Arkitektonisk kunst til børnebiblioteket i Stenløse Kulturhus
De yngste borgere får deres eget bibliotek, når det renoverede Stenløse Kulturhus åbner igen til efteråret. Stueetagen indrettes med et helt børnebibliotek, og nu er der givet grønt lys til at indrette det med ikoniske og rumskabende elementer. Hvordan de bliver, vides ikke endnu, men det ligger fast, at de skal være et sammenhængende kunstværk, som også har funktioner i rummet – fx noget, man kan sidde på, bevæge sig i, og som samtidig kan bruges til biblioteksformidling.
- At gå på biblioteket må gerne tale til flere sanser, og børn er jo meget sansende og nysgerrige. Derfor er det rigtig godt, at vi nu får ’noget ekstra’ på børnebiblioteket, gerne i form af organiske og taktile elementer, som børnene kan lege på, røre ved, sanse og opleve, når de er afsted for at gå på opdagelse i bøgernes fantastiske verden, siger Charlotte Haagendrup, formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalgsformand og medlem af kommunens Kunstråd.
Et kunstværk til børnene – og til alle andre besøgende
Opførelsen af et børnebibliotek i det eksisterende biblioteks stueetage sker som del af en større istandsættelse, som skal gøre kulturhuset mere moderne, lyst og åbent for de mange besøgende. Der har været stor brugerinvolvering forud for renoveringen, og til efteråret står det ’nye’ kulturhus så klar til brug. Børnebiblioteket ligger tæt på kulturhusets hovedindgange og bliver dermed en stor del af borgernes møde med kulturhuset.
- Børnebiblioteket er placeret helt centralt, så ikke kun børnene, men alle besøgende i kulturhuset vil få glæde af se og gerne også gå på opdagelse i det nye univers, forklarer Peter Høybye, afdelingsleder i Kultur og Fritid.
Fokus på kunst i arkitekturen
Midlerne til den arkitektoniske kunst i det kommende børnebibliotek kommer dels fra Kunstrådets pulje, dels fra kulturhusets istandsættelsespulje. Tanken fra Kunstrådet er at bevilge midler ud fra seks fastlagte temaer i kommunens Kunststrategi, hvor et tema netop er ’kunst i arkitekturen’. Kunstrådet består af den siddende borgmester, formanden Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalgsformand Charlotte Haagendrup samt tre borgerrepræsentanter. Næste skridt bliver at finde den rette kunstner til projektet i samarbejde med NERD Architects, som står for den røde tråd i indretningen af kulturhuset.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkSara RavnmarkKommunikationsrådgiver
Tlf:72596236sara.ravnmark@egekom.dkBilleder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Egedal Kommune viser positivt regnskab for 202325.4.2024 11:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har præsenteret et sundt regnskab for 2023, trods udfordringer som inflation og øgede udgifter på det sociale område. Den fortsatte konflikt i Ukraine har ført til markant højere priser, hvilket har påvirket både borgernes økonomi og kommunens budgetter. Alligevel afslutter Egedal Kommune året med et positivt resultat.
Skoleelever får med vandringsforestilling skovens økosystem helt ind under huden19.4.2024 11:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne er medskabere, når Egedals natur udforskes og opdages gennem et nøje sammensat kunstprojekt for Egedals 5. og 6. klasser i Ganløse Ore.
Erfaren topleder bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune28.9.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat Jonatan Schloss som ny kommunaldirektør. Med ansættelsen får kommunen en direktør med solid ledelseserfaring fra det kommunale område og fra andre store, komplekse organisationer.
Egedal Kommune indgår budgetaftale for 202421.9.2023 22:11:19 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har med et meget bredt flertal indgået budgetaftale med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for velfærden i en tid med økonomiske udfordringer for kommunerne.
45,8 mio. fra statslig pulje til fjernvarme i Egedal24.8.2023 10:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Fjernvarme har netop fået bevilget et tilskud på 45,8 mio. kr. fra Fjernvarmepuljen til etablering af fjernvarme i Stenløse og Ølstykke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum