Lars Vesterløkke stopper på Ritzau efter 16 år
Chefredaktør og adm. direktør Lars Vesterløkke forlader Ritzaus Bureau med udgangen af maj for at blive konsulent og rådgiver

Lars Vesterløkke stopper 31. maj i år efter mere end 16 år i spidsen for bureauet, der har gennemgået store ændringer i perioden.
”Jeg har haft 16 år fantastiske år i Ritzau. Det har været en stor fornøjelse at være med til at udvikle en virksomhed, der hver dag har stor betydning for de mange kunder og for samfundet. Ritzau er en helt særlig arbejdsplads med en masse dygtige medarbejdere, der arbejder som et hold, og som gerne vil bidrage til fællesskabet. De har alle muligheder for at fortsætte den positive udvikling og fastholde Ritzaus vigtige rolle også fremover”, siger Lars Vesterløkke.
”Jeg har i mere end et par år arbejdet med idéen om at skifte spor. Jeg har taget en uddannelse som business coach og har forberedt mig på at arbejde som konsulent, coach og rådgiver, og det begynder jeg på i konsulenthuset Beecon fra 1. august, når jeg har holdt en lang sommerferie.”
Lars Vesterløkke har som chefredaktør og administrerende direktør stået i spidsen for en turnaround og modernisering af nyhedsbureauet, der for 15 år siden var i dyb krise.
Selskabsformen er ændret fra I/S til A/S, og bureauets position og økonomi er blevet styrket blandt andet gennem opkøb af først nyhedsbureauet Direkt og nyhedsbureauet Newspaq, siden også af Berlingskes nyhedsbureau, hvorefter Ritzau efterfølgende opkøbte fotobureauerne POLFOTO og Scanpix, hvorved Ritzau kom i samme klasse som andre europæiske nyhedsbureauer.
I dag servicerer Ritzau ikke kun medier, men mange hundrede virksomheder og organisationer uden for mediebranchen med kommunikationsløsninger og informationer.
Ritzau var blandt de første til at producere nyheder med robotter, og bureauet har for længst taget kunstig intelligens i brug som værktøj.
Bestyrelsesformand Alex Nielsen siger i forbindelse med offentliggørelsen, at han har forståelse for, at Lars Vesterløkke nu søger nye udfordringer.
”Lars Vesterløkke har været en eminent leder af bureauet, og han har sammen med dedikerede medarbejdere innovativt flyttet bureauet flot fremad, således Ritzau i dag både nationalt og internationalt står stærk både på den publicistiske indholdsside, i kommunikationsindsatsen over for de professionelle mediebrugere samt også økonomisk. Vi er meget taknemmelige for den store og udviklingsorienterede indsats, som Lars har lagt i vores nyhedsbureau. Både medarbejdere, ledere, bestyrelse, samarbejdspartnere og kunder vil komme til at savne Lars og den ordentlighed, hvormed Lars har ledet bureauet. Nu ser vi ind i et skift på direktørposten, og vi vil snarest starte rekrutteringsprocessen”, slutter Alex Nielsen.
Kontakter
Lars VesterløkkeAdministrerende direktør og chefredaktør
Tlf:+45 2162 5312lav@ritzau.dkAlex NielsenBestyrelsesformand Ritzaus Bureau
Tlf:+45 4032 8333Billeder

Om Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau leverer hurtige, korrekte nyheder og informationer og kommunikationsværktøj til medier, virksomheder og organisationer. Dermed skaber Ritzau værdi for både kunderne og samfundet.
Ejerne er 10 danske mediehuse: JP/Politikens Hus, DR, JFM, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Mediehusene Midtjylland, Børsen, Kristeligt Dagblad, Lolland- Falsters Folketidende og Information.
Omsætningen er trods frasalg og udskilning af aktiviteter steget med cirka 50 procent siden selskabet blevet ændret til et A/S i 2012. Omsætningen på tekstnyheder til medier er halveret, mens der har været stor vækst på omsætning til kunder uden for medieverdenen.
Om Lars Vesterløkke
Chefredaktør og adm. direktør i Ritzaus Bureau siden januar 2008
Bestyrelsesformand for Sermitsiaq.AG i Grønland siden marts 2022
Programdirektør i DR fra 2001 til 2007/kst. Generaldirektør 2004-2005
Uddannet journalist, NLP business coach og har gennemført en række lederuddannelser med kurser på bl.a. Insead, Stanford, HPI og IE.
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Ritzau indgår samarbejde med politiet13.10.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Politiet vil fremover udkomme med deres operative meddelelser på Ritzaus platform, så de når direkte ud til redaktionerne. Det sker som led i politiets beslutning om at forlade det sociale medie X.
Ritzau og IDX indgår partnerskab: Stærkere kommunikation skal positionere selskaberne attraktivt over for kapitalmarkederne.30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau og IDX har indgået et partnerskab, der skal skabe nye synergier mellem Ritzaus distributionsplatform Via Ritzau selskabsmeddelelser og IDX’ løsninger til præsentation finansiel information.
Fremtidens PR: Ritzau og Storykit i samarbejde om automatiseret video for pressekommunikation25.9.2025 10:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Video er ikke længere blot et “nice-to-have” i virksomheders kommunikationsarbejde – det er det sprog, som mange målgrupper forstår og responderer på. Derfor har Storykit, den førende platform for videoautomatisering, indgået et strategisk partnerskab med Ritzau, Danmarks førende nyhedsbureau og distributør af pressemeddelelser. Sammen bringer de hurtig og skalerbar videoproduktion ind i kernen af dansk pressekommunikation. Med dette nye samarbejde kan Ritzaus kunder hurtigt omdanne deres pressemeddelelser til brandede videoer med budskaber fra deres pressemeddelelser, der øger rækkevidde og engagement på tværs af kommunikationskanaler – uden behov for ekstra værktøjer, et produktionsteam eller ekstra tid. ”I årtier har Ritzau været rygraden i dansk kommunikation, og vi er stolte over at kunne samarbejde om at forme fremtiden,” siger Peder Bonnier, CEO i Storykit. ”Med Storykit kan enhver organisation fortælle sin historie med video, og dette partnerskab betyder, at danske virksomheder
Ritzau henter erfaren kommerciel direktør22.4.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus nye kommercielle direktør, CCO, kommer med omfattende erfaring. Senest har han været CEO i IIH Nordic, og før det har han haft flere kommercielle direktørstillinger i blandt andet medie- og telebranchen.
Ritzau lander overskud i år med direktørskifte8.4.2025 15:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau kom ud af 2024 med sorte tal på bundlinjen. Den nyligt offentliggjorte årsrapport viser, at året endte med et samlet resultat på knap 10 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum