22. marts starter billetsalget til hele Den Jyske Operas sæson 2022-23 i Musikhuset Aarhus
I Musikhuset Aarhus starter forsalget af sæsonpakken tirsdag d. 22. marts og løssalget torsdag d. 31. marts. Begge dage kl. 10 via jyske-opera.dk.
Ikonisk musical: Sunset Boulevard
Andrew Lloyd Webber hylder 1950’ernes glamourøse Hollywood i en fortælling om kærlighed, jalousi og mord. Én af dansk teaters stærkeste kræfter, Tammi Øst, går i fodsporene på legendariske skuespillere som blandt andre Glenn Close i rollen som den glemte stumfilmstjerne Norma Desmond. Over for hende synger musicalperformer Randy Diamond rollen som Joe Gillis, den mislykkede manuskriptforfatter, som Norma Desmond forelsker sig i.
Andrew Lloyd Webber er én af vor tids mest succesrige musicalkomponister, der med klassikere som Jesus Christ Superstar, Evita, Cats og The Phantom of the Opera har underholdt og bevæget publikum i årtier.
Man kan se frem til at opleve livemusik i stor skala, når et stort internationalt ensemble indtager Store Scene i Musikhuset Aarhus sammen med Aarhus Symfoniorkester. Operachef Philipp Kochheim instruerer musicalen i en opsætning med mere end 85 medvirkende, mens den anerkendte musicaldirigent Andy Massey er i front for ensemblet, Den Jyske Operas Kor og Aarhus Symfoniorkester.
Opføres på engelsk med danske overtekster.
- Gratis Musikalsk Optakt 6. august i Musikhuset Aarhus
Spilleperiode
Musikhuset Aarhus: 12., 13., 18., 19. og 20. august 2022
Billetter Musikhuset Aarhus
Standard kr. 425,- / 565,- / 695,-
Unge u/25 år og studerende kr. 345,- / 485,- / 615,-
Billetsalget er allerede i gang til Sunset Boulevard på jyske-opera.dk
Dobbeltopera-thriller: La Vendetta / I Pagliacci
Den Jyske Opera forener et af operarepertoirets mest populære værker, I Pagliacci (dansk titel: Bajadser), med en genfunden dansk perle, La Vendetta, der lige så godt kunne være skrevet som en nervepirrende thriller til Netflix!
I dobbeltoperaen La Vendetta / I Pagliacci opfører et kompagni meget lig Den Jyske Opera operaen La Vendetta, alt imens de er i fuld gang med prøverne til deres næste produktion, operaen I Pagliacci. Når første opera er forbi, ”inviteres” publikum om bag scenen. Her udspiller der sig et højspændt drama blandt operaens ansatte med katastrofale følger.
Musikchef Christopher Lichtenstein dirigerer Den Jyske Operas Kor og på skift Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester, mens operachef Philipp Kochheim står i spidsen for iscenesættelsen af dobbeltoperaen, som bl.a. har den danske tenor Peter Lodahl på rollelisten. Publikum kan derudover glæde sig til et genhør med Dorothea Spilger, Iurie Ciobanu, Michael Bachtadze og mange andre.
Opføres på italiensk med danske overtekster.
- Gratis Musikalsk Optakt 12. november i Musikhuset Aarhus
Spilleperiode
Musikhuset Aarhus: 30. november, 1., 2., og 3. december 2022
Turné: 7. oktober – 3. december 2022
Billetter Musikhuset Aarhus
Standard kr. 350,- / 485,- / 595,-
Unge u/25 år og studerende kr. 270,- / 405,- / 515,-
Fortryllende familieforestilling: Tryllefløjten
Forældre og bedsteforældre kan lade børnene opdage musikkens og kunstens verden med denne helt særlige opsætning af Mozarts udødelige Tryllefløjten. Operaen handler om det gode mod det onde - om lysets kamp mod mørket. Forestillingen præsenterer nuværende og kommende Mozart-fans for alle de berømte melodier. Som prikken over i’et hentes orkestret op i øjenhøjde, så alle i salen kan opleve glæden ved den uendeligt smukke musik, som har fortryllet generationer af både børn og voksne.
Den tyske instruktør Dominik Wilgenbus er med en lang række opsætninger af bl.a. opera, teater, musicals og værker for børn klædt godt på til at iscenesætte Tryllefløjten. Det er første gang, at Jonathan Koppel, Simone Lichtenstein og Steffen Bruun synger på Den Jyske Opera, og der er glædeligt gensyn med Guibee Yang, Leif Jone Ølberg, Cassandra Lemoine, Christian Damsgaard og Thomas Christian Sigh. I front står musikchef Christopher Lichtenstein og dirigerer på skift Aarhus Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Sønderjyllands Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester.
Opføres på dansk i en bearbejdelse for familier og børn fra 7 år.
Varighed: ca. 1 time og 45 min. inkl. pause.
- Gratis Musikalsk Optakt 28. januar 2023 for familier i Musikhuset Aarhus
Spilleperiode
Musikhuset Aarhus: 2., 3., 4., 10. og 11. februar 2023
Turné: 2. februar – 18. marts 2023
Billetter Musikhuset Aarhus
Standard kr. 350,- / 485,- / 595,-
Børn, unge u/25 år og studerende kr. 80,-
Billetsalg
Forsalg af sæsonpakke 22. marts
Forsalget til alle Den Jyske Operas forestillinger i Musikhuset Aarhus starter online tirsdag d. 22. marts kl. 10. Her kan man købe billet til alle tre forestillinger og spare 75 kr. pr. billet på standardprisen. Gå til forsalg d. 22. marts via www.jyske-opera.dk/billet. Billetter kan også købes ved henvendelse til billetsalget i Musikhuset Aarhus. Se åbningstider på www.musikhuset.dk/praktisk-info/abningstider
Løssalg 31. marts
Løssalget til alle Den Jyske Operas forestillinger i Musikhuset Aarhus starter online torsdag d. 31. marts kl. 10. Gå direkte til billetsalg d. 31. marts via www.jyske-opera.dk/opera-2022-23. Billetter kan også købes ved henvendelse til billetsalget i Musikhuset Aarhus. Se åbningstider på www.musikhuset.dk/praktisk-info/abningstider
Turné
Landets teaterforeninger og spillesteder åbner løbende for salg af turnéforestillinger, hvilket opdateres via www.jyske-opera.dk/kalender.
Hør uddrag fra sæsonen til Opera i Parken
Hvis man gerne vil have en forsmag på sæsonens forestillinger, kan man tage til Opera i Parken i Skanseparken i hjertet af Aarhus lørdag d. 11. juni kl. 15 - 17.
Opera i Parken er en gratis sommerkoncert under åben himmel. Det er fjerde gang, at Den Jyske Opera inviterer til den populære koncert sammen med Aarhus Symfoniorkester. Opera i Parken er for folk i alle aldre, der gerne vil opleve operahits i uformelle rammer i det fri og høre uddrag fra Den Jyske Operas kommende sæson.
Skanseparken vækkes til live med storslået musik af bl.a. Mozart, Verdi, Bizet, Leoncavallo, Puccini og Lloyd Webber fremført af Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor, nationale og internationale solister dirigeret af Den Jyske Operas musikchef Christopher Lichtenstein.
Opera i Parken 2022 er støttet af 15. Juni Fonden, Nordea-fonden og Aarhus Kommune.
Kontakter
For yderligere oplysninger eller interview kontakt venligst Anne Visby Larsen, mobil 29 80 42 73, mail avl@jyske-opera.dk.
Billeder
Links
Information om Den Jyske Opera
Den Jyske Opera / Danish National Opera er Danmarks nationale turnerende operakompagni. Vi støttes af Kulturministeriet og Aarhus Kommune, har hjemsted i Aarhus og turnerer rundt i hele Danmark med både traditionel og innovativ opera for alle aldre og for både operaelskere og operajomfruer.
Den Jyske Opera har siden 1947 arbejdet passioneret og professionelt med at skabe og opføre operaforestillinger på højeste internationale niveau.
Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og har 60 ansatte fordelt på kunstnerisk personale - herunder et fuldtidsansat kor, administration, teknisk afdeling og skræddersal. På turneerne kommer vi på små og store spillesteder og også på Det Kongelige Teater i København og samarbejder rundt i Danmark med de fem landsdelsorkestre: Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil.
Følg pressemeddelelser fra Den Jyske Opera
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Jyske Opera
Mozart på skemaet for 5. klasser over hele landet14.12.2022 09:48:43 CET | Pressemeddelelse
Skoleelever i hele Danmark mærker for tiden Mozarts Tryllefløjten på egen krop og klasse. Det sker i den landsdækkende workshop En Fortryllende Dag, hvor teaterforeninger, lokale folkeskoler og Den Jyske Opera samarbejder om at åbne døren ind til operaens verden. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Årets største, gratis, klassiske udendørs koncert i Aarhus 11. juni7.6.2022 10:04:02 CEST | Pressemeddelelse
Der sker noget særligt, når opera og klassisk musik flyttes ud af de vante rammer, og nu kan alle opleve det igen. Den Jyske Opera inviterer sammen med Aarhus Symfoniorkester til Opera i Parken under åben himmel i Skanseparken i Aarhus.
Unge sangtalenter sætter fokus på musikkens betydning for identitet i ny forestilling18.3.2022 10:20:55 CET | Pressemeddelelse
Den Jyske Operas unge talenthold sætter fokus på musikkens betydning for identitet i forestillingen Open Square – Bright Light, som kan opleves gratis på Kulturkapellet Aarhus den 23. og 24. maj.
Den Jyske Operas jubilæumsforestilling bygger på det, som Hollywood-komedier er lavet af1.2.2022 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Operachef Philipp Kochheim giver nyt liv til en operette, som lige så godt kunne være skrevet som en romantisk Hollywood-komedie. Den Jyske Opera opfører Greven af Luxembourg i anledning af 75-års jubilæet, som bliver en fest for og med publikum.
Tag del i den fælles sangglæde med Den Jyske Opera14.1.2022 13:19:51 CET | Pressemeddelelse
År 2022 er Aarhus' musikår, som byder på flere oplevelser rundt i byen. Det er ingen undtagelse hos Den Jyske Opera, som sætter fokus på at synge sammen - med familien eller med nye mennesker.