
Bedre togforbindelser på vej
Når kalenderen om få uger skifter til den 12. december, træder en ny køreplan for togtrafikken på Sydbanen i kraft. Det betyder, at rejsetiden fra Nykøbing Falster Station til København bliver 14 minutter kortere end før. Fra 1 time og 32 minutter til 1 time og 18 minutter. En melding, der naturligvis skaber glæde på Lolland:
”Vi ved, at mange af vores borgere på Lolland pendler til og fra både København og andre større byer på Sjælland via togforbindelsen i Nykøbing Falster. Det er en lang rejse, og hvert minut gør en forskel. Så efter en længere periode med sporarbejde, togbusser og ekstra rejsetid er det selvsagt meget positivt, at vi nu kan mærke de første forbedringer af de massive indsatser, der er sat i værk for at gøre jernbanen klar til Femernforbindelsen i 2029”, fortæller Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune.
Banedanmark har med de seneste års sporarbejde blandt andet etableret dobbeltspor på Falster, installeret et nyt signalsystem mellem Næstved og Nykøbing Falster, og bygget en ny station i Nørre Alslev. Inden længe går også arbejdet mellem Nykøbing Falster og Holeby i gang. En opgave, der er blevet rykket frem som et led i den samlede infrastrukturplan 2035, der blev vedtaget i juni.
”Allerede til vinter vil vi se, at arbejdet på Sydlolland kommer i gang, og selvom der er længe til, at Femernforbindelsen åbner, er der ingen tvivl om, at det vil smitte positivt af på hele vores område, at vi med den nye jernbane vil få flere og hurtigere tog, bedre forbindelser og i øvrigt den helt nye Lolland Station mellem Rødby og Holeby, der bliver sidste stop før Tyskland”, fortæller Holger Schou Rasmussen, der vil arbejde for, at forbindelsen til den nye station bliver åbnet så hurtigt som muligt.
Han glæder sig desuden over udsigten til mere grøn transport:
”Med den mere moderne jernbane får vi nye, bedre og mere klimavenlige el-tog. Det vil ikke blot være godt for vores pendlere, der får en mere behagelig rejse, det er også et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores miljø”, afslutter Holger Schou Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune