Aarhus Universitet i spidsen for storstilet fælles arktisk indsats i Rigsfælleskabet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 millioner kroner til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø, hvor hurtigt ændringerne sker og hvordan de påvirker resten af kloden. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk.
Under navnet GIOS - Greenland Integrated Observatory System –løfter Rigsfællesskabet indsamlingen af data til en helt ny æra. Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.
Koordineret indsats
Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.
”Vi er meget glade for bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den booster samarbejdet mellem alle arktiske forskningsmiljøer indenfor Rigsfællesskabet og sikrer at Rigsfælleskabet får en ledende rolle i den internationale arktiske forskning og dermed en afgørende arktisk stemme i den internationale debat,” siger rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet.
Det fælles projekt er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de sidste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.
Automatiserede målestationer
GIOS udvikler og udsætter et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.
”Målestationerne bliver knudepunkter, hvorfra data løbende transmitteres hurtig til alle interesserede i hele verden, ” fortæller professor Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen for hele projektet.
”Den nye GIOS-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,” siger Søren Rysgaard.
For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.
Alle spillere med på holdet
GIOS samarbejdet omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, ASIAQ Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet og Havstoven på Færøerne.
Kontakter
Projektkoordinator, Professor Søren Rysgaard, Centerleder for Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk; tlf.: +45 2464 3206.
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Strukturbestemmelse af glycintransportøren GlyT1 viser nye veje i udvikling af psykiatriske lægemidler4.3.2021 12:08:47 CET | Pressemeddelelse
Glycin kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner. Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature, åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser.
Vi er med ved fødslen af en kvasipartikel27.2.2021 12:03:23 CET | Pressemeddelelse
Ny artikel i Nature Physics: Et forskerhold fra Danmarks Grundforskningsfonds “Center for Complex Quantum Systems” CCQ ved Aarhus Universitet har observeret selve dannelsen af en kvasipartikel.
Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år17.2.2021 09:23:22 CET | Pressemeddelelse
Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned. Stimulering af immunsystemet er relevant f.eks. i forbindelse med behandling af kræft, mens dæmpning anvendes ved behandling af autoimmune sygdomme.
Ny viden på gammel metode12.2.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at kvanteteknologien gør sit indtog, får vi brug for at kunne bruge nye materialer til at indfange og tæmme løfterne om alle de nye muligheder, teknologien rummer. Det kræver, at det er muligt at undersøge de eksotiske materialers indre, hvilket hidtil har vist sig ganske kompliceret at gøre. Nu har et forskerhold med dansk deltagelse fundet en metode.
Elektriske kabelbakterier ånder med ilt på en hidtil uset effektiv måde11.2.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For snart 10 år siden beskrev forskere fra Aarhus Universitet for første gang nogensinde de flere centimeter lange kabelbakterier, der lever ved at sende en elektrisk strøm fra den ene ende til den anden ende af bakterien. Nu dokumenterer forskerne, at ganske få celler i bakterien kører med et ekstremt højt iltforbrug, mens resten af cellerne omsætter føde og vokser uden ilt. En helt enestående livsstil.
2 år i rummet for Delphini-131.1.2021 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vovet manøvre for at få et billede af Danmark!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum