VIVE

Biseksuelle klarer sig dårligst i forhold til uddannelse, job og trivsel

Del

En ny rapport fra VIVE afdækker levevilkår og samfundsdeltagelse for LGBT-personer i Danmark. Den viser, at opgjort på seksualitet er biseksuelle den gruppe, der generelt klarer sig dårligst målt på blandt andet uddannelse, arbejde og tilfredshed med livet.

Frafald fra uddannelse, mindre tilfredshed med tilværelsen og lavere indkomst er nogle af de forhold, der oftere rammer personer med biseksuel orientering. Det er blandt hovedkonklusionerne i en omfattende, ny kortlægning af levevilkår og samfundsdeltagelse for homo- og biseksuelle samt transpersoner. Også i forhold til risikoen for vold er biseksuelle særligt udsatte.

”Rapporten tegner et billede af, at biseksuelle – og især de biseksuelle kvinder - i særligt høj grad er i mistrivsel og falder igennem i mødet med samfundet. Selvom der er flere bi- end homoseksuelle, så er det også en meget forskelligartet gruppe, hvor den enkelte nok står lidt mere alene. Meget tyder på, at manglende anerkendelse og forståelse fra omverdenen kan udløse en form for kronisk stresstilstand og give en sårbarhed, som kan påvirke de biseksuelles møde med omverdenen,” siger Jane Greve, der som professor MSO ved VIVE står bag rapporten, der er bestilt af Ligestillingsafdelingen i Transportministeriet.

Dropper oftere ud
Blandt de biseksuelle er det en tredjedel, der har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse. Det samme gælder kun for omkring hver femte af alle heteroseksuelle og for homoseksuelle mænd, mens blot hver tiende homoseksuelle kvinde må krydse grundskolen af som højest fuldførte uddannelsesniveau.

Ser man videre fra grundskole, klarer biseksuelle sig også dårligere end andre. Risikoen for, at man dropper ud af en uddannelse to eller flere gange, er omkring tre gange så høj som for heteroseksuelle, mens tallet for homoseksuelle ligger et sted derimellem.

Også når man ser på årsagen til frafaldet, er der store forskelle.

”Biseksuelle er dem, der oftest angiver stress, depression og mistrivsel som årsag til, at de er droppet ud af uddannelsen, mens det for andre seksuelle grupperinger i højere grad skyldes, at de oplever, at uddannelsen bare ikke var noget for dem,” siger Jane Greve.

Længere ledighed og dårligere økonomi
Rapporten viser, at biseksuelle – især kvinder - er ledige i længere perioder end hetero- og homoseksuelle. De tjener også mindre. For eksempel tjener biseksuelle kvinder i beskæftigelse i gennemsnit ca. 50.000 kr. mindre om året end heteroseksuelle kvinder.

Der er da også langt flere blandt biseksuelle, der oplever økonomisk afsavn. Omkring dobbelt så stor en andel af de biseksuelle sammenlignet med heteroseksuelle har inden for de seneste tre år oplevet, at økonomiske grunde forhindrede dem i at leve et almindeligt liv.

Endelig er der flere andre problematikker, som oftere rammer biseksuelle kvinder. Det gælder eksempelvis deres oplevelse af dårlig livskvalitet og helbred, mindre samvær med venner og bekendte samt brugen af psykofarmaka, som anvendes af en næsten dobbelt så stor andel af biseksuelle kvinder (32 procent) sammenlignet med hetero- og homoseksuelle kvinder (henholdsvis 18 og 17 procent).

Rapporten er baseret på 18.000 besvarelser af spørgeskemaer koblet med registerdata.
Blandt den 18-64-årige del af befolkningen viser tallene, at 2,0 procent er homoseksuelle, og 2,6 procent er biseksuelle.

Kontakter

Links

Information om VIVE

VIVE
VIVE
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

+45 44 45 55 00https://vive.dk/

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.

Følg pressemeddelelser fra VIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIVE

Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag med myndighederne16.8.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når myndighederne i en børnesag inddrager de berørte børn og unge, er det oftest for, at de kan bidrage til sagen med information og dokumentation. Men børnene og de unge føler sig tit ikke som en aktiv part i deres egen sag. En ny indsamling af viden fra international forskning afdækker børn og unges erfaringer med inddragelse og peger på, hvordan den kan styrkes.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum