Analyse: Danmark har potentiale til at øge den grønne innovation

GRØN OMSTILLING

Mange anser Danmark for at være et grønt foregangsland, men der er potentiale til at gøre mere, når det kommer til grøn innovation og teknologisk udvikling på vejen mod Danmarks ambitiøse klimamål.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger politiske redskaber til at øge den grønne innovation, og hvor godt de enkelte redskaber virker.

”Innovationspolitikken bør være et vægtet politikområde i den økonomiske debat på linje med arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og erhvervspolitik. Grøn innovation er nemlig både godt for klimaet og for dansk velstand, og samtidig kan vi vise vejen for andre lande i verden,” siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Mere grøn innovation kræver for eksempel mere grøn forskning, grøn vækstkapital, offentlig infrastruktur til for eksempel brint og biogas, et grønt uddannelsesløft af arbejdsstyrken og ikke mindst mere sammenhæng i innovationspolitikken. Selvom vi bruger mange midler på forskning og innovation i Danmark, er der stadig nogle uudtømte potentialer på det grønne område,” siger Jon Nielsen.

Virksomhederne har brug for arbejdskraft, forbedret afkast, gode lånemuligheder og bedre samspil

Når virksomheder udvikler nye varer eller produktionsteknologier, har de brug for nogle inputs. De trækker blandt andet på den viden, der allerede eksisterer. Og de har brug for noget arbejdskraft, som kan udvikle nye idéer ud fra den eksisterende viden. De inputs koster noget, og omkostningen skal dækkes af et fremtidigt afkast. Da omkostningerne og afkastet ikke falder på samme tid, kræver det, at virksomhederne har god adgang til kredit.

”Grundlæggende er der tre typer af politikværktøjer til at sætte skub på innovationen. For det første kan vi som samfund forbedre virksomhedernes adgang til de inputs, de skal bruge for at lave innovation. For det andet kan vi som samfund øge virksomhedernes fremtidige afkast af innovation. Og for det tredje kan vi forbedre virksomhedernes mulighed for at låne penge,” siger Jon Nielsen. ”Hvis vi skal sætte skub på den grønne innovation, skal vi have fat i alle tre værktøjer.”

Samtidig er der brug for et bedre samspil for at forløse de tre grundlæggende politikværktøjer.

”Det er vigtigt, at vi forbedrer sammenhængen mellem de forskellige indsatser, vi gør for at skubbe på innovationen. Vi skal simpelthen sikre, at indsatserne spiller bedre sammen og faktisk kan hjælpe på de barrierer, virksomhederne møder,” siger Jon Nielsen.

”Amerikanerne har netop besluttet at investere 250 milliarder dollars i teknologisk forskning, kunstig intelligens og bioteknologi. Joe Bidens store innovationspakke skal tage den teknologiske kamp op med Kina, og på den måde er innovation virkelig blevet storpolitik. Herhjemme får innovationspolitikken ikke den samme opmærksomhed, og det er en skam,” siger Jon Nielsen.

Læs analysen her

Overblik: Sådan kan vi øge den grønne innovation – kort fortalt

Ifølge kortlægningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tre grundlæggende veje til mere grøn innovation: inputs, afkast og kredit.

Alle tre skal være til stede samtidig, så de enkelte redskaber understøtter hinanden. Derfor er der også et fjerde punkt: Samordning og koordinering af de enkelte indsatser gennem blandt andet stærke myndigheder, så indsatserne spiller bedre sammen.

Eksempler på inputs:

• Mere grøn, offentlig forskning.
• Potentiale for mere direkte offentligt tilskud til privat udvikling af grøn teknologi som i andre lande.
• Opkvalificering af medarbejdere, der skal både bruge og videreudvikle ny teknologi – det gælder både forskere og faglærte.
• Bedre vidensbroer mellem privat erhvervsliv og universiteter – for eksempel ”fast track” for grønne patenter og mere strategiske og brobyggende GTS’er med bedre mulighed for basisforskning.

Eksempler på afkast:

• Tilskud til produktion eller ibrugtagning af grøn teknologi.
• CO2-afgifter øger incitamentet til grøn innovation.
• Investeringer i fysisk og digital infrastruktur for specifikke teknologier samt dataindsamling og –deling.
• Af mindre værktøjer kan miljøkrav og oplysningskrav fylde mere, f.eks. et klimavenligt bygningsreglement og krav om åbenhed om klimaaftryk i finanssektoren. Derudover er der tegn på, at andre lande er bedre end Danmark til at bruge det offentlige indkøb til at drive grøn innovation fremad.

Eksempler på kredit:

• Offentlig vækstkapital til grøn innovation via for eksempel Vækstfonden kan øge den grønne innovation og hive private investeringer med sig.
• Offentlig kredit fylder markant mere i andre lande end i Danmark. Det fylder for eksempel mere i Tyskland, Frankrig og Finland.

Samordning:

• Samlet set bruger vi mange ressourcer på innovationsfremme i Danmark. Men vi har historisk været dårligere til at lægge samlede planer for området end andre lande. Derfor får vi ifølge EU-Kommissionen ikke det fulde ud af de mange midler, vi bruger på innovation.
• Folketingets allerede vedtagne forskningsstrategi fra efteråret forsøger at rette op på de historiske mangler. Men den ser ikke i tilstrækkelig grad på de eksisterende indsatser, som vi også skal bruge mere strategisk.
• Innovationsfonden skal have den fornødne tid og kapacitet til at finansiere og koordinere grønne udviklingsprojekter og tværgående vidensdeling.