VIVE

Børn og unge er mindre sammen med deres venner

Del

Der er sket et markant fald i børn og unges samvær med jævnaldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller hjemme hos hinanden, så foregår en stor del af samværet i dag online på sociale medier og computerspil. Det er især drengene, der ser mindre til deres venner.

Over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen. Det drastiske fald i fysisk samvær ses især blandt 11-årige drenge, hvor blot 40 procent i 2021 var sammen med deres venner en eller flere gange om ugen, mens det i 2009 gjaldt 72 procent. Det viser VIVEs rapport ’Børn og unge i Danmark’, der netop er udkommet for fjerde gang, og som gør det muligt at følge udviklingen i danske børn og unges trivsel fra 2009-2021.

”Ændringen i børn og unges samværsformer er et af rapportens markante resultater, for der er virkelig sket et skred i, hvordan både drenge og piger er sammen med deres venner,” siger seniorforsker Mai Heide Ottosen.

Hun understreger, at resultaterne ikke fortæller noget om, hvorvidt de ændrede former for samvær er godt eller skidt. Undersøgelsen viser dog, at de børn og unge, der både har fysisk og online kontakt, hyppigere oplever at have et fortroligt forhold til vennerne end dem, der kun har kontakt online.

Socialt samvær er rykket fra stuen til skærmen
45 procent af danske unge mellem 11 og 19 år er dagligt i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil – og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online.

”Vi ser, at både piger og drenge dyrker de online fællesskaber, men drengene mere end pigerne. Det kan muligvis forklares ved, at drenge i højere grad får op­fyldt deres behov for socialt samvær med venner gennem spil på computer og PlayStation, hvor måden, man interagerer på, især er rettet mod drenge,” forklarer seniorforsker Mai Heide Ottosen.

På trods af at de virtuelle samværsformer er blevet populære, så er de fleste unge danskere stadig sammen med deres venner både fysisk og online.

Blandt undersøgelsens mange andre resultater er:

  • At der er en stigende interesse for politik blandt de unge
  • At unge ryger mindre, men drikker mere
  • At unges seksuelle debutalder er steget
  • At der fortsat er en stigning i psykisk mistrivsel blandt unge
  • At børn og unge oplever dalende glæde ved skolen
  • At deleordninger blandt skilsmissebørn er ved at blive ’the new normal’
  • At covid-19-pandemien især havde konsekvenser for børn og unge, der havde faglige vanskeligheder eller kom fra ressourcesvage hjem.

FAKTA:
Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022 er finansieret af TrygFonden, Bikubenfonden, Lauritzen Fonden og Ole Kirk's Fond.

Rapporten bygger på en panelundersøgelse, som gentages hvert fjerde år. Det er de samme respondenter, der medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. I 2021 deltog 6.276 danske børn og unge i undersøgelsen repræsenteret ved de fem aldersgrupper 3, 7, 11, 15 og 19 år. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede et spørgeskema.

Undersøgelsen indeholder også registerdata, som omfatter forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt godt 314.000 individer. Det drejer sig om forhold som blandt andet bopæl, forældrenes uddannelse, familiens indkomst og børnenes herkomst.

Det er fjerde rapport i en række, og de tre tidligere udkom i 2010, 2014 og 2018. Dermed er det muligt at følge udviklingen over de seneste 12 år.

Kontakter

Links

Information om VIVE

VIVE
VIVE
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

+45 44 45 55 00https://vive.dk/

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.

Følg pressemeddelelser fra VIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIVE

Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag med myndighederne16.8.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når myndighederne i en børnesag inddrager de berørte børn og unge, er det oftest for, at de kan bidrage til sagen med information og dokumentation. Men børnene og de unge føler sig tit ikke som en aktiv part i deres egen sag. En ny indsamling af viden fra international forskning afdækker børn og unges erfaringer med inddragelse og peger på, hvordan den kan styrkes.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum