Den Jyske Opera

Årets største, gratis, klassiske udendørs koncert i Aarhus 11. juni

Del
Der sker noget særligt, når opera og klassisk musik flyttes ud af de vante rammer, og nu kan alle opleve det igen. Den Jyske Opera inviterer sammen med Aarhus Symfoniorkester til Opera i Parken under åben himmel i Skanseparken i Aarhus.

Opera i Parken er en gratis sommerkoncert for folk i alle aldre, der vil opleve operahits og uddrag fra Den Jyske Operas kommende sæson. Det er fjerde gang, at Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester liver Skanseparken op med storslået musik. Denne gang bliver det lørdag d. 11. juni kl. 15-17. Koncerten kræver ingen billet.

De to arrangører ser frem til at møde deres faste publikum under åben himmel, men også nye publikummer, som skal opleve opera og klassisk musik for første gang i uformelle rammer. "Når opera og klassisk musik flyttes ud af de vante rammer i konventionelle teater- og koncertsale, skabes der mulighed for at opleve musikken på en ny måde," fortæller Philipp Kochheim, operachef for Den Jyske Opera.


Dagens koncertprogram

Konferencier og vært Stine Rosengren præsenterer og sammenkæder igen i år det musikalske program, og Den Jyske Operas musikchef Christopher Lichtenstein dirigerer Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor og de fem internationale solister Katharina Maria Abt, Elise Caluwaerts, Randy Diamond, Thomas Paul og Dorothea Spilger.

Publikum kan se frem til at opleve kendt og elsket musik af bl.a. Andrew Lloyd Webber, Mozart, Verdi, Bizet, Leoncavallo, Puccini. Der vil være uddrag fra Den Jyske Operas kommende forestillinger: musicalen Sunset Boulevard, dobbeltopera-thrilleren La Vendetta / I Pagliacci og familieforestillingen Tryllefløjten.

Hele koncertprogrammet kan læses her.


Praktiske oplysninger

Tidspunkt Lørdag d. 11. juni kl. 15-17
Adgang Der er adgang til Skanseparken hele dagen. Koncerten er gratis og kræver ikke billet. Der er mulighed for at blive sat af på hjørnet af Svendborgvej/Strandparken i Skanseparkens sydlige del.
Parkering

Der ikke mulighed for parkering i umiddelbar nærhed af Skanseparken. Der opfordres til, at bilen bliver stående hjemme. Skanseparken ligger 10 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård og parkering i Bruuns Galleri.

Cykel Cykel kan medbringes og parkeres i umiddelbar nærhed af parken.
Stole og tæpper Det er tilladt at medbringe stole og tæpper. Stole er dog ikke tilladt i forreste publikumsområde af hensyn til publikums udsyn.
Mad og drikke Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke.
Toiletter Der opstilles toiletvogne flere steder i udkanten af parken. Der er handicaptoilet ved Marselisborg Allé.

Paraplyer, borde, engangsgrill, pavilloner og telte

Det er ikke tilladt at medbringe paraplyer, borde, engangsgrill, pavilloner og telte.


Opera i Parken er skabt i et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester med støtte fra 
Aarhus Kommune, Nordea-fonden, 15. Juni Fonden og med hjælp fra frivillige ReThinkers.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger eller interview kontakt venligst Anne Visby Larsen, mobil 29 80 42 73, mail avl@jyske-opera.dk.

Billeder

Download
Fotograf Kåre Viemose for Den Jyske Opera.
Fotograf Kåre Viemose for Den Jyske Opera.
Download
Download
Download
Konferencier og dirigent ved Opera i Parken 2022
Konferencier og dirigent ved Opera i Parken 2022
Download
Den Jyske Operas solister ved Opera i Parken 2022
Den Jyske Operas solister ved Opera i Parken 2022
Download

Links

Information om Den Jyske Opera

Den Jyske Opera
Den Jyske Opera
Skovgaardsgade 2c
8000 Aarhus C

https://www.jyske-opera.dk/

Den Jyske Opera / Danish National Opera er Danmarks nationale turnerende operakompagni. Vi støttes af Kulturministeriet og Aarhus Kommune, har hjemsted i Aarhus og turnerer rundt i hele Danmark med både traditionel og innovativ opera for alle aldre og for både operaelskere og operajomfruer.

Den Jyske Opera har siden 1947 arbejdet passioneret og professionelt med at skabe og opføre operaforestillinger på højeste internationale niveau.

Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og har 60 ansatte fordelt på kunstnerisk personale - herunder et fuldtidsansat kor, administration, teknisk afdeling og skræddersal. På turneerne kommer vi på små og store spillesteder og også på Det Kongelige Teater i København og samarbejder rundt i Danmark med de fem landsdelsorkestre: Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil.

Følg pressemeddelelser fra Den Jyske Opera

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Jyske Opera

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye