Alliance: Boost cykelturisme og cyklisme på landet
6.5.2020 09:30:59 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

I år er et helt særligt sommerferieår. Ingen ved, hvornår grænserne rundt om i Europa åbner, eller om flyene snart er i luften. Formentlig vil mange danskere holde sommerferien under hjemlige himmelstrøg.
Derfor er der netop nu store potentialer i at styrke cykelturismen og cyklismen generelt i de danske landdistrikter, der med kilometervis af naturskønne strækninger indbyder til ferie på cykel. Desværre er dårlige veje og manglende cykelstier i dag et benspænd for at få endnu flere op på cyklen og ud i landet.
Derfor foreslår organisationerne Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Cykelturisme og Cyklistforbundet i fællesskab, at der etableres en AKUTPULJE på 100 mio. kr. til initiativer, der skal booste cykelturisme og udvikling af mikroturisme i landdistrikterne allerede i år.
Læs det fulde udspil her
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, siger:
- I Landdistrikternes Fællesråd er vi optagede af at finde og fremme de lyspunkter, der er i denne ulykkelige sundhedskrise. Et af dem er, at et ellers hårdt trængt turismeerhverv i landdistrikterne forhåbentlig kan få et boost gennem en bølge af danske cykelturister denne sommer. Derfor er der akut behov for at opdatere cykel-infrastrukturen og skabe større sammenhæng i den rundt i landdistrikterne, og det håber vi tre organisationer, at en akutpulje vil medvirke til.
Direktør for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger:
- At opleve det ganske danske land – ikke mindst uden for byerne – gøres allerbedst på cyklen. I en tid, hvor vi om noget har brug for fællesskaber med afstand er en cykeltur i Danmark ud i det blå den helt oplagte mulighed. Derfor er en akutpulje, der skal kunne skabe vækst, arbejdspladser og ikke mindst gode og tiltrængte ferieoplevelser for de mange danskere, der nu forventes at holde sommerferie i Danmark, en oplagt mulighed at gribe.
Direktør for Dansk Cykelturisme, Jesper Pørksen, siger:
- I ’normale’ år kommer 60 procent af de 1,7 mio. cykelturister, der årligt besøger Danmark, fra udlandet. En stor del af dem må vi undvære i år. Det er fatalt for de mange virksomheder, der nyder godt af cykelturisternes besøg. Men der er også en tid efter krisen, og det er nu, vi skal gribe chancen for at fremtidssikre cykelferielandet Danmark.
På Lolland-Falster er Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder positiv over for forslaget om en akutpulje til cyklismen og cykelturismen i landdistrikterne. Han siger:
- Som samfund har vi befundet os i en ulykkelig situation, siden covid-19 blæste ind over Danmark. Rundt i kommunerne mærker vi i den grad behovet for at stimulere erhvervslivet alle de steder, hvor der bare er de mindste vækstmuligheder. Cykelturismen er helt klart et område, hvor vi i Guldborgsund Kommune kan gøre os forhåbninger om at skabe vækst og arbejdspladser sommeren over. Derfor er det et kærkomment forslag.
FAKTA: AKUTPULJE PÅ 100 MILLIONER
- I fællesskab foreslår Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Cykelturisme og Cyklistforbundet, at der etableres en akutpulje på 100 mio. kr., som skal støtte initiativer, der booster cykelturisme og udvikling af mikroturisme i landdistrikterne.
- Puljen skal primært støtte projekter, der kan realiseres inden eller i løbet af sommeren 2020 – og gerne i samarbejde med kommunale projekter.
- Puljen skal administreres af Erhvervsministeriet og Transportministeriet (Vejdirektoratet) i fællesskab under ledelse af en hurtigarbejdende styregruppe med brug af ekstern bistand fra relevante aktører.
- Puljen kan søges af kommuner, foreninger (fx landsby- eller borgerforeninger), landsbyklynger, organisationer, kommercielle aktører og destinationsselskaber.
Nøgleord
Kontakter
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard via kommunikations- og pressekonsulent Eva Østergaard, mobil 5385 0136, mail eoe@landdistrikterne.dk
Direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam, mobil 40 70 83 65, mail bondam@cyklistforbundet.dk
Direktør for Dansk Cykelturisme Jesper Pørksen, mobil (+45) 27 83 76 73, mail jesper@cykelturisme.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum