Asferg får Region Midtjyllands Landsbypris 2023
26.4.2023 15:15:03 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse

Dagens regionsrådsmøde startede med klapsalver og fejring, da regionsrådsformand Anders Kühnau som første punkt på dagsordenen kunne afsløre vinderen af årets landsbypris.
Prisen går til landsbyen Asferg i Randers Kommune. Her har de cirka 660 indbyggere skabt et stærkt organiseret lokalsamfund, der har oplevet vækst gennem flere år. Bl.a. med fokus på sundhed, trivsel og aktiviteter for hele familien samt en professionelt drevet idrætsforening med to ansatte.
- Borgerne og foreningerne i Asferg har i den grad vist, at man kan skabe udvikling og gode livsvilkår, selv om man bor i en lille by. De trækker på egne ressourcer, de skaber handling, og det virker. Derfor er Asferg en værdig vinder på baggrund af et stærkt kandidatfelt, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
- Jeg tager en Landsbypris med hjem til Asferg i dag, og det er simpelthen bare fantastisk. Det er en kæmpe anerkendelse af en stor fælles indsats. Og så er der jo et bevis på noget, som vi der bor der godt ved. Asferg er en fantastisk by, og et godt sted at bo, lød det fra en glad Jens Peter Hansen, der modtog prisen på vegne af landsbyen.
Skulderklap til initiativ
I alt 10 lokalsamfund var indstillet til Landsbyprisen 2023. Efter rådgivning fra et eksternt fagligt panel blev feltet skåret ned til fem finalister. Foruden Asferg var det.
- Løvel i Viborg Kommune
- Skjød i Favrskov Kommune
- Ramme og Lomborg i Lemvig Kommune
- Nørre Snede i Ikast Brande Kommune
Foruden vinderen af landsbyprisen vedtog regionsrådet også, at Nørre Snede vinder initiativprisen. Det er en helt ny pris, der gives til en landsby, som har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats på et område for at skabe udvikling i lokalsamfundet, der kan være med til at inspirere andre. Prisen er på 25.000 kroner.
Nørre Snede får initiativprisen for en målrettet udviklingsplan med udgangspunkt i både FNs 17 verdensmål og lokalområdets kulturhistorie.
- Der er blevet gjort – og bliver gjort – en stor indsats i Nørre Snede. Så vi er selvfølgelig stolte og glade for at kunne tage denne pris med hjem til byen, siger Hans Jørgen Jensen, formand for lokalrådet i byen.
- Med Landsbyprisen hylder vi en landsbyer, der gør det ekstraordinært godt. Men prisen skal også være med til understøtte vidensdeling og inspiration mellem de heldigvis rigtig mange levende og stærke lokalsamfund i regionen. Det er noget af det, vi forsøger at styrke ved at uddele en initiativpris til en af kandidaterne til Landsbyprisen, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats på et særligt område. Det lever Nørre Snede i høj grad op til med sit fokus på at skabe udvikling med fokus på bæredygtighed, siger Anders Kühnau.
Se videopræsentationer af de fem finalister til landsbyprisen og læs mere på Landsbyviden.rm.dk
Fokus på det gode bæredygtige liv i hele regionen
- Region Midtjylland uddeler hvert år Landsbyprisen på 150.000 kroner. Prisen går til en landsby, der viser nye veje til det gode og bæredygtige liv i landsbyer og lokalområder.
- Formålet med landsbyprisen er at sætte fokus på landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at bosætte sig. Samtidig skal prisen bidrage til at understøtte udvikling og fornyelse i regionens landsbyer.
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dkwww.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/bent-b-graversen-v/Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder



Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen28.1.2026 15:26:24 CET | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.
Største indsats for tryghed i hverdagen i Region Midtjylland27.1.2026 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Alle 35.000 medarbejdere i Region Midtjylland bliver en del af en ny og omfattende indsats for at styrke trygheden i hverdagen. Det er første gang, der gennemføres en samlet, fælles indsats på tværs af hele organisationen.
Region Midtjylland lukker døgninstitution21.1.2026 15:40:20 CET | Pressemeddelelse
Døgninstitutionen Ulfborghus har gennem længere tid haft faglige og økonomiske udfordringer. Forretningsudvalget i Region Midtjylland indstiller nu til regionsrådet, at institutionen lukkes.
Nyt sundhedsråd i Midt: Mere nært sundhedsvæsen til midtjyder14.1.2026 18:12:21 CET | Pressemeddelelse
Onsdag trådte de 11 medlemmer af Sundhedsråd Midt sammen for første gang. Dermed har de taget hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sundhedsråd Vestjylland samler kræfterne om det nære sundhedsvæsen14.1.2026 18:09:50 CET | Pressemeddelelse
I dag mødtes medlemmerne af det nye Sundhedsråd Vestjylland for første gang. Dermed er arbejdet officielt gået i gang med at sikre og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i den vestlige del af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
