Flere legemuligheder til eleverne på Herlufsholm
Eleverne skal lege i deres fritid
Det har længe været en drøm for Jacob Normann at få forbedret og udvidet de udendørs sportsfaciliteter. Som lederen af det ekstraskolære område på Herlufsholm har han fokus på at give eleverne de bedste muligheder for at udfolde sig. ”Jeg har et mål om at give eleverne så mange muligheder for at lege som muligt. Faglighed prioriteres meget højt i elevernes skoleliv, men gennem legen udfordres deres fantasi, de lærer at omgås andre mennesker på en respektfuld måde, udvikler deres evner, slapper af, lærer at håndtere sejre og nederlag, ja på mange måder får leg os til at føle, at vi lever”, fortæller Jacob Normann, der i sit virke på Herlufsholm tager udgangspunkt i udtrykket ’Homo Ludens’, det legende menneske.
Skaterbane og parkour
Det er nok ikke de fleste, der forestiller sig Herlufsholms blå- og gråklædte elever stå på skateboard eller springe rundt på en parkourbane, men ønsket om at få disse nye faciliteter kommer fra eleverne selv.
”Vi er så heldige, at vi gennem støtte fra private og fonde kan tilgodese de ønsker, vores elever har. Frem til i dag har eleverne brugt skolens områder, så godt som de kunne, men nu bliver forholdene endnu bedre. Det er ligeså meget en anerkendelse af, at interessen er dér blandt vores elever. Vi vil gerne have dem ud og bevæge sig, så når de kommer med ønsker og ideer, så lytter vi,” siger Jacob Normann og tilføjer: ”Vores store hal og aktivitetscenter giver eleverne gode muligheder for at dyrke sport indendørs, såsom badminton, spinning, cheerleading, dans, yoga, basketball, volleyball og så videre, men de nye baner kommer til at komplimentere de nuværende faciliteter og gør det muligt at dyrke ultimate, fodbold og rugby udendørs hele året. Eller de kan løbe en tur i skoven, spille tennis eller golf, hvis det er det, som trækker.”
Herlufsholms fritidsaktiviteter er for både kost- og dagelever, og der udbydes omkring 50 skemalagte aktiviteter hver uge, herunder også musiske og kreative aktiviteter.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer kan fås ved at kontakte Jacob Normann - Leder af den Ekstraskolære afdeling - på mail jno@herlufsholm.dk eller på tlf. 21 75 66 06.
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, der ønskede en skole for egnede og motiverede unge mennesker.
Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden enhedsskolen fra 6. klasse til 3.g også den internationale studentereksamen IB.
Herlufsholm har ca. 630 elever, hvoraf de 290 er kostelever.
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum