Meyers

Bagedystvinder indgår flødebollesamarbejde med Meyers Bageri

Del
Sidste års vinder af Den Store Bagedyst, Frederikke Legaard, har sammen med den lille kæde af håndværksbagerier skabt en kunstnerisk flødebolle, der skummer over af sommer.
Frederikke Legaard med sin nye flødebollekreation hos Meyers Bageri. Foto: PR
Frederikke Legaard med sin nye flødebollekreation hos Meyers Bageri. Foto: PR

Idéen opstod allerede i januar

Flødebollen er for mange mennesker en hverdagskageklassiker, der blot lægger op til det simple spørgsmål: Med eller uden kokos? Men den lille, chokoladeovertrukne delikatesse kan også bruges som et kanvas til mere uventede smage, farver og kreative indfald. Det er en spritny sommerflødebolle skabt i et samarbejde mellem Frederikke Legaard og Meyers Bageri et godt eksempel på. 

”Vi startede faktisk helt tilbage i januar med at mødes i baglokalet til bageriet på Classensgade, hvor jeg kom med en håndmalet skitse og en lille boks med fem håndlavede grønne flødeboller. Vi vidste, at vi vildt gerne ville lave noget sammen, og at godt håndværk var en af vores stærkeste fælles værdier,” fortæller Frederikke, der sidste år slog benene væk under bagedystdommerne med sine imponerende kagekreationer.

Kræver passion og godt håndværk

Flødebollen består af vaniljeprikket solbærskum på en pistaciekiksebund smagt til med citronskal og siden overtrukket i hånden med hvid chokolade håndfarvet i sart sommergrøn med et mørkerødt penselstrøg. I tråd med den kunstneriske kagefortolkning har Frederikke desuden udviklet en særlig, visuel guide til flødebollens anatomi og spisning. 

”Det visuelle univers omkring sommerflødebollen er helt unikt og et godt eksempel på, hvordan vi hos Meyers Bageri kan tage vores stærke faglighed og tænke nyt, når det kommer til at formidle historien om de produkter, vi med stolthed sætter på hylden hver eneste dag,” siger forretningschef, Ann-Sofie Vadum Bønding. 

”Det at skulle føre et så sirligt, fint og skrøbeligt bagværk gennem en større produktion kræver meget passion, godt håndværk og virkelig dygtige og ambitiøse mennesker bag. Dem har jeg fundet hos Meyers Bageri,” slutter Frederikke Legaard.

Fakta: 

  • Sommerflødebollen er første led i et større samarbejde mellem Frederikke Legaard og Meyers Bageri. 

  • Flødebollen koster 35 kr. og fås hos Meyers Bagerier i København henover sommeren. 

  • Meyers Bageri har fire butikker i København: Classensgade på Østerbro, St. Kongensgade i Indre By, Jægersborggade på Nørrebro og Amagerbrogade på Amager. 

  • Frederikke Legaard er 25 år gammel. Hun har studeret kunst på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam og på Pratt Institute i Amsterdam. I 2019 vandt hun Den Store Bagedyst på DR1.

  • Meyers Bageri blev grundlagt i 2010 af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Frederikke Legaard med sin nye flødebollekreation hos Meyers Bageri. Foto: PR
Frederikke Legaard med sin nye flødebollekreation hos Meyers Bageri. Foto: PR
Download
Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Download
En visuel guide til Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
En visuel guide til Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Download
En visuel guide til Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
En visuel guide til Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Download
Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Frederikke Legaards sommerflødebolle skabt i samarbejde med Meyers Bageri. Foto: PR
Download

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye