Fredensborg Kommune

COCOHAGEN fra Humlebæk vandt årets erhvervspris

Del
Med sin produktion af økologiske, plantebaserede kakaotrøfler har COCOHAGEN sat nye standarder for den sunde og bæredygtige ”snack”
Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side - hhv. Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (t.v.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (t.h.)
Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side - hhv. Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (t.v.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (t.h.)

Asbjørn Diemer og COCOHAGEN er de stolte modtagere af Fredensborg Kommunes Erhvervspris 2021, som blev overrakt på erhvervskonferencen tirsdag aften.

”I får prisen, fordi I har fokus på bæredygtighed fra start til slut, og fordi I laver et godt, sundt og tiltrængt alternativ til mellemmåltidet og den lille godbid til kaffen”, lød begrundelsen fra Lars Søndergaard, der er formand for priskomiteen og for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Asbjørn Diemer – som etablerede virksomheden for seks år siden – er glad for den anerkendelse der ligger i erhvervsprisen, og formulerede det sådan efter at have modtaget prisen:

"COCOHAGEN matcher perfekt temaet om genstart efter en svær tid. På baggrund af et stort tab i omsætning, kanaliserede vi alle tanker og kræfter ind i kerneforretningen. Det betød, at vi formåede at stå fuldstændig parat, da 'solen stod op igen', og vi har nu bedre resultater end nogensinde før."

COCOHAGEN har udviklet virksomheden i den tidligere tomme tankstation på Humlebæk Strandvej. Så hvor der tidligere var værksted og vaskehal, ”sprøjter” COCOHAGEN nu dagligt tusindvis af gode bites ud til 19 forskellige lande og til kæder som fx Joe & the Juice.

For borgmester Thomas Lykke Pedersen er det vigtigt med dygtige iværksættere i kommunen:

”Som kommune sætter vi derfor stor pris på lokale ildsjæle som Asbjørn, der er med til at synliggøre, at vi - udover at være en god bosætningskommune - også har et stærkt og varieret erhvervsliv”.

Kontakter

Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42

Billeder

Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side - hhv. Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (t.v.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (t.h.)
Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side - hhv. Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (t.v.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (t.h.)
Download

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye