Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.

Under morgenens tandbørstning, gennem dagens måltider og selv i soveværelset er skærmen en konstant del af vores liv.
Med en ny dataspækket analyse leverer Deloitte et screenshot af skandinaviske forbrugermønstre inden for teknologi, medier og telekommunikation. Rådgivning- og revisionsvirksomheden har analyseret danskernes forbrugsmønstre inden for skærmbrug, streaming, sociale medier, generativ AI, nyhedstjenester samt digitale betalinger.
”Smartphones er blevet en uadskillelig del af vores liv, og vi tilbringer stadig mere tid foran skærmene. Selvom der er tegn på, at vi er opmærksomme på et muligt overforbrug, ser det ikke ud til at begrænse vores vaner. Selv stramme budgetter sætter ikke en stopper for, hvor meget vi streamer, og det fører til en stigende skærmtid på tværs af alle aldersgrupper,” fortæller partner Frederik Behnk fra Deloitte.
Teknologien er med os, når vi sover, spiser og børster vores tænder
Fire ud af fem danskere logger ind på sociale medier hver dag. Knap halvdelen (49%) af de danske respondenter bruger op til to timer dagligt på disse platforme, 21% bruger under en time, og 8% mere end fire timer. Samlet set bruger danskerne længere på sociale medier i dag end de gjorde for bare to år siden.
Samtidig viser årets statistikker, at 58% af danskerne mener, de generelt bruger for meget tid på deres smartphones. Sociale medier udgør en væsentlig del af skærmforbruget, men smartphones bruges også til andre aktiviteter som spil, streaming, nyheder og navigation.
Årsagen til dette overforbrug kan tilskrives et konstant behov for at være forbundet. Flere og flere fortæller, at de bruger deres smartphones under måltiderne, og nu melder knap fire ud af 10, at de kommer senere i seng på grund af dem.
”Den stigende skærmtid afspejler den øgede afhængighed af teknologi i vores hverdag, uanset alder. For det er ikke kun de unge, der bidrager til denne udvikling; også ældre danskere i alderen 65-75 år viser en markant stigning i brugen af smartphones. Om det skyldes et stigende behov for at være i kontakt med børn og børnebørn, underholdning eller adgang til information og tjenester er uvist,” siger Frederik Behnk.
Streaming fortsætter trods inflation og stigende fødevarepriser
Den stigende inflation har presset husholdningernes budgetter, og selvom danskerne aldrig har streamet mere, end de gør nu, viser det sig, at de i højere grad er blevet bevidste om deres forbrug af betalte streamingtjenester. Heldigvis er der alternativer for de streamingsultne danskere.
Gratis streamingtjenester er blevet enormt populære, og mange seere tiltrækkes af den reklamefinansierede adgang, de tilbyder. I forhold til de øvrige nordiske lande har Danmark den højeste andel abonnenter på reklamefinansierede streamingtjenester, hvor mere end en fjerdedel af respondenterne benytter sig af disse.
Fakta om Digital Consumer Trends 2024
Deloitte udgiver hvert år en analyse af digitale forbrugertrends, og i år omfatter undersøgelsen besvarelser fra 17.996 respondenter i alderen 18 til 75 år fra 11 lande på tre kontinenter. Den skandinaviske del af undersøgelsen omfatter 4.200 respondenter, heraf 1.050 danskere.
Download highlights fra rapporten som PDF herunder.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkFrederik BehnkPartner
Brancheleder for teknologi, medier og telekommunikation
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum