Åben smart city-platform giver danske Leapcraft adgang til 21 europæiske byer
Det er ikke uden udfordringer at koble en IoT-sensor på forskellige byers smart city-platforme, da de ikke nødvendigvis anvender de samme standarder. Det er en udfordring som mange virksomheder står med, når de vil eksportere deres løsninger på tværs af grænser. Men et større EU-projekt har de sidste tre år arbejdet med at skabe fælles åbne standarder på området.

Det er velkendt, at et godt indeklima har enorm stor betydning for børn og unges velbefindende og indlæring. Det er netop den udfordring, som den danske it-virksomhed Leapcraft har taget op. De står bag sensoren, Ambinode, der måler på alle de parametre, der har betydning for indeklimaet. Det gælder alt fra luftkvalitet til lyd- og lysniveau.
Ambinode bliver brugt på en række engelske skoler og er en del af projektet Clean Air School District (CAST). Her leverer Leapcraft ikke kun hard- og software samt den dataanalyse, der skal til for at støtte skolerne. De har også udformet en guide til lærerne, så de kan anvende indeklima-dataene korrekt og samtidig sætte fokus på indeklima i deres undervisning.
Da indeklima er en universel ting, er det oplagt at eksportere hard- og softwaren på tværs af grænser. Men det er ikke uden udfordringer at koble en sensor op, da europæiske byer ikke nødvendigvis anvender de samme standarder og tekniske platforme.
Leapcraft har derfor været med i EU-projektet SynchroniCity, der de sidste tre år har udviklet en fælles og åben smart city-platform. Det har ifølge Vinay Venkatraman, der er CEO og stifter af Leapcraft, gjort det meget nemmere at skalere deres sensor.
“Den største gevinst med samarbejdet er, at det gør det muligt at skalere vores løsning hurtigt på tværs af nye markeder. Den fælles dataplatform gør, at vores løsning fungerer problemfrit, og det har stor værdi for en virksomhed på vores stadium, hvor vi har et modent produkt, der skal skaleres hurtigt,” forklarer han.
Testet i tre byer
Formålet med SynchroniCity har netop været at vise, at man kan skalere i mange byer og på tværs af organisationer, forklarer Thomas Gilbert, Senior Software/ICT Engineer på Alexandra Instituttet. Han har været mentor for Leapcraft og har hjulpet med at implementere deres løsning i den fælles platform. Konkret har man testet, at sensoren nu virker i tre byer, nemlig Helsinki, Antwerpen og Carouge i Schweiz.
“Det betyder, at Leapcraft nu kan trykke på en knap, og så virker deres sensor også i de 21 andre byer, der deltager i projektet, og som kører på samme åbne platform. Det er der selvfølgelig et forretningsperspektiv i, idet man får adgang til et langt større marked,” siger han og uddyber:
“Det går jo begge veje. Byerne skal jo også lokkes til at bruge disse åbne platforme, som overholder standarderne. Det er derfor vigtigt, at man som by forlanger, at de her standarder overholdes, når man efterspørger og udbyder løsninger på smart city-området.”
Reference-platformen er gratis. Det eneste, man skal betale for, er implementering og drift, hvis man har behov for det. Der har været 50 såkaldte “pilotforsøg” i projektet, som er gået fra ikke at overholde nogen standard til, at de i dag nu overholder den samme standard. Pilotforsøgene spænder lige fra at måle luft til at håndtere parkering og affald.
Thomas Gilbert håber, at reference-arkitekturen kan være et fyrtårn for andre byer, der skal ud og udvikle smart city-området.
“Vi har vist, at disse byer kan køre på det. Det betyder også, at man kan skalere det ud i hele verden. Det er jo ikke alle, der har en smart city-platform endnu, men der er mange, der har en strategi om at få det, og jeg håber, at de vil kigge på SynchroniCity og se, at det faktisk godt kan lade sig gøre.”
Fakta
Byer er katalysatorer for den digitale omstilling. Men digitale løsninger kan ikke umiddelbart kopieres fra by til by. Der er masser af udfordringer af både teknisk og organisatorisk karakter.
Målet med SynchroniCity https://synchronicity-iot.eu har været at udvikle et fælles digitalt marked for smart city- og IoT-løsninger. Projektet har haft fokus på at udvikle innovative smart city-økosystemer. Projektet er en del af et større IoT-initiativ kaldet Large Scale Pilots, der er finansieret af EU’s Horizon 2020-program.
Som en direkte konsekvens af SynchroniCity er der nu opstået et marked af såkaldte NGSI-kompatible platforme. Mange af dem er open source og gratis, og nogle af dem kan man i fremtiden købe som en PaaS - Platform as a Service.
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny løsning giver virksomheder adgang til inspektion, der bidrager til grøn omstilling12.1.2023 10:21:56 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt og Alexandra Instituttet lancerer gennem et partnerskab en innovativ løsning, der sikrer billigere inspektion og vedligeholdelse af betonkonstruktioner og forlænger levetiden af anlæg.
Alexandra Instituttet, Systemate og cVation sparker året i gang med grøn energi for tre-cifret millionbeløb4.1.2023 07:39:37 CET | Pressemeddelelse
Systemate vinder rammeaftale med Energinet for at sikre Danmarks grønne omstilling.
GeoAtlas Study giver unge mulighed for at arbejde med klima- og energikriserne8.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny læringsplatform til ungdomsuddannelserne bringer tusindvis af geologiske, hydrogeologiske og geografiske data i spil. Det vil i sidste ende give en bedre oplevelse af naturgeografi og geologi, samt øge interessen for STEM-fagene.
SMVerne får nu råd til kunstig kundeintelligens5.12.2022 13:05:53 CET | Pressemeddelelse
Den, der forstår sine kunders adfærd og behov, kan give dem en meget bedre kundeoplevelse. Kunstig intelligens, der indsamler og analyserer kundedata, har hidtil været forbeholdt store, ressourcestærke firmaer. Det har Raptor Services lavet om på med Alexandra Instituttet: De licenserer deres AI-platform, så små og mellemstore virksomheder også får adgang til teknologien.
Nyt samarbejde skal cybersikre 100 industrivirksomheder7.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder digitaliserer i høj grad deres produkter og produktion. Det kan være med intelligente sensorer, der minimerer strømforbruget, eller med maskiner, der bliver koblet til internettet. Men den øgede digitalisering åbner også døren for hackere med onde hensigter – og det skal dansk erhvervsliv blive bedre til at håndtere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum