Aarhus Universitet i spidsen for storstilet fælles arktisk indsats i Rigsfælleskabet
Under navnet GIOS - Greenland Integrated Observatory System –løfter Rigsfællesskabet indsamlingen af data til en helt ny æra. Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.
Koordineret indsats
Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.
”Vi er meget glade for bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den booster samarbejdet mellem alle arktiske forskningsmiljøer indenfor Rigsfællesskabet og sikrer at Rigsfælleskabet får en ledende rolle i den internationale arktiske forskning og dermed en afgørende arktisk stemme i den internationale debat,” siger rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet.
Det fælles projekt er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de sidste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.
Automatiserede målestationer
GIOS udvikler og udsætter et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.
”Målestationerne bliver knudepunkter, hvorfra data løbende transmitteres hurtig til alle interesserede i hele verden, ” fortæller professor Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen for hele projektet.
”Den nye GIOS-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,” siger Søren Rysgaard.
For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.
Alle spillere med på holdet
GIOS samarbejdet omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, ASIAQ Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet og Havstoven på Færøerne.
Kontakter
Projektkoordinator, Professor Søren Rysgaard, Centerleder for Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk; tlf.: +45 2464 3206.
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum