Aarhus Universitet i spidsen for storstilet fælles arktisk indsats i Rigsfælleskabet

Del
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 millioner kroner til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø, hvor hurtigt ændringerne sker og hvordan de påvirker resten af kloden. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk.

Under navnet GIOS - Greenland Integrated Observatory System –løfter Rigsfællesskabet indsamlingen af data til en helt ny æra. Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.

Koordineret indsats

Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.

”Vi er meget glade for bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den booster samarbejdet mellem alle arktiske forskningsmiljøer indenfor Rigsfællesskabet og sikrer at Rigsfælleskabet får en ledende rolle i den internationale arktiske forskning og dermed en afgørende arktisk stemme i den internationale debat,” siger rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet.

Det fælles projekt er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de sidste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.

Automatiserede målestationer

GIOS udvikler og udsætter et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.

”Målestationerne bliver knudepunkter, hvorfra data løbende transmitteres hurtig til alle interesserede i hele verden, ” fortæller professor Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen for hele projektet.

”Den nye GIOS-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,” siger Søren Rysgaard.

For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.

Alle spillere med på holdet

GIOS samarbejdet omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, ASIAQ Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet og Havstoven på Færøerne.

Kontakter

Projektkoordinator, Professor Søren Rysgaard, Centerleder for Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk; tlf.: +45 2464 3206.

Billeder

Under GIOS-projektet bliver automatiserede målestationer sat op i og omkring Grønland for at måle ændringer i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder, fjorde og i havet. En del af målestationerne bygges i mobile containere, der kan flyttes fra sted til sted. De kobles alle til vindmøller og solceller, der gør dem i stand til at foretage målinger og sende data via satellit året rundt. Her er målestationen placeret på indlandsisen nær Tasiilaq, Østgrønland. Foto: Andreas Ahlstrom.
Under GIOS-projektet bliver automatiserede målestationer sat op i og omkring Grønland for at måle ændringer i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder, fjorde og i havet. En del af målestationerne bygges i mobile containere, der kan flyttes fra sted til sted. De kobles alle til vindmøller og solceller, der gør dem i stand til at foretage målinger og sende data via satellit året rundt. Her er målestationen placeret på indlandsisen nær Tasiilaq, Østgrønland. Foto: Andreas Ahlstrom.
Download
En automatiseret målestation opsat ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Foto: Marcin Jackovicz-Korczynski.
En automatiseret målestation opsat ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Foto: Marcin Jackovicz-Korczynski.
Download
Til at måle forholdene i havet rundt omkring Grønland bygger og udsætter GIOS projektet er række lette og billige profilerende bøjer, der automatiske kører op og ned gennem havet og sender data via satellitter, når bøjen er i overfladen. Her afprøves en af bøjerne ud for Ella Ø i Østgrønland. Foto: Lucas Sandby.
Til at måle forholdene i havet rundt omkring Grønland bygger og udsætter GIOS projektet er række lette og billige profilerende bøjer, der automatiske kører op og ned gennem havet og sender data via satellitter, når bøjen er i overfladen. Her afprøves en af bøjerne ud for Ella Ø i Østgrønland. Foto: Lucas Sandby.
Download

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye