Klimabevægelsen i Danmark

Dagen efter Klimamarch: Røde partier forøger klimaambitionerne

Del
Støttepartiernes krav om større reduktioner i landbruget er god nyhed for klimaet og præcis det der skal til for at bremse klimakrisen. Udledningerne i landbruget er så store, at uden ambitiøse handlinger vil det være umuligt at nå 2025-målet
Pressefoto af Folkets Klimamarch ved Christiansborg den 30. oktober 2022. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Pressefoto af Folkets Klimamarch ved Christiansborg den 30. oktober 2022. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.

En række partier fra rød blok stiller i dagbladet Information krav om, at landbruget skal levere markante CO2-reduktioner de kommende år, hvilket skal sikre, at Danmark når den høje ende af det fastsatte 2025-mål på 54 pct. Støttepartierne meddeler, at det ikke er nok at nøjes med at opnå den laveste ende af klimamålet i 2025, som er 50 pct.

Det er en ambition, som foreningen Klimabevægelsen i Danmark har forsøgt at få vedtaget siden Klimaloven blev vedtaget, da det er et mere videnskabeligt korrekt mål, hvis Danmark skal bidrage til Parisaftalen. Landbruget er en af de største udledere i Danmark og står for en tredjedel af den samlede CO2-udledning. Hvis ikke der sættes ind overfor landbruget, så vil dets udledninger, ifølge energistyrelsen, udgøre cirka halvdelen af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030.

- De her partiers villighed til at trække i arbejdstøjet og handle for klimaet er netop det vi har brug for. Landbrugets overproduktion af husdyr og dets kæmpe CO2-udledning er et stort problem for Danmarks grønne omstilling. Vi har kun få år tilbage, og derfor er det afgørende at den grønne omstilling af landbruget fremskyndes, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

Vi nærmere os tidspunktet hvor danskerne skal til stemmeboksen, og Klimabevægelsen mener at vælgerne bør være opmærksomme på, hvem der rent faktisk præsenterer klimatiltag, som skærer i CO2-udledningen.

- Hvis man vil stemme grønt ved det her valg, så er det bedste man kan gøre, at stemme på enten Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti eller Radikale Venstre. Hver gang blå blok får taletid til at forklare sin klimapolitik, forbliver det i luftige floskler. Det kan vi ikke bruge til noget som helst, siger Frederik Roland Sandby.

I foreningen menes det også, at medierne i den sidste spæde tid, bør gøre mere ud af, at få forskelle mellem blokkene frem.

- Når der er partilederrunder, så forbliver klimadebatten meget overfladisk, og det gør, at vælgerne måske tror, at det er grønt, at stemme blåt. Det er dog langt fra tilfældet, og vi opfordrer alle journalister til, at gå mere kritisk til blå bloks klimapolitik. Den er i vores øjne enten ikke eksisterende, eller står i direkte modsætning til ambitiøs klimapolitik, siger Frederik Roland Sandby.

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Folkets Klimamarch ved Christiansborg den 30. oktober 2022. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Pressefoto af Folkets Klimamarch ved Christiansborg den 30. oktober 2022. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye