Asaa: ”Vi vil gøre Asaa-modellen kendt over hele landet”
24.8.2022 09:00:34 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Gerå Engvejs Gade Orkester spiller højt denne søndag formiddag, da dommerkomitéen ankommer til Jernstøberiet i Asaa landsby. De hvidkalkede vægge og de rå loftsbjælker er godt på vej til at blive byens nye samlingspunkt – og tegner dermed i mere end én forstand billedet af en by, der er i fornyelse og omfavnelse med livet.
Jørgen Severinsen, næstformand i Østkysten Samråd, har i dag inviteret dommerkomitéen til Asaa som en del af finalen i Årets Landsby 2022. I dag skal han – og de godt 1.000 medborgere – vise landsbyen beliggende i Brønderslev Kommune frem, og forhåbentligt overbevise dommerkomitéen om, at netop de har udmærket sig indenfor temaet: ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden.’
Fortællingerne står i kø om indsatser, der har løftet livskvaliteten for den enkelte og gjort fællesskabet til den vigtigste værdi i Asaa. Menighedsrådet præsenterer Fristedet, der giver skolebørn mulighed for at få samvær med frivillige voksne og en kop kakao onsdag eftermiddag, stærkt forfulgt af korpset af frivillige på Friplejehjemmet, der præsenterer deres bud på det gode ældreliv.
- Kan jeg blive skrevet op med det samme? lyder det impulsivt fra en af komitéens medlemmer, da snakken falder på de mange gåture med bailey.
Udviklingsplanerne har fået en strukturel overhaling
Undervejs i komitéens besøg bevæger vi os fra Jernstøberiet til Havnen og det store SUP-klubhus med SUP-yoga og -undervisning for de godt 100 medlemmer. I alt er der mere end 25 forskellige foreninger i Asaa, herunder torsdagsholdet, cykelholdet, plus60 motion, borgerforeningen Havnen, Asaa SUP og mange flere.
Foreningslivet er blandt meget andet i sat under struktur via Samrådet Østkysten og skal ses som en del af forklaringen på, at landsbyen er milevidt fra de mange tilsalg-skilte og splittelse, der kendetegnede området engang.
- Udviklingen frem til i dag skyldes blandt andet, at der er kommet struktur på nogle af opgaverne, som vi med fælles hjælp nu kan løfte. Vi tror på, at vi med et stærkt fællesskab har ressourcerne til at komme ensomhed og mistrivsel til livs, fortæller Jørgen Severinsen.
Foreningsliv bragte livet tilbage
I al den glæde som Asaa rummer, findes også en bevidsthed om livets skyggesider. Dem får komiteen et indblik i af formanden for Asaa Billardklub, Johnny Sort, der har mere end én livsomvæltende oplevelse at dele ud af.
- Som ung glider jeg på en isglat togperron og får min højre arm kørt af, imens jeg ligger bevidstløs på sporet. Det ændrede mit liv totalt. Aldrig før havde jeg gået så mange dage uden at spille badminton! fortæller Johnny om de 14 dages tvungen pause, og lægger ikke skjul på troen på foreningslivets og den fysiske aktivitet altafgørende effekt på livskvaliteten.
Af samme årsag er det en mærkesag for ham og for Asaa i det hele taget, at foreningslivet ikke bliver på bekostning af den enkeltes privatøkonomi.
- Langtidssyge får oftere en dårligere økonomi og dermed ser vi på landsplan en tendens til, at mange trækker sig fra fællesskabet. Vi vil som den første by i Danmark arbejde på at hjælpe denne gruppe til bedre livskvalitet gennem fællesskabsfinansieret foreningskontingent. Det kalder vi al beskedenhed Asaa-modellen, og den kan i princippet videreføres i hele landet, siger Johnny Sort.
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 og nu uddeles i et samarbejde mellem Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit. I år uddeles den for 26. gang. Vinderlandsbyen modtager en check på 50.000 kroner. De øvrige finalelandsbyer modtager hver en check på 25.000 kroner.
Bedømmelseskomiteen udgøres af repræsentanter fra de tre parter og består af komitéformand Helene Simoni Thorup, næstformand i Forenet Kredit, Preben Sunke, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Gunnar Landtved, formand i VIB-land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lone Kastberg og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Steen Kjær Nielsen.
Dommerkomitéens besøg i Asaa fandt sted søndag d. 21. august 2022
Vinderen af Årets Landsby 2022 bliver offentliggjort mandag d. 29. august 2022
For mere information om Årets Landsby og tidligere vindere her
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





