Ase

Ase: Arne-pension sender digitaliseringssucces i graven

Del
Danmarks måske største og mest vellykkede offentlige digitalisering skrottes, og regningen på over en kvart milliard kroner årligt sendes til skatteyderne. Det er realiteten, efter at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har besluttet, at den succesfulde digitalisering af kontakten med de ledige skal stoppes og i stedet indføre samtaler med fysisk fremmøde i a-kasser og jobcentre per 1. august.

Tilbagerulningen til det rigide og gammeldags system med fysiske samtaler sker til trods for, at digitale samtaler gennem snart halvandet år med Covid-19 har været en enestående succes, og et bredt flertal i Folketinget ønsker at bevare det digitale set-up. Set udefra er det ganske enkelt udtryk for dårligt politisk håndværk, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, der kraftigt opfordrer partierne på Christiansborg til at få ministeren på andre tanker.

”De ledige, a-kasserne og de kommunale jobcentre, alle aktører, har været glade for de digitale samtaler, der har fungeret fra dag ét uden al det sædvanlige bøvl, som ellers kendetegner store offentlige digitaliseringsprojekter. At droppe et allerede gennemført og fremtidssikret digitalt samtalekoncept for at vende tilbage til et forældet system svarer til at droppe visionen om el-biler for at gå tilbage til produktion af dieselbiler. Det giver ganske enkelt ikke mening,” siger Karsten Mølgaard Jensen og fortsætter:

”Det er et kæmpe nederlag for ministeren at sløjfe en digitalisering, hvor indsatsen langt bedre kan tilpasses den enkeltes behov. Tilmed har den ikke kostet skatteyderne en krone. I stedet pålægges de nu en udgift på op mod en kvart milliard kroner, fordi de fysiske samtaler er så meget mere omkostningsfulde end de digitale,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Meldingen om at gå tilbage til de fysiske samtaler kommer umiddelbart efter, at Peter Hummelgaard i weekenden indgik en aftale med sit smalle politiske flertal bag Arne-pensionen (regeringen, DF, SF og Enhedslisten) om at give borgere, der har været ledige mere end seks måneder mulighed for at vælge digitale samtaler og dermed netop den fleksibilitet, som han nu fjerner fra størstedelen af de ledige. Det sker i erkendelse af, at der har været stor tilfredshed med digitale samtaler under Covid-19-restriktionerne, og som vil give en årlig besparelse på 39 millioner kroner, fremgår det af aftalen.

”Ministeren erkender selv, at de digitale samtaler virker og er mere effektive. Men da hovedparten af samtalerne med ledige ligger i de første seks måneder, sender ministeren reelt en regning på mindst en kvart milliard direkte til skatteyderne, når han genindfører de fysiske samtaler og dermed siger farvel til en kæmpe effektiviseringsgevinst,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Aftalen om digitale samtaler efter seks måneders ledighed er forligsbelagt og skal derfor accepteres af forligskredsen bag såvel beskæftigelsesreformen (S, DF, V, RV og K) og sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF og K) og partierne uden for Arne-pensionsaften vil af gode grunde næppe stemme for, at effektiviseringsgevinsterne bruges til at finansiere Arne-pensionen. Det er helt elementær børnelærdom i Folketingets forligsskik, at de partier, som bruger penge på noget, ikke kan bede de andre partier uden for aftalen om at finde finansieringen.

”Det er tragisk,hvis Arne-pensionen reelt kommer til at spænde ben for den effektivisering af hele beskæftigelsesindsatsen, som de digitale samtaler har vist sig at være gennem det seneste halvandet år. Jeg vil kraftigt opfordre ministeren til at genoverveje beslutningen. Alternativt bør partierne uden for Arne-aftalen fremsætte et beslutningsforslag, som tvinger regeringen til at bevare et af de mest markante lyspunkter under Covid-19-nedlukningen. Nok skal vi vende tilbage til normalen før 11. marts 2020. Men det er meningsløst og uklogt at vende tilbage til noget, som er både dyrere og dårligere, end det vi har i dag. De succeser, vi har skabt under Covid-19-tiden, skal vi bygge videre på,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897


Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Links

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye