GreenMind A/S

Blue City har knækket koden til e-retailing og går nu på jagt efter landets bedste købmænd.

Del
Cirkulær økonomi og genbrug: Blue City har i deres 2. regnskabsår skabt overskud på at købe og sælge brugte mobiler, tablets og computere til privatmarkedet med forbrugerbeskyttelse.

Da Blue City i 2014 overtog 12 af de gamle Blockbuster butikker med henblik på løbende at konvertere dem til Blue City og hermed til et helt nyt koncept indenfor handel med brugt forbrugerelektronik, måtte de erkende, at ”den gamle” omsætning på film og spil, som oprindeligt først var planlagt helt udfaset i 2016, forsvandt næsten lige så hurtigt, som det tog at pille de gamle facadeskilte ned. Derfor valgte man i 2015 at lukke 7 af butikkerne, inden de rigtigt var kommet i gang, hvilket i første regnskabsår kostede ekstra hårdt på bundlinjen.

Til gengæld var ledelsen og investorerne fortsat overbevist om, at deres nye koncept med en kombineret butiks- og e-handelsplatform med brugte mobiler, tablets, bærbare pc’er og anden forbrugerelektronik ville holde vand.

Det netop aflagte regnskab for den nystiftede kæde bekræfter da også, at ledelsen har noget at have optimismen i. Allerede i 2. regnskabsår er der således kommet sorte tal på bundlinjen, med et overskud på 2,1 millioner kroner.

Bestyrelsesformand Morten Mathiesen udtaler:

”Det er lykkedes os at modbevise tesen om "detailhandel er en død sild" - hvilket vi er stolte af. Lige som med alt andet her i livet, så handler det om tilpasse opskriften til kunderne – i stedet for at tro på, at man har en eviggyldig formel, som ikke tilpasses kundernes ændrede adfærd og ønsker.

Med Blue City har ledelsen og de ansatte fundet det hul i markedet, som vi sammen identificerede for et par år siden - professionelt køb, salg og handel med brugt elektronik. Køb uden forbehold og salg med garanti - så kunderne får billige produkter, men opnår samme sikkerhed som følger nye produkter. Vi har lavet et koncept, hvor kunderne bestemmer, og hvor onlinehandel og butikker spiller sammen - og det har vist sig at holde. Så nu ruller vi videre ind i Sverige - mon ikke kunderne også kan lide at bestemme der”, spørger bestyrelsesformand Morten Mathiesen retorisk.

Blue City har også lige overtaget og genåbnet en tidligere konkurrent, brugteiphones.dk, der var gået konkurs. Kæden ønsker nu at sætte fart på udbredelsen af Blue City både nationalt og internationalt, og har netop åbnet op for sin online-shop i Sverige.

”Det er klart, at vi med kun 5 butikker og en online platform endnu ikke har kritisk masse. Til gengæld har både online platformen og de 5 butikker bevist, at vi står med et meget bæredygtigt og perspektivrigt koncept. Vi har ikke nået lyset for enden af tunnelen - men vi synes, at vi tydeligt kan se det”, siger Morten Mathiesen.

I Blue City har butikkerne deres helt egen berettigelse, da en stor del af kunderne gerne vil besigtige de brugte varer, før de køber, og samtidig fungerer butikkerne som indleveringscentre for private og virksomheder, der gerne vil sælge deres brugte produkter. Blue City markedsfører samtidig alle butikkernes sortiment på deres online platform og på forskellige online markedspladser for brugte produkter, og online ordrerne, som butikkerne efterfølgende håndterer og effektuerer, udgør en uundværlig del af omsætningen.

Med ønsket om en kommende ekspansion mener kædens CEO Søren Heilmann, at Blue City har noget helt unikt at tilbyde de bedste købmænd i markedet. Han udtaler:

”Der er masser af købmandstalent i detailhandlen, som er blevet ramt af, at onlinehandlen har presset eller helt udkonkurreret deres arbejdsgivers forretningskoncept. Vi mener, vi har noget helt unikt at tilbyde de bedste talenter, når vi fjerner spændetrøjen og giver dem, der er flyvefærdige, lov til at baske frit med vingerne. Vi har i vores indledende fase lært en masse om, hvordan man begår sig på dette spændende marked, og nu vil vi gerne ekspandere, og for dem, der virkelig vil det sammen med os, er der store muligheder."

Fra centralt hold støtter Blue City butikkerne med uddannelse, leverancer fra en række centrale nationale og internationale partnerskaber, men cirka halvdelen af sortimentet køber butikkerne direkte fra gaden, og personalet i butikkerne får således selv lov til at påvirke købs- og salgspriser samt hvilke varer, der skal sælges. Butikspersonalet har også selv mulighed for at lave samarbejdsaftaler med lokale virksomheder omkring køb og salg af brugt elektronik.

"Det fede ved den her forretningsmodel er, at brugtmarkedet er kæmpe stort, frit, gennemsigtigt og altid vil være der. Derfor er det kun vores egen evne til at eksekvere og ekspandere, der bliver afgørende for størrelsen på vores succes”, udtaler Søren Heilmann.

For yderligere information kontakt CEO Søren Heilmann på she@bluecity.dk eller på mobil 29991583.

Billeder

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

 

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation

Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye