Bedre lønpakke er det bedste fastholdelsesværktøj for projektledere
Kære arbejdsgiver, hvis du har projektledere med teknisk eller naturvidenskabelig indsigt blandt dine medarbejdere, så bør du læse med her.
IDA har spurgt 1.035 projektledere, hvad deres arbejdsgiver skal gøre for at fastholde dem. Og svaret er ganske klart. Det er den samlede lønpakke, der skal have et løft.
For godt hver anden projektleder peger på ”højere løn”, 39 pct. ønsker ”mere indflydelse”, mens ”betalt efteruddannelse” og ”bonus for en ekstra arbejdsindsats” kommer ind på de næste pladser med hhv. 38 pct. og 30 pct. Med andre ord udgør en forbedring af den samlede lønpakke og belønning for den ekstra indsats tre ud af de fire væsentligste håndtag, som arbejdsgiveren kan skrue på for at fastholde projektlederne.
”Det er meget konkrete forbedringer af deres vilkår, flertallet af projektlederne ønsker sig. De vil have en bedre lønpakke, og det forstår man godt, for jobbet som projektleder kan sagtens være øretævernes holdeplads. Ofte sidder man i et krydspres med ansvaret for at projekt lykkes, men uden at have ansvar og indflydelse på alle dele af treenigheden økonomi, deadline og medarbejderressourcer. Det kan være konfliktfyldt farvand at bevæge sig ud i, og det er også her, at ønsket om øget indflydelse kommer ind i billedet. I den perfekte verden ville en projektleder have afgørende indflydelse på alle tre dele af et projekt,” siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.
Samme undersøgelse viser, at projektledere med en baggrund som ingeniør, scient eller it-specialist er særdeles eftertragtede på arbejdsmarkedet. Igennem de seneste to år er 57 pct. blevet headhuntet eller forsøgt headhuntet til en anden virksomhed.
”Manglen på vidensarbejdere med indsigt i teknologi, it og naturvidenskab, som vi oplever i disse år, smitter naturligvis også af på projektlederne. Er man fx ingeniør og mestrer tilmed projektledelsesdisciplinen, så sidder man med rigtigt gode kort på hånden,” siger Juliane Marie Neiiendam.
Kontakter
Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, tlf: 28 14 40 04
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Regeringen skal sætte fart på dansk AI-sprogmodel22.4.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør satse på at bygge en national AI-sprogmodel for at stå stærkere sprogligt og kulturelt – og for at mindske afhængigheden af amerikanske techgiganter.
Universitetsaftale vil koste dyrt19.4.2024 11:31:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står fattigere tilbage efter politisk aftale om universiteter
Næsten 9 ud af 10 mænd tager længere barsel end øremærkningen16.4.2024 09:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Øremærkningen af barsel til fædre har løftet de mandlige IDA-medlemmers brug af barsel markant, viser nye tal.
Stort ja til OK24 fra IDA's medlemmer15.4.2024 12:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 94 pct. af fagforeningen IDA's medlemmer stemmer ja til OK24.
Hemmelige AI-systemer skal frem i lyset11.4.2024 19:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen må sikre fuld indsigt i de AI-systemer i Skattestyrelsen, der anvender personoplysninger og lokationsdata om borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum