COVID-19: Kontrol over situationen ved indgangen til næste fase
COVID-19 påvirker alle dele af kommunen. Som i resten af landet rammes mange borgere og virksomheder hårdt, når samfundet og verdenen lukker ned, ligesom sygdommen i sig selv kan være meget alvorlig. Det gælder især, når den rammer ældre og andre med nedsat immunforsvar, og her viser de første måneder, at Lolland Kommune hidtil har holdt sygdommen fra døren:
”I sidste ende handler det for Lolland Kommune om, at vi passer på vores ældre og udsatte medborgere. Vi skal skærme dem mod coronaen. Vi skal ikke lukke mere ned end højst nødvendigt, og vi skal bedst muligt understøtte det øvrige samfundsliv, men vores kerneopgave som kommune her og nu er, at sygdommen ikke rammer dem, der er mest udsat”, siger Holger Schou Rasmussen.
”Det er vi lykkedes med. Ca. 10 medarbejdere i vores sektor for Ældre og Sundhed har haft COVID-19. Én medarbejder på et plejecenter og ni medarbejdere i hjemmeplejen, men vi har undgået at smitten har bredt sig til borgere, som modtager hjemmepleje, eller som er på plejecentre eller i botilbud. Det kan selvfølgelig skyldes flere årsager, men det er i hvert fald et stort skulderklap til det personale, som er i forreste linje, og som tager hygiejne og sygdommen præcis så alvorlig, som den skal tages.”
Lolland Kommune er kommet godt igennem de to første måneder og er dermed godt rustet til den næste fase, hvor dele af kommunen, ligesom andre dele af samfundet, så småt er begyndt at åbne igen.
Det gælder bl.a. dagtilbud og skoler indtil 5. klasse, der begyndte i uge 16, inden for Park og Vej og også på andre områder, hvor paletten af nødvendige opgaver, der skal løses, er blevet udvidet. Den generelle erfaring er, at hvor det kan være svært at drosle et samfund ned, så er opgaven ikke mindre, når der skal lukkes op igen. Det gælder f.eks. på skoleområdet, men ved godt samarbejde og stor fleksibilitet fra forældre og medarbejderes side er det indtil nu gået rigtig godt.
Som samfundet begynder at tage små skridt hen imod en genåbning, er det forventningen, at der vil komme et større smittetryk. Det gælder også i Lolland Kommune, hvor de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af COVID-19 smittede i kommunen er steget. Det kan skabe utryghed, men det giver tallene i sig selv ikke grund til. Stigningen er beskeden i antallet af smittede, og det er helt forventeligt, at med en langsom åbning og en drastisk udvidelse af testning vil antallet af smittede stige. Konkret viser de aktuelle tal, at der er 66-82 konstateret smittede i Lolland Kommune og kun en enkelt med COVID-19 er indlagt på sygehus.
Udviklingen fra inddæmning og nedlukning af samfundet og til langsom kontrolleret genåbning er bl.a. af sundhedsminister, fagpersoner og medier betegnet som 'hammeren og dansen':
Hvor vi herhjemme hidtil har hamret smitten ned gennem nedlukning, bevæger vi os nu ind i den fase, hvor vi skal danse os igennem den. Samfundet skal genåbnes langsomt og kontrolleret med et skarpt øje for den berømte grønne kurve, og med et skarpt øje for, at de svageste borgere stadig beskyttes. For COVID-19 er stadig lige så farlig en sygdom nu under dansen, som da den fik hammeren.
Derfor understreger Holger Schou Rasmussen også, at de små skridt hen imod den normalisering, som alle ser frem til, fra kommunens side vil ske uden, at der gås på kompromis med ansvaret for de ældre og udsatte borgere. Af samme grund er borgmesterens budskab ned igennem kommunens organisation også, at ansatte kun skal møde ind i det omfang, det er nødvendigt for at løse vigtige opgaver, som ikke kan løses hjemmefra.
”Det er rigtig positivt at opleve, at mange af vores medarbejdere gerne vil tilbage på deres arbejdspladser. Men selvom der er lys for enden af tunnelen, er vi desværre langt fra ude på den anden side endnu. Derfor arbejder kommunens ansatte så vidt muligt stadig hjemmefra, derfor lægger Lolland Kommune sig lige så tæt op ad myndighedernes anbefalinger i dag, som vi gjorde i går. Og derfor er min helt klare anbefaling til alle – også uden for kommunens mure – at man skal gøre det samme."
"Bliv ved med at følge anvisninger og påbud. For nogle kan det måske begynde at virke trivielt og unødvendigt, for 'det blev jo ikke så slemt'. Men det er langt fra ovre, vi kan stadig blive hårdt ramt, og vi har stadig ældre og udsatte medborgere, som vi skal skærme. Vi skal blive ved med at passe på os selv og hinanden. Vi svingede hammeren mod epidemien sammen, og nu skal vi danse sammen”, siger Holger Schou Rasmussen.
Følg med nationalt og lokalt
Følg de nationale anvisninger og påbud om Coronavirus på de nationale myndigheders fælles informationsside: www.coronasmitte.dk og hold dig orienteret om lokale forhold på www.lolland.dk/corona.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel
Ny unik partnerskabsmodel vil støtte borgere med svær overvægt og skabe øget trivsel og sundhed gennem social effektinvestering27.6.2025 09:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Et unikt offentlig-privat samarbejde med base på Lolland vil skabe bedre livskvalitet og sundere fremtidsudsigter for borgere med svær overvægt i Region Sjælland. Projektet "Et Liv i Balance" er netop søsat og skal vise vejen for fremtidens sundhedsvæsen gennem en ny samarbejdsmodel.
Alle borgmestre i øst står sammen: Byg flåde i Rødbyhavn – Østdanmark har det, der skal til17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek potentialet i øst. Sådan lyder en fælles opfordring til Regeringen fra samtlige borgmestre på Sjælland og Lolland-Falster, der ønsker at bringe Rødbyhavn i spil som nyt nationalt kraftcenter for Forsvarets flådebyggeri.
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum