
Bæredygtig convenience: Meyers er klar med grønne ’limited edition’-retter i genbrugsbakker
Kokkene hos Meyers lancerer et nyt, vegetarisk ’køb før det er for sent’-koncept, som samtidig markerer starten på et nyt emballage-kapitel. Plastbakker af op til 72% genbrugsplast bliver standard på alle Meyers færdigretter i supermarkederne fra årsskiftet.

Historien kort:
- Meyers lancerer i uge 36 et nyt ’limited edition’-koncept blandt sit udvalg af færdigretter.
- Målet er at sikre et inspirerende og varieret sortiment og inspirere til nye, grønne madoplevelser.
- Den første udgave sælges i Irma og er en thai curry med sprøde grøntsager, røde linser og planteproteinet ’tempeh’ lavet på nordiske bælgfrugter.
- Samtidig begynder Meyers omlægningen til mere bæredygtig emballage af genbrugsplast på tværs af hele sortimentet af færdigretter.
- Bakkerne - med navnet 'Evolve' - fremstilles af danske Faerch og består af 69-72% genbrugsplast.
- De nye genbrugsbakker udrulles først på grønne færdigretter fra Meyers og på hele sortimentet af supermarkeds-færdigretter fra årsskiftet.
- Det betyder, at færdigretter fra Meyers fremadrettet sælges i forskelligfarvet emballage, da de nye genbrugsbakker varierer i nuance i takt med selve genbrugsmaterialet.
Flere bælgfrugter i færdigretskøleren:
Siden Meyers i efteråret 2020 udgav bogen ’Grønne Proteiner’ med over 150 opskrifter, har bælgfrugter været i fokus i alt fra kogekurser og kantiner til restauranter og events. Nu får convenience-kunder i supermarkedet også mulighed for at sætte gaflen i asiatisk inspirerede linser og fermenterede flækærter, når der er premiere på ’Meyers - Limited Edition’.
”Vores vegetariske limited edition-koncept er nyt for os, og et yderligere greb til at sikre et varieret og inspirerende sortiment. Vi vil gerne inspirere forbrugeren til at prøve noget nyt og understrege, at man sagtens kan blive mæt af en grøn ret, når den er lavet med omtanke og af økologiske, grønne proteiner,” fortæller direktør i Meyers Consumer Food, Anne Luise Deleuran, og uddyber:
”Vi skifter løbende de nye, grønne retter, og hvis nogle af varianterne viser sig særligt populære, lytter vi selvfølgelig til kunderne og kigger på muligheden for at integrere dem i det faste sortiment.”
Første limited edition-ret fra Meyers lander i Irmas butikker i uge 36. Der er tale om en thailandsk inspireret rød karry med sprøde grøntsager, røde linser og planteproteinet ’tempeh’, der – trods sine indonesiske rødder – fremstilles i Danmark af fermenterede, nordiske lupiner og flækærter.
Mere bæredygtig både indeni og udenpå:
Et styrket fokus på planteproteiner er ikke kun godt for mæthedsfølelsen og sundheden, men også for klimaet. I foråret præsentede Meyers ambitiøse mål for klimareduktioner i virksomheden, og snart følger en samlet plan for indsatsområder som biodiversitet, dyrevelfærd og emballage.
Med lanceringen af det nye limited edition-koncept, kickstartes arbejdet med bæredygtig emballage i udvalget af færdigretter i udvalgte danske supermarkeder. I første omgang omlægges produktionen af alle Meyers’ vegetarretter i daglighandlen til bakker fremstillet af 69-72% genanvendt plastik. Fra starten af 2022 leveres alle færdigretter i de nye bakker.
”Det er en bærende ambition, at vi ønsker at mindske vores plastforbrug og genanvende i højere grad. Vi har længe ledt efter en mere bæredygtig emballage, der stadig fungerer for forbrugeren og lever op til vores krav om anvendelse i ovn, mikroovn og på frost uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden,” fortæller Anne Luise Deleuran.
De nye 'Evolve'-bakker fra danske Faerch vandt plastprisen i 2020 og er en cirkulær emballageløsning fremstillet af indsamlede flasker og bakker. Produkterne varierer i naturlige farvenuancer alt efter hvilket genbrugsmateriale, de fremstilles af, og supermarkedskunder kan derfor se frem til købe grønne retter i både blå, grå og brune bakker.
Billeder




Information om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Fem Meyers kantiner certificeret med Svanemærket11.8.2022 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I sommeren 2022 er fem Meyers kantiner blevet certificeret med Svanemærket, og Meyers er dermed den danske kantineoperatør, der har opnået flest certificeringer med Nordens officielle miljømærke.
Verdens Bedste Skovtur vender tilbage til sommerlandet med stemningsspækket program5.7.2022 15:28:07 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang vender succesen Verdens Bedste Skovtur tilbage på den smukke A.P. Møller-grund ved Udsholt Strand nær Rågeleje. Fra 9. til 24. juli kan sommerlandets beboere igen i år læne sig ind i en perlerække af kultur- og madoplevelser mellem skovbryn og strandkant i det udendørs kulturhus.
Vil gøre sommermenuen grønnere og relancerer grillpølser med ny ingrediens2.6.2022 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at sige dansk sommer uden at sige grillpølser, og nu har Meyers gjort det endnu nemmere at tage et grønnere valg, når der skal pølser på gløderne i sommerlandet. Med ambitionen om at få flere bælgfrugter på danskernes tallerkner, relancerer Meyers nu de populære økologiske grillpølser med en opdateret opskrift, hvor 15% af kødet er udskiftet med tilberedte flækærter. Formålet er at skabe en pølse, som kan begejstre klimabevidste kødspisere, når der skal hotdogs på sommermenuen.
Fasangården åbner sommer-pop-up på havnen i Lynæs24.5.2022 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver skruet op for sommerferiestemningen, når Fasangården i samarbejde med Lynæs Surfcenter åbner en taverna efter græsk forbillede i Lynæs Havn på den sjællandske nordkyst. Dørene slås op onsdag den 29. juni kl. 17.30 med åbent hus for lokale.
Meyers står i spidsen for mangfoldige smagsoplevelser på musikfestivalen SYD FOR SOLEN i København20.5.2022 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye musikfestival SYD FOR SOLEN slår tonen an i Søndermarkens historiske have på Frederiksberg. 10. – 12. juni forenes enestående musikalske oplevelser med et spændende udvalg af fremadskuende madaktører, udvalgt af Meyers Madhus.