Bananfluer hjælper til i udviklingen af skræddersyet medicin
Mennesker med samme diagnose får typisk en standardbehandling, som ikke nødvendigvis er lige effektiv for alle. Med viden om den enkelte patients arvemasse er det måske i fremtiden muligt i højere grad at målrette den medicinske behandling, således den passer med patientens genetiske karakteristika. Genetisk information kan således bidrage til mere effektiv personlig – eller skræddersyet - medicin, hvilket i dag ikke anvendes systematisk, dels fordi vi har en ufuldkommen forståelse af sammenhængen mellem vores arvemasse, sygdommen og responsen på behandling.
- Selvom vi er meget langt fra en komplet forståelse af sammenhængen mellem forskelle i vores arvemasse og risikoen for at udvikle bestemte sygdomme, så ved vi, at stort set alle sygdomme er underlagt en vis grad af genetisk kontrol. Med en bedre forståelse af de genetiske og molekylærbiologiske processer, der ligger til grund for diverse sygdomme, vil man kunne udvikle nye og mere målrettede typer medicin. Denne viden kan også give en bedre forståelse for, hvorfor patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis reagerer lige positivt på en behandling, siger Palle Duun Rohde postdoc ved Aarhus Universitet.
Bananfluer bruges til at skaffe valide data
Forskere fra Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, og Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, har derfor gennem de seneste år arbejdet sammen om at forstå de genetiske mekanismer, der bidrager til den psykiske lidelse ADHD ved at bruge bananfluen som en såkaldt modelorganisme.
- Bananfluen er en fantastisk modelorganisme, som har bidraget med store videnskabelige gennembrud. Der er flere aspekter, der gør, at bananfluen er en vigtig spiller, også inden for det humangenetiske område. Op i mod tre fjerdedele af alle identificerede sygdomsgener hos mennesker findes i en lignende udgave hos bananfluen, ligesom der er en stor grad af strukturel- og biokemisk lighed mellem nervesystemet hos mennesker og insekter, siger Torsten Nygård Kristensen, der er professor på Aalborg Universitet.
Forskerne har undersøgt et stort antal bananfluelinjers bevægelsesmæssige adfærd, når disse har indtaget Ritalin. Bananfluerne har fået deres arvemasse kortlagt, og det var dermed muligt at kigge på sammenhængen mellem den genetiske sammensætning af fluerne og den adfærdsmæssige respons på Ritalin.
- I forsøget har vi identificeret områder af arvemassen, som har afgørende indflydelse på responsen på behandling. Det betyder med andre ord, at responsen på medicinsk behandling, i dette tilfælde i form af Ritalin er genetisk betinget, siger professor Torsten Nygård Kristensen.
Forskerne bag studiet fortsætter søgningen efter de genetiske mekanismer, der ligger til grund for de forskellige reaktioner på behandlingen, og er netop i gang med et projekt på et stort humant datasæt, som kan bidrage med ny vigtig viden om dette emne og udviklingen af skræddersyet medicin.
Den videnskabelige artikel er netop publiceret i GENETICS: Rohde, P. D., Jensen, I. R., Sarup, P. M., Ørsted, M., Demontis, D., Sørensen, P. & Kristensen T. N. (2019). ”Genetic signatures of drug response variability in Drosophila melanogaster".
DOI: https://doi.org/10.1534/genetics.119.302381
Den videnskabelig artikel er udnævnt til ”October highlights” af tidsskriftet GENETICS.
Yderligere information
Postdoc Palle Duun Rohde
palle.d.rohde@mbg.au.dk – mobil: 2347 1197
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Professor Torsten Nygård Kristensen
tnk@bio.aau.dk – mobil: 6146 3375
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Presse: Lisbeth Heilesen
lh@mbg.au.dk – tlf.: 9352 1927
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Presse: Camilla Kristensen
cakr@bio.aau.dk – tlf.: 9940 9905
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum