Besparelser truer landgymnasier

Ungdomsuddannelserne står over for en usikker fremtid med faldende elevtal og årlige besparelser på to procent, der kan betyde at mindre institutioner i provinsen må dreje nøglen om og efterlade de unge i land- og yderområderne uden de samme uddannelsesmuligheder som resten af landet.

Det kan ikke være rigtigt, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

- Erhvervs- og ungdomsuddannelserne er en forudsætning for vækst og udvikling ikke bare i byerne, men også i landdistrikterne. Hvis vi ikke hjælper de institutioner, der er mest presset, risikerer vi at tabe de unge i de dele af Danmark, hvor der er længst til uddannelse. Det kan ingen have interesse i, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere italesat vigtigheden af at fjerne besparelserne på uddannelsesområdet, så de unges uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl.

Ringere udbud og urimelige arbejdsvilkår

I slutningen af oktober 2018 afholdt Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer en høring om udfordringer for gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter og yderområder. Her fremhævede Morsø Gymnasium og Vordingborg Gymnasium konsekvenserne af de markante besparelser på ungdomsuddannelserne, som allerede har betydet ringere udbud og urimelige arbejdsforhold for lærerne.

Danske Gymnasier, der er en forening for de almene gymnasier og 2-årige hf-kurser, har ligeledes utrykt bekymring for udviklingen.

- Besparelserne er nu så omfattende, at en del af de små gymnasier er truet på deres eksistens. Hvis de bliver tvunget til at lukke, vil det få alvorlige konsekvenser, ikke mindst for de unge, som vil få langt til et uddannelsessted. Det er en uheldig udvikling både for den enkelte unge og for samfundet, siger Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø.

Som opfølgning på høringen besøgte Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer onsdag Struer Statsgymnasium og Lemvig Gymnasium, som er to af de gymnasier, der har mærket de manglende økonomiske incitamenter for at drive ungdomsuddannelser i landdistrikterne.

- Jeg er meget glad for invitationen, da det giver udvalget en mulighed for at komme tættere på de vigtige problemstillinger om ungdomsuddannelser i landdistriktsområder. Samtidig får vi under studieturen lejlighed til også at få belyst andre aktuelle udfordringer i området og generelle landdistriktspolitiske temaer, siger formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer Peter Juel Jensen i en pressemeddelelse.

Styrk grundlaget for fusioner

Mange steder samarbejder ungdomsuddannelser på tværs af forskellige institutioner for at sikre et bredt udbud af uddannelser i hele Danmark. Det sker enten via campusdannelser eller fusioner mellem to uddannelsesinstitutioner. Netop fusioner var et fokus på udvalget besøg i Struer og Lemvig.

Fusioner kan ifølge rektor på Lemvig Gymnasium være med til at sikre uddannelserne i lokalområdet, men som reglerne er nu, medfører en fusion mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole, at den fusionerede skole mister store dele af sit grundtilskud.

- Vi har i Lemvig været med til at sikre et bredt udbud af ungdomsuddannelser lokalt, men er presset af både økonomi og faldende ungdomsårgange i disse år. Skal vi blive ved med at levere den samme gode kvalitet og brede udbud, vil det i årene fremover være meget vigtigt, at rammevilkårene ikke modarbejder fusioner som vores. Bortfald af grund- og udkantstilskud understøtter ikke fusionen mellem gymnasium og handelsskole i Lemvig og kan blive en barriere andre steder i landet, siger rektor på Lemvig Gymnasium, Bo Larsen.

Det er ifølge Steffen Damsgaard fornuftigt, at skoler samarbejder om at tilbyde ungdomsuddannelser, og han mener derfor, at politikerne bør se på reglerne for fusioner, så udbuddet af ungdomsuddannelser i landdistrikterne fastholdes.