Region Midtjylland lukker døgninstitution
Døgninstitutionen Ulfborghus har gennem længere tid haft faglige og økonomiske udfordringer. Forretningsudvalget i Region Midtjylland indstiller nu til regionsrådet, at institutionen lukkes.

På baggrund af en vurdering fra Socialtilsyn Midt har et samlet forretningsudvalg nu indstillet til regionsrådet, at Ulfborghus i Ulfborg ved Holstebro skal lukkes. Tilbuddet huser i dag fire børn med udviklingshandicap. Børnene hjælpes godt videre og flyttes gradvist i takt med, at der findes løsninger, der matcher det enkelte barns behov.
Socialtilsynet konkluderer, at de fysiske rammer på Ulfborghus ikke giver børnene den nødvendige ro, og at driften ikke har været bæredygtig. Et skærpet tilsyn i 2025 satte en frist 29. februar 2026 for at bringe kvaliteten i orden. Den frist vurderer Socialtilsyn Midt nu, ikke kan overholdes.
- Det er en alvorlig beslutning, men også en nødvendig beslutning. Regionen var allerede i gang med en politisk proces om lukning af Ulfborghus, og Socialtilsynets beslutning betyder, at vi nu har skullet træffe beslutningen hurtigere end planlagt, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) og understreger:
- Vores fokus er nu på at sikre en ordentlig og ansvarlig afvikling med hensyn til både børn, pårørende og medarbejdere.
Gradvis lukning
Socialtilsynet fører tilsyn med sociale tilbud og kan inddrage en godkendelse, hvis kravene til kvalitet ikke er opfyldt. Når et tilbud mister sin godkendelse, kan det ikke fortsætte driften.
Ulfborghus har cirka 33 fastansatte medarbejdere inkl. ledelse. Lukningen betyder, at medarbejderne bliver opsagt. Regionen arbejder for at hjælpe så mange som muligt videre til andre relevante stillinger og sikre dialog og støtte i processen.
Afviklingen af Ulfborghus sker planlagt og gradvist og ikke fra den ene dag til den anden. Ingen børn flyttes, før der er fundet en løsning, som matcher det enkelte barns behov.
Regionsrådets træffer endelig beslutning i sagen på regionsmødet 28. januar.
Nøgleord
Kontakter
Anders G. Christensen (V)Regionsrådsformand og formand for Forretningsudvalget
Udpeget af Region Midtjylland til bestyrelserne for Favrskov Gymnasium og regionens Bruxelleskontor
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 31 medlemmer er valgt for 1. januar 2025 til 31. december 2029. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Kontaktoplysninger på medlemmer af Sundhedsrådene
Sundhedsrådene træffer beslutninger på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt sundhedsråd i Midt: Mere nært sundhedsvæsen til midtjyder14.1.2026 18:12:21 CET | Pressemeddelelse
Onsdag trådte de 11 medlemmer af Sundhedsråd Midt sammen for første gang. Dermed har de taget hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sundhedsråd Vestjylland samler kræfterne om det nære sundhedsvæsen14.1.2026 18:09:50 CET | Pressemeddelelse
I dag mødtes medlemmerne af det nye Sundhedsråd Vestjylland for første gang. Dermed er arbejdet officielt gået i gang med at sikre og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i den vestlige del af regionen.
RETTELSE! Nyt sundhedsråd skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen13.1.2026 08:26:13 CET | Pressemeddelelse
De 11 medlemmer af Sundhedsråd Horsens trådte mandag sammen for første gang og tog hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Nyt sundhedsråd skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen12.1.2026 18:35:30 CET | Pressemeddelelse
De 11 medlemmer af Sundhedsråd Horsens trådte mandag sammen for første gang og tog hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Nyt sundhedsråd Aarhus skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen12.1.2026 17:53:20 CET | Pressemeddelelse
I dag mødtes medlemmerne af det nye Sundhedsråd Aarhus for første gang. Dermed er arbejdet officielt gået i gang med at sikre og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i Aarhus og Samsø Kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum