Danskerne svigter trængte tøjbutikker

København, 7. februar 2017
Selv om det er koldt og vådt udenfor, tøver danskerne fortsat med at fylde garderobeskabene op med tøj og sko. Det viser en helt ny analyse af modebranchen foretaget af Deloitte. Det lave forbrug betyder, at mere end hver fjerde tøjbutik er i fare for at gå konkurs. Værst står det til i Nordjylland, hvor den gennemsnitlige indtjening nu er på den forkerte side af nul.
- Desværre må vi konstatere, at forbruget af beklædning og fodtøj fortsat er lavt i forhold til den samlede detailhandel. Vi er ganske enkelt begyndt at gå med tøjet længere i stedet for at smide det ud og købe nyt. Derfor har vi endnu ikke set et opsving, siger Morten Steinmetz, der er partner i Deloitte og ekspert i modebranchen.
På trods af det lave forbrug var tøjbutikkernes indtjening en smule højere i 2016 i forhold til 2015.
- Der er uden tvivl blevet luget godt og grundigt ud i butikkerne de seneste år, hvor rigtig mange har måttet kaste håndklædet i ringen og dreje nøglen om. Det gør, at de tilbageværende har kunnet skabe en smule mere forretning og også sætte lidt flere penge i banken, siger Morten Steinmetz.
Udviklingen går dog så langsomt, at mere end hver fjerde tøjbutik stadig vurderes at være i farezonen for at gå konkurs, fortæller Morten Steinmetz:
- Andelen af konkurstruede butikker er faktisk steget en smule hen over 2016, så det nu er 28 pct., der er i fare for at lukke. I den anden ende af skalaen vurderes blot 33 pct. af butikkerne til at være meget sunde.
- Resten er en mellemgruppe, hvor man enten har svært ved at tjene penge eller står på et ekstremt skrøbeligt fundament i forhold til den generelle soliditet.
Samtidig er nogle regioner hårdere ramt end andre, pointerer Morten Steinmetz. Region Sjælland klarer sig bedst, mens Region Nordjylland klarer sig dårligst:
- Over en bred kam har både de sjællandske og københavnske modebutikker haft et bedre år end de jyske og fynske. Allerværst står det til i Nordjylland, der kæmper med blodrøde tal. Her er der i øjeblikket et negativt afkast af den investerede kapital på hele 8 pct. Det er alarmerende, at så mange taber penge, siger han.
Ifølge analysen har blot 34 pct. af de danske modebutikker genereret stabile overskud i løbet af de seneste tre år.
Om midtvejsanalysen af modebranchen 2017:
Deloittes midtvejsanalyse af modebranchen 2017 giver et grundigt indblik i den danske modebranche, herunder producenter, engrosvirksomheder og detailhandel.
Nøgleord
Kontakter
Morten Steinmetz
Tlf. +45 23 61 98 04
msteinmetz@deloitte.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Morten Steinmetz er partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum