DEAS

CALUM udvider med nye lejeboliger i Kildehøj

Del
Ejendomsudvikleren CALUM udvider med endnu et projekt i Aalborg. Denne gang med 24 rækkehuse på en attraktiv grund i grønne omgivelser. Lejeboligerne forventes at være klar til indflytning den 1. november 2018.

Med Kildehøj bliver området ved Gug Alper beriget med 2.881 m2 bebyggelse, som kan huse 24 familier. Gug Alper er med sit unikke istidslandskab et attraktivt bolig- og naturområde.

”Med Kildehøj tilbyder vi lejerne et hjem med smuk udsigt og fredelige omgivelser, og alligevel en kort afstand til Aalborg. Og som altid har vi lagt vægt på et enkelt og robust materialevalg, og på at skabe boliger, der lever op til miljømæssig bæredygtighed,” siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.

De nye lejeboliger i Kildehøj bygges i energiklasse 2015, hvilket sikrer lejerne en bolig, hvor der er tænkt over at minimere energiforbruget – også i fremtiden.

Erfarent partnerskab i Aalborg

DEAS er samarbejdspartner for Calum på en række lejeboligprojekter og er nu også udpeget til at stå for førstegangsudlejningen samt efterfølgende administration af de nye rækkehuse.

”Vi sætter i sensommeren gang i boligudlejningen på vegne af CALUM, som med Kildehøj-projektet igen har positioneret sig som en tidssvarende boligudvikler, der skaber lejeboliger af høj arkitektonisk kvalitet og placerer dem, hvor indbyggerne gerne vil bo,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS.

Grunden på Ikarosvej er placeret i det grønne og kuperede landskab, og alle boligerne har store glaspartier ud til terrassen, der giver masser af lys og indrammer den smukke udsigt til grønningen.

Første åbent hus forventes at blive afholdt i sensommeren.

Kort om Kildehøj

• Læs mere på hjemmesiden http://calum-kildehoej.dk/ 
• Forventet indflytningsdato den 1. november 2018.
• 24 lejeboliger med primært fire rum og på henholdsvis 108 og 116 m2.
• Nogle af boligerne har en 3. etage med tilhørende sydvendt altan på 135 m2.
• Beliggende på Ikarosvej på attraktivt areal ved Gug Alper med udsigt over Indkildedalen.
• Stueplan er gennemlyst med køkkenalrum og stue.
• Parkering i umiddelbar nærhed af husene, hvor der er anlagt 1½ p-plads pr. bolig.

For mere information

Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mobil 27 90 13 30
Morten Nielsen, salgschef, CALUM, telefon 27 63 28 64


Kort om CALUM

CALUM A/S blev grundlagt af Henrik Calum for mere end 25 år siden og fokuserede i de første år på opkøb og renovering af ejendomme. Tæt på årtusindskiftet udvidede CALUM strategien til også at omfatte udvikling og opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger, kontorer samt ejer- og lejeboliger. CALUM fokuserer målrettet på vækstcentrene i Danmark og er i dag landsdækkende og tilbyder nøglefærdige ejendomsprojekter fra start til slut. Selskabets bærende værdier er stabilitet, kvalitet og ordholdenhed, og medarbejderne i CALUM er specialiserede og har lang erfaring inden for alle faser af et byggeprojekt. I det færdige byggeri er der fra CALUMs side sikret optimal funktionalitet og energioptimering, så bygningen får de lavest mulige omkostninger.


Kort om DEAS

DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold samt udlejning af bolig- og erhvervslejemål. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 76.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Billeder

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye