Lolland Kommune

Bedre skiltning i Lolland Kommune

Del
Nu bliver det lettere at gennemskue, hvor og hvordan man må skilte i Lolland Kommune. Kommunen har fornyligt vedtaget et administrationsgrundlag for skiltning med klare retningslinjer for alle. Administrationsgrundlaget skal være med til at sikre kvaliteten af skiltningen i kommunen og dermed også Lollands visuelle fremtoning til gavn for borgere, turister og erhvervsliv.

”Vi har alle en interesse i, at skiltene i kommunen er lette at forstå, og at de harmonerer med omgivelserne. Uanset, om det er reklame eller information, kan gode skilte være med til at gøre vores område mere attraktivt og aktivt til glæde for både borgere, turister og erhvervsliv. For at højne kvaliteten af skiltningen i kommunen er der behov for klare og ensartede regler på området. Derfor har vi nu udarbejdet et administrationsgrundlag, der skal gøre det nemt at finde ud af, hvad der gælder i Lolland Kommune og sikre, at alle ansøgninger om at sætte skilte op bliver vurderet på samme grundlag,” siger formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Henrik Høegh.

Administrationsgrundlaget gælder alle, både private og erhvervsaktører, der ønsker at sætte et skilt op. Det består af en række generelle retningslinjer for opsætning af skilte i Lolland Kommune. Reglerne er baseret på byggeloven, planloven, vejloven, bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven. Derudover bliver der i de konkrete vurderinger taget hensyn til lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter.

Foruden de generelle retningslinjer består administrationsgrundlaget af områdeinddelte afsnit, fordi der er forskellige bestemmelser for skiltning afhængigt af, hvor i kommunen skiltet skal placeres. Her er der mulighed for at læse om, hvad der særligt gælder for kommunens bymidter, bydelscenter, lokalcentre, boligområder, erhvervsområder og landsbyer.

Med administrationsgrundlagets retningslinjer vil der fremover blive mulighed for at sætte nogle mindre skilte op uden forudgående tilladelse. 

Administrationsgrundlaget skal medvirke til:

• At ansøgninger om skiltning bliver vurderet på samme grundlag, og at ansøgere og bygherrer oplever, at der er gennemsigtige, klare og ensartede retningslinjer for, hvilke skilte der kan opsættes, og hvor de kan opsættes.

• At skiltning sker med omtanke og i respekt for bygningernes arkitektur, byernes karakter og landskabet. Dermed skal skiltene bidrage til at sikre kvaliteten og helheden i gadebilledet, langs vejene og mod landskabet.

• At fastlægge retningslinjer for sagsbehandling af ansøgninger om skiltning i de tilfælde, hvor lovgivningen giver mulighed for at foretage et skøn, og hvor der ikke er specifikke bestemmelser i lovgivningen eller i plandokumenter som f.eks. i lokalplaner. Der vil dog fortsat være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Forslaget til administrationsgrundlag har været i offentlig høring i perioden 15. september til 4. november 2016, og skilteadministrationsgrundlaget blev endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 7. juni 2017.

Administrationsgrundlaget for skiltning kan hentes nederst i pressemeddelelsen og på www.lolland.dk/skiltning

Nøgleord

Kontakter

Henrik HøeghFormand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Tlf:30 12 39 72

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye