Sundhedsråd Vestjylland samler kræfterne om det nære sundhedsvæsen
14.1.2026 18:09:50 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
I dag mødtes medlemmerne af det nye Sundhedsråd Vestjylland for første gang. Dermed er arbejdet officielt gået i gang med at sikre og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i den vestlige del af regionen.

Sundhedsrådet favner kommuner i det vestlige Jylland og samler politisk repræsentation fra både region og kommuner. Formålet er at sikre lokal forankring og sammenhæng i sundhedstilbud i tråd med Sundhedsreformen 2024.
Formand for Sundhedsråd Vestjylland, Majbritt Birkholm (DF), ser etableringen som en mulighed for at skabe løsninger, der tager højde for lokale vilkår:
- Vestjylland har sine egne udfordringer med lange afstande og spredt befolkning. Med Sundhedsråd Vestjylland får vi bedre muligheder for at tilrettelægge og løfte sundhedstilbuddene, så de passer til borgernes hverdag og behov – og skabe mere sammenhæng i deres forløb, siger Majbritt Birkholm (DF).
Sikre godt samarbejde
Sundhedsråd Vestjylland er blevet til på baggrund af sundhedsreformen, hvor 17 nye sundhedsråd - heraf fem i Region Midtjylland - skal sikre det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådet skal på vegne af regionsrådet behandle og træffe beslutninger om alle sædvanlige, løbende sager på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
- Det er mit håb, at vi med det nye sundhedsråd kan sikre mere sammenhængende patientforløb og nærhed i sundhedsvæsenet - ikke bare som sygehusbehandling, men som en helhedsorienteret indsats, der forener forebyggelse, behandling, genoptræning og hjemmesygepleje, , siger udvalgets næstformand Anders Paabøl (LA).
Se en samlet oversigt over medlemmer og kontaktoplysninger på Region Midtjyllands hjemmeside.
Regionens ansvarsområder på sundhedsområdet
- Sygehuse (psykiatri og somatik)
- Præhospitale tilbud - hjemmebehandling, udgående teams mv.
- Akutberedskab - Ambulancetjeneste, akuttelefoner, vagtlægeordning og akutlægehelikopter
- Praksissektor - de almenmedicinske tilbud, psykologer, speciallægepraksis, fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæge- og tandplejerhjælp
- Akutsygepleje
- Foreningsejede specialsygehuse og hospices (§ 79)
- 1. januar 2027 flytter desuden myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsområder fra kommunerne til regionen: akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse.
Sundhedsråd Vest består af:
Majbritt Birkholm (DF) (fmd.), Region Midtjylland
Anders Paabøl (LA) (næstfmd.), Region Midtjylland
Bruno Hansen (V), Region Midtjylland
Bent B. Graversen (V), Region Midtjylland
Philip Vivet (R), Region Midtjylland
Bo Jensen (K), Region Midtjylland
Michele Offenbach Holm (S), Region Midtjylland
Nils Borring (S), Region Midtjylland
Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune
Anne Marie Søe Nørgaard (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Herning Kommune
Jens Kristian Hedegaard (V), formand for Social og Sundhed i Holstebro Kommune
Henrik Engedahl (V), formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ikast-Brande Kommune
Gunnar Lisby Kjær (V), formand for Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget i Lemvig Kommune
Lennart Qvist (K), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune
Steen Jakobsen (V), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Struer Kommune
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af Sundhedsrådene
Sundhedsrådene træffer beslutninger på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder



Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning i Hospitalsenhed Midt10.2.2026 09:00:00 CET | Presseinvitation
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 16. februar 2026 temadag på i Vestdansk Center for Rygmarvsskade og på Regionshospitalet Viborg. Pressen er velkommen ved formiddagens program.
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen28.1.2026 15:26:24 CET | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.
Største indsats for tryghed i hverdagen i Region Midtjylland27.1.2026 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Alle 35.000 medarbejdere i Region Midtjylland bliver en del af en ny og omfattende indsats for at styrke trygheden i hverdagen. Det er første gang, der gennemføres en samlet, fælles indsats på tværs af hele organisationen.
Region Midtjylland lukker døgninstitution21.1.2026 15:40:20 CET | Pressemeddelelse
Døgninstitutionen Ulfborghus har gennem længere tid haft faglige og økonomiske udfordringer. Forretningsudvalget i Region Midtjylland indstiller nu til regionsrådet, at institutionen lukkes.
Nyt sundhedsråd i Midt: Mere nært sundhedsvæsen til midtjyder14.1.2026 18:12:21 CET | Pressemeddelelse
Onsdag trådte de 11 medlemmer af Sundhedsråd Midt sammen for første gang. Dermed har de taget hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum