CPH Steel fik hjælp til bedre ledelse
Væksten i CPH Steel A/S er øget med 10 procent hvert år gennem organisk vækst siden etableringen i 2007, og ambitionerne er fortsat høje. Det kræver god ledelse, og igennem årene har direktør Morten Rosenberg fået sparring om netop ledelse af Erhvervshus Hovedstaden.
Siden 2015 er antallet af medarbejdere hos CPH Steel vokset fra 15 til knapt 50 medarbejdere, og stifter og direktør Morten Rosenberg, der selv er uddannet smed, gør en ihærdig indsats for at få flere unge til at uddanne sig inden for de traditionelle erhvervsfag. Virksomheden uddanner selv smede og har lige nu 10 smedelærlinge. Og så har CPH Steen netop opkøbt en anden smedevirksomhed, PMJ.
”Vi har travlt, og vores mål er at omsætte for 50 millioner i år. Næste år kommer vi til at øge væksten med 50 procent, fordi vi er i gang med at sammenlægge CPH Steel med PMJ. Opkøbet vil betyde, at vi kan indtage nye markeder og få nye typer af kunder,” fortæller Morten Rosenberg.
CPH Steel tegner typisk selv opgaverne, hvor rå stål og andre metaller som messing og kobber forvandles til kreative byggeløsninger fx til stålaltaner, ståltrapper og unikke designprodukter som hylder, møbler og gulve til eksempelvis museer, restauranter og butikker. Virksomheden har fokus på finish og samarbejder blandt andet med arkitekter, bygherrer, boligforeninger og entreprenører om at udvikle de helt rigtige og unikke løsninger.
Vækst via moderne ledelse
“Hvis man har evnerne til at gøre det, skal man også gøre det”, er og har altid været Morten Rosenbergs motto. Det motto gælder også Mortens moderne måde at lede virksomheden på. Han har derfor fået sparring af forretningsudvikler Per Striegler fra Erhvervshus Hovedstaden bl.a. om at lære sig selv bedre at kende som leder, ligesom han deltog i lederafklaringsforløbet Vækstrettet kompetenceudvikling og Trends & Ledelse.
”Takket være Erhvervshus Hovedstaden har jeg fået redskaber til at styrke min lederstil og kompetenceudvikle ledergruppen og medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedens vækststrategi. Jeg fik inspiration til en ny måde at arbejde på. Det var sundt for mig at lære at tænke på og formulere mine drømme for forretningen,” forklarer Morten og tilføjer, at virksomheden også har brugt Erhvervshus Hovedstaden til at søge om EU-midler til at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem dem, der arbejder med projektledelse og produktion.
Nøgleord
Kontakter
Birgit Schaldemose NormanKommunikationskonsulent
Tlf:+45 61 88 56 22bsn@ehhs.dkPernille LarsenPresseansvarlig
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 virksomheder med at skabe vækst gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Erhvervshus Hovedstaden er ét ud af seks regionale erhvervshuse i Danmark. Vi er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden inklusive Bornholm og finansieres af offentlige midler fra kommunerne, fra staten og fra EU’s strukturfonde. Læs mere på www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
2023: Rekordstort antal SMV’er i Hovedstadsregionen havde brug for hjælp til at undgå konkurs11.3.2024 11:03:10 CET | Pressemeddelelse
Antallet af konkurser på landsplan var i 2023 det højeste i 13 år. Og det kunne mærkes hos Early Warning i Hovedstadsregionen, der fra 2022 til 2023 oplevede en stigning i henvendelser fra kriseramte virksomheder på 100%. Et tydeligt tegn på, at de små og mellemstore virksomheder stadig kæmper med efterslæbet fra coronalån og udskudt moms.
Ny undersøgelse peger på et nuanceret billede af forskellene mellem kvindelige og mandlige iværksættere5.12.2023 09:07:17 CET | Pressemeddelelse
Der er flere ligheder end forskelle i forhold til, hvad der motiverer kvindelige og mandlige iværksættere. Begge køn drives af et ønske om mere frihed i arbejdslivet – og den største udfordring for begge køn er frygten for at miste fast indkomst. Det viser en ny undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden og Iværksætterdanmark.
Nyt partnerskab får 195 mio. kr. til at styrke cirkulær økonomi blandt små og mellemstore virksomheder20.11.2023 07:34:43 CET | Pressemeddelelse
Fem Erhvervshuse, heriblandt Erhvervshus Hovedstaden, fire erhvervsklynger og Teknologisk Institut er af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse blevet udvalgt til at samarbejde med omkring 200 offentlige og private virksomheder i projektet ”CLOSING THE LOOP” som en del af programudbuddet ” Cirkulære Værdikæder for SMV’er”.
Dobbelt så mange af hovedstadsregionens virksomheder eksporterer sammenlignet med resten af landet – men få har en eksportstrategi8.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom potentialet er stort både for de eksporterende virksomheder og for dem, som gerne vil i gang med eksport, mangler virksomhederne ressourcer i form af tid, medarbejdere og netværk, der kan bane vej til nye kunder og samarbejdspartnere.
Ny strategi sætter retning for Regaco og har skabt åbning på det tyske marked16.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regaco blev til, da Nærenergi Danmark og Sherex Europe fusionerede i maj 2023. Forinden gennemførte virksomheden et struktureret strategiforløb med Erhvervshus Hovedstaden, og det bidrog til, at Regaco er kommet godt fra start med at styrke salget af biogastankstationer i Tyskland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum