Big Five Safari: Landdistrikter og fem ø-kommuner får midler til tværgående ø-turismeprojekt
2.7.2020 15:03:06 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

The Big Five. Tankerne ledes automatisk hen på den afrikanske savanne, men i år skal vi rette feriedrømmene indad mod vores eget land. Og det er netop, hvad projektet Big Five Safari ønsker at understøtte. Ved at udvikle en dansk pendant til det afrikanske eventyr vil de fem danske ø-kommuner Fanø, Langeland, Læsø, Ærø og Samsø i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd øge kendskabet til turismeoplevelser på tværs af de fem øer.
Nu har projektet fået midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har besluttet at uddele i alt 38,3 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter. Big Five Safari-projektet har fået omkring 1,2 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det glæder alle projektets partnere, at det tværgående ø-turismeprojekt nu får luft under vingerne.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, udtaler:
- Jeg er meget glad for, at vi i Landdistrikternes Fællesråd har fået mulighed for at være med i Big Five-projektet, som i den grad kan være med til at generere vækst og udvikling på øerne. Projektet er et tydeligt eksempel på, at det virkelig kan betale sig at samarbejde på tværs. Vi har alle sammen vores styrker og udviklingspotentialer, og med et projekt som dette formår de fem ø-kommuner at spille hinanden bedre.
Borgmester i Samsø Kommune Marcel Meijer (S) udtaler:
- Det glæder mig, at ø-samarbejdet blandt de fem øer igen har båret frugt. Den bedste hjælp for øerne er selvhjælp, og med denne pakke får vi mulighed for at udvikle en af vores absolutte styrkepositioner i fællesskab.
Borgmester i Fanø Kommune Sofie Valbjørn (ALT) udtaler:
- Det er fantastisk, at vi som ø-kommuner formår at finde hinanden så hurtigt og forenes i det her projekt. Vi er små samfund og er særligt skrøbelige, det har coronakrisen vist. Derfor har vi brug for hinanden, og jeg synes, at det er utroligt stærkt, at vi kan stå sammen i det her projekt.
Borgmester i Læsø Kommune Karsten Nielsen (DF) udtaler:
- Det er fantastisk at få midlerne i lyset af coronasituationen, og vi er meget glade for, at projektet udspringer direkte af ø-samarbejdet. Endnu engang bliver vi bekræftet i, at det giver mening at samarbejde på tværs.
Borgmester i Ærø Kommune Ole Wej Petersen (S) udtaler:
- Det er meget glædeligt, at vi fem ø-kommuner har kunnet få et samarbejde op at køre på relativt kort tid. Projektet peger i den grad fremad og kan hjælpe os i arbejdet med at fremme turisme, bosætning og erhvervslivet på alle vores øer. Derfor er det helt enestående. Jeg vil gerne sende en stor tak til de andre ø-kommuner og Landdistrikternes Fællesråd for at være med og en særlig tak til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for at se værdien i projektet.
Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) udtaler:
- Der er momentum for dansk turisme lige nu. På Langeland oplever vi en tilstrømning til vores kommune, hvad angår sommerhuse og campingpladser, som vi aldrig har set tidligere. Alligevel er det afgørende, at vi vinder forårets tab ind i løbet af efteråret. Derfor glæder jeg over, at vores fem ø-kommuner i fællesskab med Landdistrikternes Fællesråd og andre gode kræfter skal i gang med at folde projektidéerne ud.
Om projektet Big Five Safari
De fem ø-kommuner har i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd udviklet det tværgående turismeprojekt Big Five Safari. Gennem projektet vil øerne motivere turister til at besøge flere øer i form af ”The Big Five”- oplevelser.
Eksempler kan være at spille golf på alle fem øer, vandre ”Big Five”-ruten eller bestige højeste punkt på alle fem øer. Turisterne opfordres som en del af projektet til at skabe egne Big Five-udfordringer og videreformidle egne Big Five-oplevelser på hver ø. Håbet er, at turister dokumenterer oplevelserne på Big Five-øruten på f.eks. Instagram.
Som en del af projektet bliver det undersøgt, om Big Five Safari skaber vækst i turisme og øget kendskab på de fem øer.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum