Reddernes Fagforening

Ambulance Sjælland kaster reddere og borgere under bussen

Del

Ambulancereddere er en stor mangelvare i hele Danmark. Derfor er det stærkt bekymrende, at ambulancereddere endnu en gang skal betale for hjemtagelse af ambulance- og ST-kørsel. Denne gang er det til Ambulance Sjælland. Det betyder redderflugt, og Region Sjælland står over for et stort unødvendigt ambulancekaos, som det er set så mange andre steder i landet. Og politikerne er bare tavse.

Reddernes Fagforening kan endnu en gang konstatere, at det er redderne, der skal betale for hjemtagelsen af ambulance- og ST-kørsel. Denne gang er det i Region Sjælland, der hjemtager en del af regionens Falck stationer til Ambulance Sjælland, hvor ambulancetjenesten overgår fra private til offentlige arbejdsgivere. Og det peger på et tilbagevendende lønproblem landet over.

Borger i nød får sværere ved at få en ambulance

I den konkrete situation giver overgangen fra en privat til en offentlig overenskomst massive lønnedgange. Samtidig opstår der store regionale lønforskelle, forhandlet af samme fagforening indenfor det offentlige område, ligesom der stadig vil være private udbydere i regionen. Det vurderer Reddernes Fagforening kommer til at forøge kaos, jobskifte og redderflugt i hele regionen.

Ved denne hjemtagelse er det særligt ST-reddere, som er udsatte. De har udsigt til en lønnedgang på op til 5.000 kroner om måneden. Det betyder, at overgangen til Ambulance Sjælland kommer til at presse den i forvejen udfordret ambulancedrift, når mange ST-reddere formentlig forlader deres job.

For så skal flere sygetransportture på alle tider af døgnet køres af ambulancer. Det medfører, at der også kommer endnu flere opsigelser blandt ambulanceredderne. Dermed bliver responstiderne øget, og utilfredsheden hos regionens borgere stiger.

Og det på trods af, at Region Sjælland har en ambition om, at kompetenceudvikle til ST+, så sygetransporterne tager sig af ikke-akutte tilfælde og ambulancerne hjælper de akut syge borgere.

Hvorfor sikrer regionerne ikke en solid ambulancetjeneste ved hjemtagelse?

Reddernes Fagforening har uden held henvendt sig til regionspolitiker Jens Ravn (V), i sin egenskab af at være formand for udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation. Det er gjort i håb om, at politikerne vil være med til at sikre en solid ambulancetjeneste. Desværre er der endnu ikke kommet noget svar fra Jens Ravn.

Reddernes Fagforening har fuld forståelse for regionernes økonomiske strategier, men vil stærkt opfordre politikerne til at kræve en fælles brancheoverenskomst på både det private og offentlige arbejdsmarked, så man i fællesskab får løst problemet med redderflugten. For en redder koster det en redder koster.

Det kræver naturligvis også en fælles fagforening, der har forhandlingsretten på hele det private og offentlige arbejdsmarked, så der ikke konstant opstår regionale lønforskelle for samme arbejde.

På den måde sikrer Region Sjælland sammen med de øvrige regioner, at hjemtagelsen ikke forvolder kaotiske arbejdsmarkedstilstande og redderflugten ikke bliver forøget. Samtidig får landets borgere en solid ambulancetjeneste, der overholder responstiderne, uanset om den er privat eller offentlig.

Reddernes Fagforening håber, politikerne kommer ud af busken og vil være med til at løse det aktuelle ambulancekaos, så borgerne kan få den service, de fortjener.

Nøgleord

Kontakter

For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 21 63 36 01 eller mail kommunikation@reddernesfagforening.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye