Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)

Danmark: Finansiering på 18 mio. EUR fra EIB til GomSpace støtter ruminnovation og strategisk autonomi i EU

Del
PRESSEMEDDELELSE 2022-11-30 Luxemburg/ København EU's bank yder et venturelån på 18 mio. EUR til førende danske "new space"-virksomhed GomSpace, der leverer ruminfrastruktur og -missioner EIB-lånet vil finansiere GomSpace's nanosatellit-platform via produktinnovation, herunder højfrekvensapplikationer, som har central betydning for telekommunikationssektoren Projektet støtter også EU's rumpolitik og det strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ, der har til formål at sikre strategisk autonomi i rummet
Photo by NASA on Unsplash
Photo by NASA on Unsplash

Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning, og GomSpace, en innovativ dansk rumvirksomhed, annonceret at de har indgået en aftale om finansiering af venturegæld på op til 18. mio. EUR. EIB er en vigtig finansieringskilde til "new space"-teknologier i Den Europæiske Union. Inden for den seneste tid har Banken ydet i alt 45 mio. EUR i finansiering til førende virksomheder inden for "new space", bl.a. Spire Global, D-Orbit og EnduroSat. Nu støtter EIB igen "deep tech" på rumområdet med et venturelån til GomSpace, en dansk rumvirksomhed, der samtidig er banebryder på verdensmarkedet for nanosatellitter, platforme, systemer og rummissioner. Projektet drejer sig om forskning og udvikling med henblik på en udvidet platform, herunder strømlinede delsystemer til hele deres produktudbud. Hvad angår nyttelast, er fokus på højfrekvensapplikationer, som spiller en stor rolle for telekommunikationssektoren.

Rumteknologi finansieres med venturegæld

Lånet fra EIB vil finansiere forskning og udvikling inden for rumteknologi, primært med investeringer i produktinnovation i Danmark. Finansieringen hører under den politiksøjle, der vedrører innovation, og fremmer innovation inden for "deep tech" baseret på avanceret videnskab og teknik. Samtidig støtter finansieringen direkte EU's rumpolitik og det strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ, hvis formål er strategisk autonomi for EU i rummet. Indirekte bidrager operationen også til politiske mål som infrastruktur (opbygning af land- og rumbaserede aktiver), klimaindsats (via rummissioner sammen med Den Europæiske Rumorganisation) og bedre adgang til risikovillig kapital for en mindre, ung virksomhed.

Venturegældsfaciliteten stilles til rådighed under Den Europæiske Vækstfinansieringsfacilitet (EGFF) Faciliteten er en del af investeringsplanen for Europa, hvor EIB og Europa-Kommissionen deltager som strategiske samarbejdspartnere for at mindske finansieringsgabet med hensyn til vækstkapital til europæiske teknologiske risikoforetagender. Investeringsplanen vil støtte GomSpace's EU-baserede aktiviteter med henblik på at øge væksten i indtægter med yderligere industrialisering. Dette kræver store investeringer i produktudvikling samt driftskapital og kommerciel ekspansion, hvor EIB's venturelån kan spille en central rolle. Siden EGFF-programmet blev iværksat i 2016, har det stillet risikofinansiering af egenkapitaltypen til rådighed for over 100 teknologivirksomheder i EU på et hidtidigt beløb på over 2,4 mia. EUR.

EIB's vicepræsident , Christian Thomsen, med ansvar for Danmark, har følgende kommentar: "EIB’s engagement og støtte til rumindustrien, hvor der er brug for kapital til at skabe et paradigmeskift inden for innovation og teknologi i Europe, kommer på et afgørende tidspunkt for denne strategiske sektor. Det er netop her, EIB kommer ind og dækker et finansieringsgab for at støtte forskning og udvikling i denne dynamiske sektor på det rette tidspunkt, hvor virksomheden gennemgår nogle vanskelige udviklingsfaser."

CEO i GomSpace, Niels Buus, udtaler:

Niels Buus, CEO i GomSpace, har følgende kommentar: "Finansieringen er et skridt henimod indledningen af den første fase af strategien for at skabe en modulær kapacitet til at konfigurere en række platforme, så vi kan imødekomme kundernes forskellige behov for applikationer (oprindeligt annonceret i kvartalsregnskabet for 1. kvt. 2022), "Produktinvesteringsprogrammet".

EU og EIB-Gruppen sigter mod stjernerne

Den Europæiske Union har historiske flagskibsprogrammer som Copernicus og Galileo, der giver Europa autonomi på rumområdet, men også tager højde for ændringer inden for den nye rumsektor med diverse finansieringsinstrumenter. Sammen med Europa-Kommissionen yder EIB-Gruppen direkte venturelån til risikoforetagender i rumsektoren i senere udviklingsfaser og har via Den Europæiske Investeringsfond (EIF) iværksat initiativer som f.eks. InnovFin Space Equity Pilot eller CASSINI-initiativet, for at støtte risikokapitalfonde, der investerer i europæiske opstartsvirksomheder på rumområdet i de tidlige udviklingsfaser.

Ud over finansiering støtter EIB-Gruppen også udviklingen af europæisk "new space" via rådgivningstjenester. Dette sker i samarbejde med Europa-Kommissionen. Rådgivningstjenesterne gennemførte en markedsundersøgelse om den europæiske rumsektor og startede EIB Space Finance Lab, hvor rumvirksomheder kan sættes i forbindelse med finansieringskilder. I 2022 bidrog EIB til den første rapportom investeringer i globale satellitnavigationssystemer, som blev offentliggjort sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA).

Baggrundsoplysninger

Om EIB

Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som ejes af EU's 27 medlemsstater, er EU's bank. EIB har aktiviteter i omkring 160 lande og er verdens største multilaterale långiver til klimaprojekter. EIB er også en vigtig finansieringskilde, hvad angår långivning til innovation, infrastruktur og SMV'er. Banken yder langfristet finansiering til økonomisk bæredygtige investeringer for at bidrage til EU's politiske målsætninger. EIB-Gruppen har opstillet som et af de fire vigtigste mål i sin klimabankkøreplan Climate Bank Roadmap 2025 at "sikre en retfærdig omstilling for alle". Det er EIB's ambition at støtte investeringer på 1 billion EUR i klima og miljømæssig bæredygtighed frem til 2030, og at alle dens nye finansieringer skal være i overensstemmelse med Parisaftalens mål og principper.

Læs mere på www.eib.org

Om GomSpace:

GomSpace, der blev stiftet i 2007, er en dansk virksomhed, der producerer nanosatellitter og leverer nøglefærdig ruminfrastruktur og -missioner til hele verden. Virksomheden har over 175 ansatte. GomSpace's hovedsæde, drift og fremstilling er placeret i Ålborg, dens satellitaktiviteter foregår i Luxembourg, fremdriftsteknologicentret ligger i Sverige og dens salgskontorer i USA og Asien. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq First North Premier med aktiesymbolet GOMX. FNCA Sweden AB, info@fnca.se, +46-8-528 00 399 er selskabets certified adviser.

Læs mere på GOMspace | Home

Pressekontakt:

EIB: Ulf Bergström (u.bergstrom@ext.eib.org), tlf.: +352 437977019

Websted: www.eib.org/press- Pressekontor: +352 4379 21000 – press@eib.org     

GomSpace Group, CEO, Niels Buus: Tlf., nbu@gomspace.com, +45 40 31 55 57

EIB: Ulf Bergström, u.bergstrom@ext.eib.org. Tlf.: +46 708 20 35 40

Nøgleord

Billeder

Photo by NASA on Unsplash
Photo by NASA on Unsplash
Download
Den Europæiske Investeringsbank, EIB, hovedkvarter, Luxembourg
Den Europæiske Investeringsbank, EIB, hovedkvarter, Luxembourg
Download
Vice-President EIB, Christian Kettel-Thomsen
Vice-President EIB, Christian Kettel-Thomsen
Download

Information om Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)
Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)



https://www.eib.org/

Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) er EU's finansielle institution for langsigtet finansiering og ejes af EU's medlemsstater. Banken yder langsigtet finansiering til økonomisk levedygtige investeringer for at bidrage til EU's politiske mål. Den Europæiske Investeringsbank opererer i omkring 160 lande og er verdens største multilaterale långiver til klimaprojekter. EIB-Gruppen vil støtte investeringer på 1 billion euro i klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed i 2030, og mere end 50 % af EIB-midlerne vil gå til klima i 2025

Følg pressemeddelelser fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen)

EIB supports Atea in data centres expansion and R&D investments across Nordics and Baltics27.4.2023 20:53:31 CEST | Press release

Atea ASA signs €50 million loan agreement with the European Investment Bank in support of its R&D activities and capital investments in five Nordic and Baltic countries. Atea will upgrade facilities and support activities in its logistics, group IT, and data centre business, with a focus on improving data security and EU data sovereignty. Over half of the investments will take place in Denmark, and nearly a quarter in Sweden, with the rest supporting activities in Finland, Latvia and Lithuania.

Danmark: EU-banken EIB yder et lån på 50mio. EUR til den danske biotekvirksomhed MinervaX15.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE Luxembourg/København, den 15. december 2022 Danmark: EIB yder et lån på 50mio. EUR til den danske biotekvirksomhed MinervaX EIB-lånet skal finansiere forskning og udvikling af en vaccine, der kan redde mødre og nyfødte fra at dø af infektion med gruppe B-streptokokker. Den Europæiske Investeringsbank, EIB, har i dag offentliggjort, at den har ydet et lån på 50 mio. EUR (375 mio. kr.) til den danske biotekvirksomhed MinervaX, der er i færd med at udvikle en ny, proteinbaseret vaccine mod gruppe B-streptokokker (GBS). Finansieringen vil gøre MinervaX i stand til at fremskynde de sene faser af udviklingen af GBS-vaccinekandidaten, der for nylig blev tildelt "PRIME"-status af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på grund af vaccinens potentiale til at forebygge livstruende infektioner og alvorlige graviditetsudfald hos nyfødte børn som følge af GBS-smitte under fødslen. MinervaX har indledt forberedelserne til at udvide sit kliniske udviklingsteam og evaluere de kliniske

Danmark: EIB støtter verdensførende teknologi inden for høreapparater med et lån på 115 mio. EUR4.11.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Luxembourg/København 2022/11/04 Danmark: EIB støtter verdensførende teknologi inden for høreapparater med et lån på 115 mio. EUR. EIB, som er EU's bank, yder et lån på 115 mio. EUR til den danske virksomhed Demant A/S, der beskæftiger sig med høresundhed. EIB-lånet vil støtte investeringer i forskning og udvikling (F&U) af nye højteknologiske høreprodukter og bidrager dermed til, at mennesker over hele verden med hørevanskeligheder nemmere kan leve med deres høretab. Resultatet vil være forbedret livskvalitet og øget social inklusion. F&U-projektet gennemføres i Danmark og Polen.

Hvad synes danskerne? Ny EU-klimaundersøgelse: De fleste danskere mener, at krigen i Ukraine og de høje energipriser bør fremskynde den grønne omstilling27.10.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

27. oktober 2022 De fleste danskere mener, at krigen i Ukraine og de høje energipriser bør fremskynde den grønne omstilling 71 % mener, at Ruslands invasion af Ukraine og dens konsekvenser giver grund til at sætte skub i den grønne omstilling. Uanset energi- og inflationskrisen mener næsten halvdelen af danskerne (47 %), at klimaforandringerne er landets største udfordring. 80 % giver udtryk for, at hvis vi ikke drastisk reducerer vores forbrug af energi og varer i de kommende år, styrer vi mod en global katastrofe. 63 % prioriterer indeksering af energipriserne efter den enkelte husholdnings forbrug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye