Årets Naturtalent mestrer både biotek og formidling
Virkeligheden overgik forventningerne, da 3.g’er Emilie Theresa Sørrig Butler fra Langholt var mødt op til kåring af Årets Naturtalent i Sparekassen Vendsyssels gamle bygning på Gammel Torv.
Først vandt hun prisen i kategorien Bioteknologi, og senere blev hun igen hevet op på scenen, hvor hun blev kåret til samlet vinder af Årets Naturtalent 2019.
- Det var jo helt vildt. Da jeg havde hørt om de andres projekter, som lød mega gode, så var jeg overbevist om, at jeg ikke havde en chance for at vinde noget, men pludselig stod jeg selv på scenen og blev rost til skyerne, siger Emilie.
Anerkendelse fra fagfolk
Priserne bliver uddelt til studieretningsprojekter i seks kategorier: biologi, fysik, bioteknologi, matematik, teknologi og kemi. Hver kategori har en første- og en andenpræmie på henholdsvis 2000 kr. og 1000 kr., og på tværs af kategorierne hædres Årets Naturtalent med hovedpræmien på 3000 kr. Præmierne er sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel, hvor prisuddelingen finder sted.
De tolv vindere kommer fra ni nordjyske gymnasier, og iblandt er endnu en elev fra Nørresundby Gymnasium og HF, nemlig Kathrine Lykke Andersen som vandt førstepræmien i kemi.
- Vi går jo i klasse sammen, så det var lidt vildt, at vi begge kom hjem med en førstepræmie. Det er dejligt at vinde sammen og kunne dele glæden og anerkendelsen med hinanden, siger Emilie.
- Det er for fedt, at det jeg har skrevet af ren interesse, faktisk bliver læst af andre, som har glæde af det. Jeg synes også, det er helt vildt, at det er rigtige forskere, der sidder og vurderer en.
Niveauet var højt
Dommerkomiteen, som består af forskere fra AAU, var imponeret over niveauet blandt de opgaver, som var indstillet til årets priser, men især faldt de for Emilies opgave.
- Grundigheden i arbejdet og formidlingen af opgaven vidner om stor indsigt i de teoretiske og praktiske aspekter, som på denne vis overstiger det almindelige gymnasiepensum hvilket kendetegner det Nordjyske Naturtalent, som vi hylder i dag.”
Sådan skriver dommerne i begrundelsen for at udnævne Emilies opgave som vinder blandt et stærkt felt. Ud over selve opgaven var dommerne også imponerede over Emilies evne til at formidle sin viden, da hun også har skrevet en populærvidenskabelig artikel med titlen Grisen holder på menneskets hemmeligheder, som formår at kommunikere det svært tilgængelige emne på en måde, der gør det interessant for den almene læser.
Vil studere på AAU
Emilie har en brændende interesse for medicin og biologi og drømmer om at læse til læge. Helst på AAU.
- Jeg har hørt så meget godt om medicinuddannelsen i Aalborg sammenlignet med andre steder, så jeg regner med at søge ind på AAU. Det lyder bare sindssygt spændende. Men først vil jeg aftjene værnepligt. Jeg kommer jo til at være begravet i spændende bøger i mange år, så jeg vil nå at opleve noget helt anderledes først, siger Årets Naturtalent, Emilie Theresa Sørrig Butler.
Alle vindere af Nordjysk Naturtalent 2019:
Bioteknologi
1. plads: Emilie Theresa Sørrig Butler fra Nørresundby Gymnasium og HF
2. plads: Amanda Ciro Andersen Nduru fra Aalborg Katedralskole
Matematik
1. plads: Maria Thorndahl Thomsen fra Hasseris Gymnasium
2. plads: Sofie Læssøe Martin fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Kemi
1. plads: Kathrine Lykke Andersen fra Nørresundby Gymnasium og HF
2. plads: Sif Bjerre Lindby fra Dronninglund Gymnasium
Fysik
1. plads: Caroline Toft Overgaard fra Aalborghus Gymnasium
2. plads: Kristian Riisgaard Jensen fra Teknisk Gymnasium Aars
Biologi
1. plads: Ida Krause Bonnerup Nielsen fra Thisted Gymnasium
2. plads: Heidi Brinkmann Larsen fra Dronninglund Gymnasium
Teknologi
1. plads: Maria Særkjær Jeppesen fra HTX Frederikshavn
2. plads: Alberte Haugaard Christensen fra HTX Frederikshavn
Samlet vinder:
Emilie Theresa Sørrig Butler fra Nørresundby Gymnasium og HF
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for information, interviews med vinderne eller flere billeder:
Hiva Ahmadi, pressekontakt, AAU, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Sådan ultralydsscanner du dig til den perfekte flæskesteg18.12.2024 10:34:27 CET | Pressemeddelelse
Danske forskere har i et nyt videnskabeligt studie vist, at du med en håndholdt ultralydsscanner kan sikre, at du får den helt perfekte flæskesteg med hjem i indkøbskurven. Hvis du vel at mærke har råd!
Danmark er nummer 22 på verdensplan over de mest innovative lande på forsvarsområdet16.12.2024 15:40:37 CET | Pressemeddelelse
Målt på antallet af patentansøgninger på verdensplan hører danskerne til i den tunge ende inden for forsvarsteknologisk udvikling. Men hvis vi som samfund ikke snart går op i gear, sakker vi bagud, mener direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Livø-anbragtes stemmer vakt til live i projekt fra Aalborg Universitet6.12.2024 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 3.000 stykker historisk graffiti på Livø Anstaltens kornloft giver et unikt indblik i livet for de 743 mænd, som fra 1911 til 1961 var tvangsanbragt på øen. Specialestuderende fra Aalborg Universitet har kortlagt og tematiseret alle tegninger og tekststykker.
Smerteundervisning kan give knæpatienter nyt håb28.11.2024 11:40:53 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med kroniske smerter efter at have fået nyt knæ. Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at undervisning i smerteforståelse har en positiv effekt på patienternes smerter. Derfor bør smerteundervisning tænkes ind som et tilbud til de mange, der føler sig ladt i stikken.
Eksperternes råd om AI i gymnasiet25.11.2024 12:03:23 CET | Pressemeddelelse
Forud for Gymnasielærerdagen 2024 har tre eksperter fra Aalborg Universitet samlet en stribe gode råd til gymnasielærere og -elever, der skal navigere i en undervisning, hvor kunstig intelligens er et nyt fænomen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum