Ritzaus Bureau A/S

Berlingske afhænder sit nyhedsbureau til Ritzau

Del

Berlingskes nyhedsbureau BNB, som blev skabt i 2011, da Berlingske Media trak sig ud af Ritzau, afhændes pr. 1. december 2015 til Ritzaus Bureau. Dermed bliver Berlingske Media atter kunde hos Ritzau og vil ikke længere fokusere på at konkurrere på det danske nyhedsbureaumarked.

"BNB har været en stor succes. Det gav for fire år siden rigtig god mening at skabe BNB som nyhedsmotor for de mange medier i den daværende Berlingske Mediakoncern. Men nu handler det om at fokusere på Berlingske Medias tre titler: BT, Berlingske og Weekendavisen. I den situation er det ikke længere det rigtige at bruge kræfterne på at drive et nyhedsbureau", siger Bjarne Munck, konstitueret CEO i Berlingske Media.

Med afhændelsen overdrages også et antal af de eksisterende redaktionelle medarbejdere i BNB til Ritzau.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen takker BNBs medarbejdere og ledelse for indsatsen:

"BNB har leveret en nyhedsbureautjeneste af fremragende kvalitet. Det er alene takket være en utroligt dedikeret indsats fra BNBmedarbejdernes side. De kan med rette være stolte over det, de har præsteret i de seneste fire år", siger Tom Jensen.

De medarbejdere fra BNB, som tilbydes stillinger i Ritzau, skal være med til at styrke Ritzaus nyhedstjeneste yderligere.

"Hos Ritzaus Bureau er vi rigtig glade for at byde Berlingske Media tilbage som kunde på nyhedstjenesten. Det vidner om, at vort arbejde med at forandre og forbedre vort produkt har båret frugt, når Berlingske Media igen finder nyhedstjenesten fra Ritzaus Bureau attraktiv", siger Lars Vesterløkke, administrerende direktør i Ritzaus Bureau.

For yderligere kommentarer kontakt:

Lars Vesterløkke, adm. direktør, Ritzaus Bureau A/S
Tel: +45 2162 5312
Mail: lav@ritzau.dk

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør, Berlingske
Tel: +45 2332 2729
Mail: tj@berlingske.dk

Bjarne Munck, konst. adm. direktør, Berlingske Media
Tel: +45 23286943
Mail: bjmu@berlingskemedia.dk

Kontakter

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye