Veganerpartiet

Chokeret Mette Frederiksen om brækkede brystben hos høns: ”Jeg er utrolig optaget af dyrevelfærd”

Del
Tidligere på ugen stillede Veganerpartiet med hjælp fra og sammen med Torsten Gejl fra Alternativet et særligt spørgsmål til Mette Frederiksen. Det drejede sig om, at 80% af alle høns har oplevet at brække brystbenet, fordi de lægger æg. Statsministeren vil have problemet taget op til videre diskussion i Folketinget, hvis de forelagte tal gør sig gældende.
Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime med statsministeren. Foto: TV fra Folketinget
Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime med statsministeren. Foto: TV fra Folketinget

"Hvad tænker statsministeren vi skal gøre med en produktion, der tilsyneladende ikke kan leve op til lovens formål om, at dyr skal beskyttes mod smerte og lidelse?"

Sådan lød spørgsmålet til statsministeren, som Veganerpartiet og Alternativet stillede til Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketingssalen.

Det drejer sig om, at størstedelen af alle æglæggende høns brækker deres knogler. Mette Frederiksen vil gerne have taget problemet op til diskussion i Folketinget, hvis tallene gør sig gældende.

80% af alle æglæggende høns har prøvet at brække deres brystben

Forskning fra Københavns Universitet tidligere på året finder, at størstedelen af de æglæggende høns i Danmark oplever at brække deres brystben.

"Det er rystende, at 80% af alle høner har prøvet at brække deres brystben, når de lægger de æg, som vi køber nede hos købmanden og som vi spiser om morgenen - og det er desværre på tværs af alle produktionsformer. Det gælder burhøns skrabehøns og endda de økologiske høns." Sådan sagde medlem af Folketinget for Alternativet Torsten Gejl, der fremlagde spørgsmål fra Veganerpartiet og Alternativet.

Rapporten konkluderer, at størstedelen af høns i selv de mest moderne produktioner og på tværs produktionsformer brækker brystbenet en eller flere gange i deres levetid. Det betyder, at det næsten er umuligt at købe en bakke æg, uden at et dyr har lidt overlast.

Mette Frederiksen: ”Jeg er utrolig optaget af dyrevelfærd”

Statsministeren svarer på problematikken om de brækkede brystben med, at hun er utrolig optaget af dyrevelfærd og foreslår, at det bør tages op med fødevareministeren med det samme.

Michael Monberg, politisk ordfører for Veganerpartiet, har arbejdet sammen med Alternativet om at stille spørgsmålet. Han er glad for statsministerens svar:

Vi har forsøgt at gøre producenterne og avlere opmærksomme på dyrenes lidelser og brækkede knogler. Det er åbenbart noget man tavs accepterer ude i erhvervslivet. Jeg er derfor glad for at statsministeren har en, efter min overbevisning, helt normal reaktion om at ville gøre noget ved problemet.” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører for Veganerpartiet.

Brystbrud skal tages op til videre diskussion i Folketinget

"Hvis det er rigtigt, at disse tal gør sig gældende, så bør vi have en diskussion af det i Folketinget."

Sådan sagde Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime, da hun hørte om de mange knoglebrud, som hønsene får ved at lægge æg. 

Udvidet spørgetime med statsministeren, TV fra Folketinget (Spørgsmål starter ved 1:35:08)

Download video: Spørgsmål til og svar fra statsminsteren. Folketinget TV (undertekstet)

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime med statsministeren. Foto: TV fra Folketinget
Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime med statsministeren. Foto: TV fra Folketinget
Download
Michael Monberg. Politisk ordfører, Veganerpartiet. Foto: Jakob Eskildsen.
Michael Monberg. Politisk ordfører, Veganerpartiet. Foto: Jakob Eskildsen.
Download

Links

Information om Veganerpartiet

Veganerpartiet
Veganerpartiet
Beatevej 14
2500 Valby

53706033https://vgpt.dk/

Veganerpartiet er et grønt politisk parti stiftet i oktober 2018. Partiets politiske leder er Henrik Vindfeldt, og blandt partiets mærkesager er dyrerettigheder, miljø, klima, grøn omstilling, sundhed gennem forebyggelse samt forøget forbrugeroplysning om klimavenlige forbrugsmønstre.

Partiet er opstillingsberettiget til næstkommende folketingsvalg. 

Veganerpartiet indgår i nyt samarbejde under navnet "Grøn Alliance" og har ansøgt Bolig- og Indenrigsminsiteriet om navneændringen.

Ændringen forventes færdigbehandlet 31. august, hvorefter samarbejdet præsenteres. 

Følg pressemeddelelser fra Veganerpartiet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Veganerpartiet

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye