaet Globally Local, der også har udarbejdet den baggrundsanalyse, der ligger bag byrådets beslutning.
Byrådet skal beslutte rammerne
Byrådet har på mødet den 25. juni 2020 truffet en principbeslutning om at godkende etableringen af en international folkeskole, men med det forbehold, at budgettet for 2021 endnu ikke er faldet på plads. Du kan se dagsordenspunktet her (punkt 6).
Efter sommerferien vil der blive arbejdet videre med rammerne for den internationale skole, herunder bestyrelsens sammensætning, det konkrete budget, aftale om leje af lokaler, osv.
Byrådet skal træffe de overordnede beslutninger om styrelsesvedtægten for den internationale skole, og Børne- og Skoleudvalget har ansvaret for at fylde rammerne ud.
Hvis du vil vide mere
Der arbejdes på en hjemmeside for den internationale skole, som vil være tilgængelig omkring september 2020. Her kan du også tilkendegive, om du er interesseret i en plads i den internationale skole til august 2021 og/eller vil deltage på summer school i juli 2021.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Signe LundFormand for Børne- og Skoleudvalget
Tlf:30 12 37 82Espen Fossar AndersenSektorchef for Skole og Dagtilbud
Tlf:23 80 73 67Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune